Ja, for mig lyder det som om du skal passe på ikke at gøre den shenkeldøv. dermed mener jeg at hvis du sidder og driver på hesten konstant med shenklerne i skridt, så aner den ikke hvornår hjælpen til traven kommer.
Forsøg at indøve spark-støtting-effekten, som betyder at man kun skal drive det moment før man kan mærke at hesten går ned i tempo. Resten af tiden skal hjælpgivningen være passiv. Det betyder ikke at man sidder helt stille i 5 minutter af gangen, men det er vigtigt ikke at genere hesten hvis den reagerer som ønsket. Så hvis din hest skridter godt og energisk som ønsket, så skal du holde inde med fremadhjælpen, indtil (helst lige før) du kan mærke den sænker farten. Det samme selvfølgelig i trav.
Fremadhjælpen i skridt er ved skiftevis brug af shenkel. Når foreksempel venstre skulder går tilbage, så er venstre bagben i luften og man bruger derved venstre shenkel kun. Og vice versa med højre side. Hjælpen til overgang i trav gives med begge shenkler på samme tid.
Det er vigtigt for dig at lære din hest at adskille de to ting. Når du bruger begge shenkler, så skal din hest med det samme arbejde frisk fremad. Hvis din hest har forståelsesproblemer, så må du hjælpe den alt hvad du kan for at komme fremad. Fjern om nødvendigt helt tøljehjælpen og driv frisk på ved helst et enkelt shenkeltryk. Når din hest reagerer fremad, uanset hvor voldsomt, så skal du belønne den ved at lade fremadhjælpen ophøre. Vær konsekvent og server hjælpen på samme måde hver gang. Du skal arbejde mod at få en arbejdsom trav fra starten. Dette vil også helt sikkert hjælpe dig med dens tendens til at slå fra i overgangen. Fremadsøgningen er meget vigtig for at få en god eftergivenhed. Men vel og mærke en fremadsøgning fra bagparten.

Håber du kan bruge det til noget.

Mvh Tilde