...Mener westernrytterne, det er fedt at be' deres heste om at bære en sadel, der er mange, mange kg tungere end en lille let, dejlig dressursadel?
...Rider westernrytterne konsekvent med meget tynde, hårde bid?
...Laver de de der underlige øvelser?

Og noget helt andet er:
Hvordan kan det være, at 99E rider rundt med en grime i stedet for et bid?
Hvorfor har 99E brugt en masse penge på en westernsadel?
Hvordan kan 99E seriøst påstå, at hun træner flyvende gallopchangementer, og så ride en slags overdreven schenkelvigning, bakke og vende på stedet?
Æhh.... Og en masse andre underlige spørgsmål...

Nu har Johannes efterlyst et indlæg, der handler om, hvorfor vi westernryttere gør det, vi gør. At jeg så starter det er i og for sig lidt... Hmmm... fjollet, fordi jeg ikke rider westernridning i den forstand.

En længere udredning, delvist sakset fra http://www.westernrytter.dk:

I 1995, seks dage før min 12 års fødselsdag, fik jeg gaven fra mine forældre: En ny pony! Jeg var godt nok ikke særligt glad for den her pony, jeg mente hun var for stor og stærk og farlig, og slet ikke en pony for mig. Men min mor var vild med den her hest, og jeg nænnede ikke at fortælle hende, at jeg faktisk ikke brød mig om den… For at være helt ærlig var jeg rædselsslagen for at gå ind til hende – de eneste gange hun ikke sparkede efter mig var, når min mor stod bagved, eller jeg slæbte på hendes sadel, og holdt den mellem os. Og nu vi er ved sadler, så var det bestemt ikke let at få den op på ryggen af hende. For det første kunne jeg dårligt nå – hun var faktisk højere end jeg! – og for det andet begyndte hun at væve så snart hun fik øje på sadlen, hvilket betød, at jeg nærmest måtte kaste den op på ryggen af hende, og så bringe mine tær i sikkerhed for hendes hove… Ridning var ingen let sag på ponyen her, for ingen af os havde det mindste begreb om dressurens ædle kunst…
Vi trænede en del år, og jeg lærte efterhånden, at det eneste jeg fik ud af at være hidsig var – og er – en bunke bukkespring. Efterhånden nåede vi frem til en slags samarbejde, i hvert fald delvist… Sorcha så stadig ingen grund til, at JEG skulle bestemme tempoet på springbanen og i skoven = et pænt tempo i springning, som hun i øvrigt har talent for – og hyppige meget ukontrollerede galopper i skoven…
Dette skyldes sikkert, at hverken hesten eller jeg havde lært nogetsomhelst i de år, vi havde været sammen...

Derefter kastede jeg mig frådende over noget nyt, og efter min mening HELT fantalastisk:

"Parelli Natural HorseManShip"

Man kan kalde det "sund fornuft", pædagogisk pjat eller humbug, alt efter, hvad man har lyst til...

En beskrivelse forefindes her: http://www.bornriders.dk/ - direkte link: http://www.bromley.dk/bornriders/99e-natural_horsemanship.htm

Nu har jeg givet bolden op - så må en anden gribe battet, og spille den videre - for jeg skal til geografilogitiime nu...

Hug Your Horses!

99E

(Og så med parelli-grøn farve...)

Se mine tegninger mm HER!