Hej Noomi

En af grundene til at jeg forlod dressurens verden var netop det at man hele tiden rider med "speederen i bund og samtidig holder i håndbremsen". Det er ikke naturligt og slet ikke behageligt at skulle knokle sådan. For netop som du siger, så har hesten vænnet sig til, at den skal drives på hele tiden. Nu hvor jeg er kommet over i westernverdenen har jeg opdaget, at man gør virkelig meget (og ta'r sig tid) for at træne hesten i, at være meget fintfølende for det mindste signal. Den træningmetode ville mange ryttere have en stor glæde af - og hesten også.

Hilsen Sus (Peppy)

Som dressurrytter må jeg lige tage til genmæle. Pointen i dressur er jo netop at træne hesten i at blive fintfølende for det mindste signal, således at den hovedsagelig reagerer på vægten, det er ikke meningen at man hele tiden skal side og hakke benene i hesten. Jeg mener at det er en forkert måde at ride dressur på og det er ikke dressur som sådan der er noget galt med, men dem som underviser forkert i det. Hvis I tager en dressurrytter som kyre kyrklund er hendes pointe også at hesten skal reagere på det mindste fine signal, det er iøvrigt en bog som kan anbefales. En god ide er derfor at finde en underviser, som underviser efter Kyre Kyrklunds principper.
Dette her skal ikke opfattes som en kritik at western, men pointen er at princippet om at hesten skal reagere på mindste signal er det samme for western og dressur, og at rigtig dressur ikke er et spørgsmål om at sparke til hesten samtidig med at man hiver i tøjlerne. Problemet med dressur er at det ofte ikke bliver reddet og undervist rigtigt.

Nu er spørgsmålet bare om hvad "benene ved" betyder. Jeg er inkarneret dressurrytter og har bestemt benene ved. Men jeg sparker nu ikke hesten som Charlotte S skriver, men derimod støtter jeg konstant. Og klemmer lidt ekstra med min støtte, hvis hesten skal gå hurtigere osv. Pyh ha.. jamen det er også hårdt.
Kunne det gøres anderledes ville jeg gerne lære det.
Ja, mentaliteten i dansk ridning er nok forkert. En hest skal jo ikke kunne rides bedre, alt efter hvor stærk rytteren er. Vi kan alligevel ikke måle os med hesten i forhold til styrke, så var det bedre at vores egne anstrengelser blev droslet lidt ned, og hesten lærte at være mere fintfølende.
Desværre kender jeg ingen dressurunderviser der kan lære mig sådan en metode, og western... -det er nok alligevel ikke lige mig.
Hilsener fra Tine.

Hej Tine,

Selvfølgelig findes der undervisere der kan undervise dig til at bruge lette hjælpere.

Der er ingen idé i at sidde og klemme hesten konstant, så bliver den jo døv for dine signaler. Man giver hesten et signal og det bliver man ved med til den reagerer og herefter bliver man så passiv igen og følger/støtter blot hesten.

Du kunne nok have stor glæde af at læse Dressur med Kyra, denne bog beskriver let forståeligt, hvordan dressuren bør rides.

BeritH

Kunsten ved dressur er at, kunne ride sin hest for de fineste og blideste hjælpere.
herunder forståes hænder og schenkler. Man driver eller sparker ikke hesten
frem! Hvis din hest er korrekt redet, har den lært ar gå frem for et LET tryk
med under schenklen.Efter hesten har reageret ved at gå frem, flytter man
straks schenklen væk fra hesten igen.
Dressur er en dejlig form for ridning, hvor kunsten netop er, at få hesten i balance
med sig selv, og med sin rytter. Alt dette skal se naturligt ud, og det gør det
kun, hvis hesten er redet for de fineste hjælpere.
Jeg kan på det varmeste anbefale bogen "Dressur med Kyra".
Den bog kan åbne øjnene på mange, da man jo nok må sige at Kyra nok
er den person inde for dressur, som virkelig forstår at kommunikere med sin
hest på den rette måde.

Hilsen Maiken

Hej! Jeg ville også gerne give mit bidreg med. Godt nok har jeg "kun" en Haflinger.
Men mens hun kunne var hun en rigtig dygtig dressurhest. Jeg er meget glad for dressur, men jeg har min egen overbevisning om hvordan man skal lære hesten det. Jeg brugte 2 år, på at lære hende dressurens grundregler, og videre dressur. Men jeg lærte hende det fra jorden, med to longer, og rigtig lang dressurpisk, så hun forstod signalerne ved lette tryk fra pisken, og en del lærte hun gennem leg.
Med det resultat, da jeg skulle til at ride hende, var hun så fintfølende, at det var en hel drøm, at sidde på hende, og gå videre med dressuren under rytter. Godt nok lagde jeg da schlenkerne til, men bestemt ikke med pres, for det var slet ikke nødvendigt at bruge dem hårdt, da hun allerede ved lette tryk vidst hvad jeg mente. Men i hesteverdnen er det nu desværre sådan, at der ikke er "tid" til at bruge så meget tid til at lære sin hest det på den måde, da konkurencer og rosetter trækker for hårdt.........desværre.
Men jeg er sikker på at mange dressurheste ville kunne holde i flere år, end mange af dem gør nu, hvis man brugte noget mere tid på dem som ungheste.
Så ville hesten ganske enkelt ikke blive "slidt op" i en tidlig alder.
Mange heste hilsner Linda

prøv og læs Kyra K's bog.
hun giver også indblik i hvordan man lærer hesten at reagere for super-lette hjælpere!

Kyra´s bog er ved Gud min Bibel!!!!!

Bullerfnis

Er det ikke meningen at med dressur skal du kunne få hesten til at lystre uden at man kan se dine hjælpere alt for meget...??

jeg vil da nok mene det er undeviseren der er laver en fejl hvis man skal "hakke" hesten i siden...et lille prik fra sporen skulle da være nok... eller det skulle da ende med at være... så det med at ride voldsomt og sparke hesten er jo ikke korrekt dressur ...vil jeg mene..

Fie

osse min!
Synes du ik at alle ryttere burde anskaffe sig den?
Personligt har alle mine elever den efterhånden..ellers får de den snart*s*