Jeg var på Vilhelmsborg igår for at se championatsfinaler. Efter 6-års klassen havde havde Lars Petersen og Prinsesse Natalie udvalgt to 5-års og to 6-års heste som de skulle lave fremmedryttertest på. Dvs de red begge på dem i 5 minutter og kommenterede så hesten bagefter. 5-års hestene fik de ikke meget mere ud af end de sædvanlige ryttere. Cappuchino D gik der noget tid før Lars P fik styr på. Den var nærmest ved at smide ham af og var på et tidspunkt kun 120 cm høj, men det gik da godt til sidst.
Men sikke da en forskel de begge kunne gøre ved 6-års'ene. Den ene, Herslev Marks Charlie efter Churchill var godtnok B-hest, men var ikke en man lagde mærke til med dens ejer. Den gik da "pænt", men det var så også det. Men uha som de to fremmedryttere kunne få sat gang i dens bagben og få den til at sætte sig. Lars fik vist ,at den med tiden kan lave fine galoppirouetter og prinsessen fik vist at hesten også ( med den rette ridning selvfølgelig ) kommer til at kunne gå piaff og passage. Den hest overraskede mig virkelig. Mht. den anden 6-års, Lutz H efter Leandro ,var det absolut ikke nogen overraskelse ,at de kunne få mere ud af den end dens sædvanlige rytter. Det er simpelthen en superlækker hest, der virkelig sætter sig. Lars Petersens kommentar var da også ,at den simpelthen har talent for alt, men mangler fremadsøgning både i trav og galop. Den var avlet af rytterens forældre ,og de havde også en fin 4-års med. ( Hvorfor avler mine forældre ikke sådanne heste til mig? Måske fordi de slet ikke interesserer sig for heste...) Men jeg har da sjældent set en rytter genere en hest så meget. Hendes ben lå alt for langt tilbage ,og hun var bl.a derfor totalt stiv i hele kroppen. Hun drev fuldstændig overdrevet med sædet med det resultat ,at hun var fuldstændig ude af takt med hesten. Ja det skal vist ses. På 4-års'en var det ikke nemt at se ,om hun forsøgte at ride letridning eller sad ned, på 6-års'en lettede hun ½ meter fra sadlen i fri trav. I skridt og galop rokkede hun vildt frem og tilbage i sadlen i sit forsøg på at drive med sædet, selv da hun skulle skridte ud af banen. Ja jeg ved ikke ,hvad det lignede. Jeg var godtnok imponeret over ,at hesten kunne trave så godt med sådan en rytter på ryggen. Så det var en fornøjelse at se ,hvor fint Lars Petersen kunne sidde på den. Han var næsten heller ikke til at få af den igen ,og man ønskede også ,at han ville bortføre den og frelse den fra al det moslen rundt i sadlen.
Men rytterne må ihvertfald have fået noget inspiration til at arbejde videre med hestene efter at have set, hvilket potentiale ,der er i dem med den rette rytter.