Hej Manuela.
Der er nok ikke så stor hjælp at hente rent juridisk. For det er kun skjulte fejl og mangler, og noget der står i dyrlæge chekket er IKKE en skjult fejl. Hvis det står i rapporten, og du har fået rapporten udleveret, så er det dit ansvar at læse den igennem. Hvis de stod der med hesten og trippede, jamen så burde de bare have fået lov til at vente lidt længre på, at du kunne læse rapporten igennem, eller evt få en hestekyndig til at gøre det for dig (din underviser el lign.) Det kan du ikke lave om på nu, men det er ikke noget du kan lovligt bebrejde sælger for.
Men hvis dyrlægen i forbindelse med chekket sagde ok for hesten, og forsikringen også sagde god for dyrlæge chekket, så tror jeg heller ikke at du skal være bekymret for den pivelyd, så er det formentlig ikke noget som har nogen effekt på hesten alligevel. Det er nok en almindelig forkølelse eller lign.
At forsikringen ikke sagde noget til dig om hvad der stod i dyrlægechekket gør det ikke til en skjut fejl. Det betyder altså bare at forsikringen ikke anså det for et problem - det er jo heller ikke deres ansvar at fortælle dig hvad der står i en rapport som du også selv har adgang til.
Med hensyn til den pivelyd har du ikke nogen juridisk basis for at føre købet tilbage. Og sikkert heller ikke nogen grund til at være bekymret.
Men som sagt kan du jo ikke lave om på hvordan købet forregik, sket er sket. Nu må du få det bedste ud af det du har.
Med mindre den har reelt SKJULTE fejl, dvs de fremgår overhovedet ikke på dyrlæge rapporten, OG sælger har ikke oplyst om det, så hænger du på hesten. Hvis du er meget opsat på, at få handlen til at gå tilbage, så find en anden, uvildig dyrlæge, og få ham til at lave et fuldstændig chek på hesten. Finder han noget som købschekket ikke fandt, så har du måske en chance. MEN. Hvorfor skulle du gøre alt for at komme af med din hest?
Jeg går ud fra, at du var meget glad for at du skulle have hest. At du glædede dig, og ikke kunne vente indtil du fik den hjem. Og at du var sikker på, at den her hest var lige netop den rigtige. Hende der prøvede hesten for dig har jo åbenbart fortalt dig at den var god at ride på (ellers havde du vel ikke købt den). Så alt synes at være på plads - du skulle have hest. Så fik du den hjem, og den var ikke som du havde forventet.
ØV. Råb, skrig, slå til en pude, kast noget mod væggen, kom af med den vrede du føler over det lige nu. Måske hjælper det at løbe en lang tur, så du bliver godt svedig og træt i benene, og så gå hjem og hop i bad og slap af. SÅ kan du begynde at overveje, stille og roligt, hvad du skal gøre nu.
Hvis du giver op og enten får sælger til at ta hesten tilbage, eller sælger den videre til en anden, hvordan får du det så med dig selv? Bliver du ikke ked af det? Vil du ikke ærgre dig over det?
Men det er heller ikke sjovt, at have en hest du ikke føler du kan ride på. Du har haft den i en uge. Næste uge skal du ikke ride. Lad vær med at ride. Ta ned til hesten hver dag, nus med den, strigl den så den skinner, snak med den, skridt en tur med den i træktov, smid den på fold, og så sæt dig og kig på den, hvis du vil op på ryggen af den, så skridt en tur med lange tøjler. Lad vær med at kræve noget af den, eller af dig selv. Hvorfor? Du købt jo hesten for at ride, ikke? Jooo, men for at kunne ride, skal du vide hvad det er du rider på. Ta en uge til at lære hesten at kende, uden at være sur over, at du ikke kan ride på den. Lad som om du har slået foden eller noget andet hvis du er nervøs for at andre vil drille dig eller se ned på dig for ikke at ride. Men sørg for at den kommer ud på fold, og at du går nogle gode lange ture med den så den får noget motion. Så snak med din underviser. Bed hende om at hjælpe dig ved at gå meget langsomt frem. Første gang i får undervisning, så skridt stille og roligt, trav med lange tøjler, uden de store krav. Efterhånden som i lærer hinanden at kende, og hesten falder til i stalden, så kan du stille større krav til dig selv, og til hesten. Og så skal det nok gå fremad.
Ta det langsomt, og lad være med at fokusere på det dårlige. Kom af med din vrede nu, og så begynd at tænke på hvad du kan gøre konstruktivt for at komme videre.
Held og lykke Manuela. Det skal være en glæde at have hest. Og selvom det måske ikke virker sådan lige nu, så kan det også blive det for dig, bar ta dig tid. Du skal nok få den dygtige ridehest som du ville have, bare ikke i dag. Men måske om en måned. Og det er jo ikke så længe at vente, trods alt
-susan
Sike fint det er med lidt farve i bunden