Retur til den berider der red den til hurtigst muligt, så der kommer styr på ham. Når du kan se, at han fungerer for dem, så må du få hjælp hos den pågældende berider indtil du også er helt tryg ved ham.
Held og lykke med det.

Desværre kan han ikke komme afsted med det samme. Berideren er højgravid.....Så der går nok lidt tid, før hun bliver klar igen Det vil også give mig lidt tid til at spare lidt penge sammen....

Men hvilke erfaringer har folk herinde. Vil han glemme eller vil jeg få større problemer?

Kh. Britt
- Som stadig tror på, at han skal være min ridehest de næste 15-20 år.

Hesten har mistet tilliden til mig, tror jeg, ud fra det jeg læser i dit indlæg... Prøv at få hans tillid tilbage. Gå ture med ham, nus ham, lav øvelser fra jorden med ham - når der alligevel er noget tid til han kan komme op til berideren igen.

Jeg er IKKE tilhænger af at dope ham - hesten skal da være ved sine fulde fem under tilridning, og det er en "falsk" måde at få hans tillid på...!

Det kan tit være godt med en pause til hesten, men det vil jeg ikke tro at det vil være i dit tilfælde... hesten skal have positive oplevelser før den får pausen, og det har han jo ikke haft lige nu...

Mit råd er, at få hans tillid tilbage, og så få noget hjælpe til at "tilride" ham på ny.

Hvis han er gået i helt "koks" kan det hjælpe at sætte ham til en hestehvisker eller lignende, som kan hjælpe ham til at stole på mennesker igen.

Held og lykke med ham!


*Diskussioner ødelægges tit af folk, der ved, hvad de taler om*

Nu kan du på min præsentation også se billeder af den araberhingst jeg har valgt til min hoppe i år!!

Ja - du bør nok få hans tillid fra jorden af - dvs. gøre ham ryttervant påny.

Det nytter nok ikke med en pause....heste husker de gode ting, men også de dårlige.

Jeg ville lade som om han var helt uredet - og starte derfra ! Og den del kan du sikkert godt klare selv.

Du bør på intet tidspunkt "tvinge" dig i sadlen - så vil han da først miste tilliden. Få en til at fodre ham med noget han elsker mens du bare med hånden lægger vægt i stigbøjlen osv. osv. Det er også for farligt at sidde på en hest, som bare ønsker at få en af.......

Helt fra bunden af - altså.

Held og lykke.....

Mh KatrineH


Rigtige kvinder rider på islandske uldtotter ;D

Foreløbig tak for de svar, som er kommet.

Fra jorden har jeg den fulde tillid. Han følger mig som en hund. Og det går da bedre med at røre ved sadlen. Det virker lidt som om han mener, at jeg altså hører til på jorden og ikke på ryggen af ham! Jeg ved godt, at sådan tænker han ikke, men man bliver nu lidt i tvivl en gang i mellem.

Hører gerne flere kommentarer.

Kh. Britt

Hej

Nu vedjeg ikke hvor rå osv han var da han kom i træning, men efter hvad jeg kan regne ud har han stået mindst 2 mdr hos berideren og accepterer ikke at du bare kravler op på ham???

Det KAN selvfølgelig være han bare er blevet bange for dig og så er de råd med tillid og respekt fra jorden helt fine.

Brug et par mdr på at gå tur med ham, gerne med sadel og hovedtøj. Træk ham over bomme og lav diverse øvelser fra jorden. træk ham over nogen ting som han måske vil synes er farlige. Når han så følger og opdager du havde ret i ufarligheden vil han stole mere på dig.
Er der overhovedet nogen der kan/vil sidde på ham der hvor han står nu? Så sæt vedkommende op så tit som muligt og træk dem rundt i hallen.

Du skal også selv vænne ham til at du står ved siden af ham og bagved ham og foran og at du kanberøre ham med piske, tæpper osv over det hele. For det tyder på han er lidt følsom.
Når du kan det så øv at du kan lave små hop på stedet ved siden af ham uden han bliver nervøs. Mens du klapper og nusser ham over det hele og han slapper af tager du et lille hop(bøjning i knæ). Lad som ingenting og fortsæt nusningen. Gentag og gør det mere og mere over et par uger til han accepterer at du svinger med armene, hopper rundt og kaster bløde tæpper på ham og nusser hans ben og mave med en pisk.
Husk han blev bange for noget og så kom du flyvende ud over hovedet på ham og skræmte ham.
Lær ham at det er ok når rytteren ter sig åndssvagt og han ikke skal være så følsom.

En anden mulighed er at finde en anden berider der både kan og vil ride ham og sende ham afsted med det samme i mindst 2 mdr. Efter 1 md skulle du gerne kunne sætte dig op under beriderens overvågning.

Jeg kan feks anbefale Heine Larsen fra Birgittelyst Rideklub ved Viborg. Han er fænomenal ved ungheste og faktisk billig.

En af mine veninder havde en hoppe der blev opgivet af en dygtig berider fordi den slæbte dem gennem hallen og vr vild. Så kom den et andet sted hen og der havde de ingen synderlige problemer, den fik sit RDH efter et par mdr. Dethandler nogen gange om kemi.

Mvh Tina

Ufff - det er bare en rigtig møgsituation, du står i nu. Jeg har jo ikke set hesten og ved ikke, om den virkelig er bange for dig, eller om den faktisk ikke er helt med på det der med ridning men af respekt for berideren lader sig ride af hende????? Men i hvert fald viser problemet, at den har et eller andet rideproblem, som også bestod før uheldene - ellers ville den ikke reagere så voldsomt.

Jeg tror ikke rigtigt på at gå og nusse den fra jorden, når du nu har fået sådanne problemer, med mindre du da har problemer med ham fra jorden. Det lyder jo mest som om det er opsidningen der er problemet, når han "skyder" dig af så snart du er kommet op - og din egen (fuldt forståelige) angst spiller helt garanteret en fremtrædende rolle. Heste har det med at lugte og føle angst på 100 km. afstand, og hvis han i forvejen er lidt nervøs over ridningen og så mærker din angst, ja, så har han jo virkelig god grund til at komme af med dig - når han både selv er nervøs og du også er.

Jeg kan helt tilslutte mig Tinas råd om hvordan du igen skal vænne ham til noget, der foregår over ryghøjde - arbejd meget med ham i den højde du vil sidde i, når du kommer op på ham. Ud fra din forklaring lyder det som, at det første gang var blæsevejret og så (igen) din angst der var problemet. Havde en rytter som var ligeglad med vejret skullet ride ham, så havde der sandsynligvis ikke sket en pind, men da du jo havde forestillet dig, at det ville gå galt i galop - så gik det galt - du skal lære sætte dine egne grænser også overfor beridere - det er yderst vigtigt, at man selv er aldeles sikker i det man foretager sig på og med en unghest - uanset hvor langsomt det måtte gå og hvor stor en kylling man regnes for! Din sindstilstand påvirker og styrer hestens!

Ved det andet uheld lyder det mest som om hesten er blevet bange for at få DIG på ryggen, fordi du foretog dig sådan nogle voldsomme ting som at falde af - han ved jo ikke, at du faldt af, men troede nok, at du gjorde det med vilje, og sådan en person er jo klart ikke værd at få på ryggen igen.

Så snart du synes, han stoler på dig i almindelig omgang, så start med at lade almindelig omgang, inkl. striglning og alt hvad du nu ellers kan finde på i bænk- eller halmballehøjde og så tænk meget på, at før du selv er klar til at sidde op, så bliver hesten det heller ikke! Det er DIG der er den "store" i det her spil, hesten kan ikke forventes at vide, hvad I vil og hvorfor - forestil dig, at du selv skulle springe ud i faldskærm og instruktørens stemme og krop rystede af angst......... og modsat hvordan du reagerede, hvis han bare var helt cool, tog styringen og gjorde alt arbejdet for dig og overbeviste dig om, at der ingen fare var på færde. Nøjagtig sådan er det hos hesten - og angstproblemer som det nu opståede har det med at blive værre over tid - så gå i gang med det samme - gerne suppleret af terapi hos fx. en psykoterapeut som kan hjælpe DIG af med DIN angst - lyder drastisk, men kan desværre være nødvendigt.

Men jeg ville nu ikke løse det her alene - man stivner når man er angst, det forhindrer dig i at handle og tænke normalt og får dig til meget lettere at falde af hesten. Hvis du bor på Sjælland, så kunne sådan en som Shane Mosele sikkert hjælpe dig, i Jylland kunne det være Gitte Naldal - men vær meget kritisk i dit valg af hjælper!

Jeg håber meget for dig, at du får problemet løst snarest - at udsætte det vil ikke hjælpe en pind.

Hej Britt.

Lad mig indledningsvis sige, at hvis du har haft din hest i tilridning, er det ikke gjort godt nok, hvis den stadig kaster dig af. NÅR TILRIDNING FOREGÅR RIGTIGT, FOREGÅR DET UDEN INDSPÆNDING, KØRELINER OG LIGNENDE MÆRKVÆRDIGHEDER. DERIMOD DREJER DET SIG OM FOR DET FØRSTE AT LÆRE HESTEN AT HAVE TILLID TIL MENNESKER, OG DERNÆST SKAL DEN LÆRE FORSKELLIGE KOMMANDOER AT KENDE I LONGEN. Når disse ting er i orden, sætter man sig i sadlen og RIDER. En sådan hest bukker ikke, kunne ikke drømme om at bukke, og vil gøre alt, hvad den kan, for at arbejde i forhold til den hjælp, den får fra sin rytter.
Så jeg vil helt koldt og kontant sige, at berideren skal lave sit arbejde om, og kan berideren ikke det, må vedkommende betale sig fra det hos en, der kan.
For når man sætter sin hest i tilridning, skal man have en hest hjem, som er til biddet og under hjælperne, så MAN KAN SÆTTE SIG PÅ HESTEN OG GÅ I GANG MED AT VIDEREUDDANNE DEN uden dikkedarer.

Lad mig også sige, at det der med at stå på halmballer, lægge sig ind over hestens ryg, hænge i stigbøjler etc. er helt ude i hampen. Du skal op at sidde på den. Få fat i den, der red hesten til, og forlang en forklaring, og få vedkommende til at komme med et bud på, hvordan du kommer videre.

Du skriver også, at du har taget havren fra hesten. Hvorfor dog det? Og giver den nu byg !!! Byg er svinefoder, og 50% af alle heste får mere eller mindre ondt i koderne, når man fodrer dem med byg. Hvem pokker har givet dig det råd?
Du får ikke noget som helst ud af at forsøge at `fodre´ dig til et resultat. Forestil dig, at du går til dans; du kan ikke lære at danse vals, siger vi; tror du så det hjælper, hvis du kommer på vand og brød, elelr får serveret sild til morgen, middag og aften? Nej vel. Så din hest skal fodres, som den altid er blevet fodret. Dine problemer er af teknisk art, og de løses ikke ved at sortere i foderkassen.

Og endelig skriver du, AT HESTEN SKAL DOPES!! Det er dog det værste hestehandlerfis, jeg nogensinde har hørt - undskyld udtrykket, men det harmer mig virkelig, at nogen kan komme i tanker om at forsøge at få andre til at hoppe på den limpind.
Det eneste, du kan opnå på den måde, er, at du mister hestens tillid; det er muligt, at du kan komme op at sidde på hesten, hvis du doper den, men så kan du jo lige så godt dope en løve eller et andet dyr, og sætte dig overskrævs på det.
I værste fald kan hesten gå fuldstændig over i den anden grøft, så både du og hesten kommer alvorligt til skade.

Pudsigt nok har jeg fået tre heste i ridning fra dit område, som arter sig som din gør, og som alle er redet til at den samme berider. Uhyggeligt ... mildt sagt!

Lad os høre, hvad det ender med for dig. Hilsner. Johannes.

Kære alle sammen

Tusind tak for de mange gode råd. Jeg har fået en del at tænke på.

Fra jorden har jeg jo stort set ingen problemer, dog vil han helst ikke ha' at jeg rører ved sadlen. Det er dog blevet bedre. I longen lystrer han fint på kommandoerne.

Berideren havde ingen problemer med ham, så jeg må nok indse, at det er min egen angst, som er skyld i de nuværende problemer. For nogle år siden havde jeg en stor ridehest som kastede mig af for et godt ord. Jeg har redet en del siden, og følte at mit "spøgelse" var blevet fordrevet. Men altså ikke godt nok.

Til Johs. Tak for din kommentar. Inden jeg sendte ham afsted, læste jeg din bog grundigt. Og valgte derfor en berider, som lå tæt op af det. Det er ikke en berider fra mit eget område. Men nu er jeg blevet nysgerrig på, hvem du tænker på??
Byggen er kun midlertidig, for at han ikke skal have så meget energi. Han fik også byg af avleren, mens han voksede op.

Hvis jeg synes, at det var en god ide at dope ham, så havde jeg nok aldrig skrevet det første indlæg. Min intuition er meget i mod det. Det var også en af grundene til, at jeg gerne ville høre folks kommentarer.

I går lå jeg på ryggen af ham, mens jeg striglede den modsatte side. Ren hygge. Og han slappede af. På mandag skal jeg så prøve, om jeg kan få det på samme måde med sadlen på. Tvivler.
(har vagt i weekenden, så det bliver desværre ikke før)

Jeg skal nok lade høre fra mig. Kh. Britt

Hejsa!

Åhh, det var ikke så heldigt, hva'?!

Nå, men jeg mener godt at du kan komme til at ride den igen! Den mangler bare tillid till dig!!
Det er noget der tager mere end bare en dag, men det skal nok komme med tålmodighed!!
Jeg synes at du -bare fra jorden- laver nogle ting med den, hvor den kan finde ud af den, sådan at du roser den! Altså leg lidt med den, hyg om den osv. sådan at den ser dig som lederen, men en sød trofast én..!
Senere kan du så sætte dig op på den!!
Det tror jeg godt ska virke...

Skriver du ikk ind senere hvordan det er gået? Det vil jeg ihvertfald gerne høre om...!*SS*

Knus fra Kikki

Til Johannes

Nu er du unfair mod trænere og beridere.

Ejeren har i dette tilfælde valgt at betale for 2 mdr.
Resultatet af 2 mdrs træning afhænger ud over beriderens dygtighed og flittighed også meget af om ejeren afleverer en sund, lydig, longeret og sadelvant hest eller en forvildet møgforkælet totalt rå krampe.

Jeg bruger selv en træner der lover fremskridt på en måned men ikke størrelsen af fremskridtet, det kommer helt an på hesten og om den har problemer med i bagagen. Nogle er ryttervante efter en måned, andre kan gå skridt trav og galop nogenlunde stabilt efter en måned.
Er det helt galt kan den måske efter en måned stå bundet, trækkes og acceptere en sadel.

Men hvis berideren afgjorde at efter to måneder var den klar til at ride løs på, så har du ret i at berideren ikke var god nok.
Mange ejere tror altså de får en trafiksikker stævnehest hjem to mdr efter at have afleveret en vild unghest.

Dette er teoretisk og ikke møntet på den pågældende ekvipage.

Mvh Tina

Til Tina.

Lad mig sige, at jeg på intet tidspunkt ønsker at være unfair mod nogen som helst, heller ikke mod trænere og beridere (jeg er selv berider), men derimod har jeg intet imod at skose de beridere, der ikke afleverer et brugbart produkt; det er jo dét, de bliver betalt for.
Der er afgjort forskel på heste, som du også er inde på, ingen tvivl om det, men en professionel person ved, hvordan de forskellige typer skal håndteres, og skal derfor være i stand til at levere noget, der kan bruges.
Berideren har jo også ment, at hesten var klar, for ellers havde hun vel ikke bedt ejeren komme op og få en prøvetur, vel?
Lige p.t. har jeg hest nr. 733 i tilridning. Alle er redet til uden bukkespring, og alle er afleveret, så de kan bruges med det samme. Det fortæller jeg ikke for at `hævde´ mig, eller for at gøre mig bedre end andre, slet ikke, men blot for at gøre opmærksom på, at alt kan lade sig gøre ... hvis man griber det rigtigt an fra begyndelsen.

Og til Britt: Hvis du vil høre, hvilken berider, jeg hentyder til, må du maile mig. Jeg vil ikke hænge nogen ud her, men jeg er temmelig overbevist om, at vi taler om den samme.
Min mailadr.: johsdressur@sport.dk

Hilsner til alle. Johannes

Hej Johannes

Jeg er helt enig med dig i, at beridere som ikke laver det, de bliver betalt for - i dette tilfælde at aflevere en pålidelig hest efter tilridning - skal lave det om! Men jeg er bange for, at vi er ude i et endnu større problem end hvad for nyligt er diskuteret om dyrlægerne - at hesteejerne er retsløse overfor berideren.

Berideren bør slet ikke sende hesten hjem før hun/han er sikker på, at ejeren er i stand til at ride hesten - selvom det selvfølgelig ikke kan bebrejdes berideren hvis ejeren insisterer på at tage hesten hjem før arbejdet er gjort færdigt. Der er masser af eksempler som dette - og endnu værre, hvor heste er kommet totalt ødelagte hjem fra et ophold hos en berider, men har man nogensinde hørt om, at arbejdet gøres om, at hesteejeren får pengene tilbage eller endda erstattet hesten? Jeg har i hvert fald ikke - og det er jo faktisk livsfarligt at havne i en situation som den her beskrevne, og der kan være MEGET lang vej tilbage til at stole på sin hest igen.

Desværre har jeg også her på Sjælland for nylig hørt om et tilfælde, der ligner dette betænkeligt meget, jeg var lige ved at tro, at det var det samme person, det var gået ud over, så meget lignede historien - så jeg har også en god ide om, hvem denne "berider" er.

Dette skal i øvrigt ikke ses som en kritik af beridere generelt men kun kritik af dem, der ikke afleverer et ordentligt stykke arbejde - eller ikke vil erkende deres begrænsninger.

Hej Tina MJ.

Jeg giver dig fuldstændig ret i, at vi her er inde i et MEGET stort problem. Men jeg kan love dig, at jeg nok skal tage fat på det ... så det kan forstås! Men der går lige et lille stykke tid, da jeg helst vil gøre min gennemgang af hjælperne færdig først.

Og det skulle slet ikke undre mig, om der vil komme synsvinkler frem, som de fleste slet ikke har tænkt over indtil nu.

Det er jo nu engang sådan, at det ikke er nok med en uddannelse, for hvis man ikke `brænder´ for sagen og ønsker at gøre så godt et stykke arbejde som muligt, så når man intet.

....

Vi har jo alle principper; et af mine er, at jeg ikke vil undervise en rytter på en travhest! Ikke desto mindre HAR jeg en rytter på en travhest, og oven i købet en traver, som har gået på bane i mange år. Men pigen er fornuftig; hesten har tillid til hende, og jeg gør, hvad jeg kan. Og lige præcis i dag var hun til stævne og fik sig en 3. plads med næsten 70% med hjem for sin præstation. Sejt, ikke? Jeg er faneme stolt af hende!

Mange hilsner. Johannes.

Hej Britt.

Ja, jeg bare lige fortælle om en lille episode
fra mit hesteliv, der nu kører på 18. år.
For fire år siden købte jeg en stor lovende dansk
varmblodsvallak. Han var bare så skøn i starten velgående og nem at arbejde med. Men som tiden gik blev han mere og mere utidig, og jeg kunne efterhånden mærke, at jeg blev mere og mere nervøs over hans unoder, f.eks. bedste som vi kom ridende rundt i hjørnet i ridehallen, sprang han i store krumspring ind på midten af hallen og stod som forstenet, der var ingen af de andre ryttere eller heste, der havde set eller hørt noget fra "hjørnet".
Desværre blev jeg mere og mere nervøs, og det endte da også helt galt, for han var stor, 174 cm, og tilsidst stejlede han mere og mere, og jeg blev rigtig bange for ham. Jeg prøvede to forskelige beriddere, men intet hjalp, for det var min selvtillid, der havde fået et alvorligt "knæk", og andre kunne godt ride ham. Men jeg kunne ikke sætte foden i stigbøjlen tilsidst uden at han stod på bagben. Jeg satte ham i kommision og solgte ham 3 mdr. senere.
Jeg har nu to andre heste, og det går fint, men jeg har haft problemer med den ene, den begyndte også at stejle, og jeg kunne mærke angstens sved pible frem igen. Men, NEJ tænkte jeg, den anden hest som jeg har haft siden den blev født skulle ikke også tage røven på mig, og begyndte at forberede mig mentalt på at tage en ordentlig tur med dyret. Det gjorde jeg, og den har ikke stejlet siden, nu går det bare fint, og jeg har en oldenborgvallak i tilridning lige nu, som jeg glæder mig meget til at skulle videre med.

Jeg håber du kunne bruge min historie, for jeg tror ikke din hest har mistet tilliden til dig, men at du har mistet tilliden til den, og der ligger at stort arbejde mede at genopbygge den, så måske skal du overveje om du mener at du kan, eller om det trods alt er bedre for både dig og hesten, at du sælger den.
Hvis du vil prøve at overvinde din "angst" ønsker jeg dig alt mulig held og lykke projektet.

Mvh. Heidi.

jeg har min hest til tilridning hos Johannes nu, og var deroppe i går for at se hvordan det gik....fedt hun går bare så godt (versader og bagpartsvendinger m.m)og det er efter en uges træning og det er da ikke fordi jeg har lavet over vildt meget med hende før hun kom derop! Så vælg din beridder med omhu det lønner sig, nu er det bare mig der skal lære at "ride".
Mvh. Malena

Hejsa
jeg håber ikke at du er blevet bange for ham.det er med til at gøre ondt værre. held og lykke med ham fremover. håber at høre her på siden hvordan det går!

Mange knus fra mig(y)