Jeg skal snart til at køre en hest til (fjordhest), og skal i den anledning ud at købe nyt seletøj til den.
Mit problem er bare, at jeg ikke aner, hvilken type seletøj jeg skal købe.

Jeg har før kørt med hest, men da kørte jeg for en privat, som ikke selv kunne køre med sin hest. Hesten var erfaren, og på den lokale rideskole fik jeg forevist, hvordan jeg lagde seletøj på mv.

Jeg har overvejet at købe en bringesele fra Hööks. Vognen er ikke så stor, men solidt bygget. Har jævnligt hesten med ude at trække, så den bliver vant til trafikken. Gode råd med hensyn til tilkørsel af hest modtages gerne.
:-)Jeg håber der er nogle venlige sjæle der kan hjælpe mig, da det ser ud til, at de fleste ikke har fået øjnene op for kørsel med hest:-D