Hej Line!

Hvad får han egentlig at spise?

Hej!!!

Jeg ville først og frememst kigge på hans foderplan. Måske består den af for meget havre som han ikke kan omsætte til andet end energi.
Dernæst vil jeg foreslå at du fortsætter med at longere før du skal ride, gerne en halv time hvis det er det der skal til. Når du så sætter dig op skal du sætte dig for at hvergang, og jeg mener hvergang, han sætter farten for meget op skal du stoppe ham helt op. Han skal simpelthen lærer at vente påå dig og det gør han kun hvis du viser ham hvad du vil have ham til. Det kan godt være at du blive nød til at stoppe op og ride frem igen hver 2. meter, men så gør det.
Dette lyder sikkert rigtigt kedeligt, men jeg har selv måtte gøre det i 2-3 måneder med den hest jeg rider i øjeblikket. Resultatet er at jeg nu kan dæmpe tempoet bare med sædet, men ha`tålmodighed, det lyder som om det kommer til at tage tid.
Held og lykke.
Knus Charlotte

Maden! Mere fedtholdigt foder, mindre havre. Sørg for at han 'bor' et roligt sted, ingen radioer, der spiller og små piger, der farer rundt.
Han lyder stresset
Og så prøv at ride efter Kyras ABC. Den skærper hestens opmærksomhed og er til at huske for almindelige mennesker.
Det har vi haft succes med.
Held og lykke med det fra Nina

Nu ved jeg jo ikke, hvor meget han er på fold, men hvis det KUN er fx. et par timer om dagen, så prøv at lade ham gå ude hele dagen, så han kan få krudtet naturligt af. Hvis du så evt. kan finde en god legesyg foldkammerat, som er med på sjov, så kunne det være toppen. Ellers få tjekket hans foderplan og hold den op sammen med, hvor meget han skal bruges i det daglige.

Hilsen Eva L

Hejsa igen.
Angående foder så får han valset byg, og fulfoder blanding + melasse. måske skulle jeg droppe mellassen? er byg energirig foder? han keder sig ikke skulle jeg mene. står i en rolig stald med 2 andre heste hjemme hos mig selv, og de er ude på marken fra morgen til aften.
jeg rider forresten med martingal, kunne andet eller intet hjælpe? knus fra line

Måske har han smerter et eller andet sted og forsøger at slippe væk fra dem?

MVH

Wivian.

Hejsa...

Jeg vil give Charlotte helt ret i at du skal lave en masse overgange... ca 6.000 det siger min ridelærer i hvert fald... Min hest er også totalt livlig men når jeg bliver ved med at bremse hende ned HVER gang hun begynder at løbe bliver det bedre.... Men det tager tid... Min er kun en 4-års og min ridelærer siger derfor at det kan skyldes bæringen.. altså hun har endnu ikke nok bæring og derfor trækker hun i tøjlen.. Prøv at ride ham meget dybt og lang i starten for så bliver han også mere ærlig til biddet og han løfter ryggen.. Når han går og tripper hæver han jo ryggen og spænder op.

Prøv med overgangene og prøv at lade ham gå en lidt hurtig trav til at starte med og derefter øve en masse overgange... Hver gang han slipper SKAL DU GIVE MEGET EFTER og så snart han begynder at sætte farten op rider du en halv parade INDEN han når at løbe for meget...

Prøv det... det hjælper i hvert fald på min, men hver gang jeg skal ud at ride skal jeg begynde forfra md de halve parader..

Held og lykke.. Det tager tid men min ridelærer siger at det nok skal komme hesten skal bare ikke være bange for at lægge sig til biddet.. altså hvis den er vant til at blive rykket i lægger den sig ikke så nemt til biddet og derfor er det vigtigt at du SLIPPER MEGET når du giver efter her i starten så den lærer at du slipper den men at den stadig skal gå i et nogenlunde tempo...

Håber det kan bruges...

Hej Line.
Visse heste har det med at have forbandet travlt, når man skal ride dem ... især når de er unge som din, og ganske specielt hvis de ikke er redet til biddet og bragt under hjælperne under tilridningsfasen.
Du skriver, at det ikke hjælper noget, når du trækker i tøjlen for at sætte ham ned i fart. Hesten er altid langt stærkere end rytteren, og derfor kan man ikke `holde den tilbage´ bare ved at hive i tøjlerne (uanset hvor blidt eller hårdt det foregår), men man kan BILDE HESTEN IND, at man er den stærkeste! Det gør man ved at huske at DRIVE PÅ FREMAD, mens man holder igen på tøjlen. Det lyder måske umiddelbart ulogisk, men forstå det sådan, at du skal bygge en usynlig mur foran hesten gennem tøjlehjælpen og så ellers ride hen mod muren. Hvis din tøjlehjælp er nænsom og bestemt, vil hesten ikke bryde gennem den, men standse op når den møder `muren´.
Du skal altså igang med grundridningen, og i begyndelsen kan det bestemt være en vanskelig opgave. Du skal ikke regne med, at du kan lave om på det hele på få dage, endsige uger, og når det går for hurtigt, kan du vende hesten ind på en volte (10 - 15 m), bøj hesten, så dens krop følger den volte, der rides ad, giv efter, skub på og lad hesten selv finde vej ad volten. Og så fremdeles. Du må ikke ride ad mindre volter i et forsøg på at `bremse´ hesten, for noget sådant vil kun gøre ondt værre.
Husk også at ride volter til begge sider og SKIFT HYPPIGT VOLTE. Jo tiere, du skifter volte, jo før kommer resultatet.
Slår hesten over i galop, jamen så lad den løbe en tur i galop, afbryd den nænsomt efter kort tid og gå så i gang med travarbejdet igen.

Og så det der med foderet.
Det vil være dybt uretfærdigt over for hesten at sætte dens foderration ned for at `tæmme´ den. Forestil dig en ung fyr på 15 - 16 år, som også har krudt i r.... kun får halv ration af sin daglige kost, for at få ham til at krudte af! Det dur jo ikke, vel?
Men byg er ikke hestefoder, selv om mange bruger det, og selv om det findes som ingrediens i mange foderblandinger. Byg har det med, at den giver langt de fleste heste en ubehagelig fornemmelse i kodeleddene, svarende til at du f.eks. har et sandkorn i skoen. Cirka halvdelen af alle heste får mere eller mindre hævede kodeled, når de fodres med byg. Hævelsen forsvinder, når hesten motioneres. Pudsigt nok er der ikke ret mange hestefolk, der er opmærksom på det problem, for langt de fleste ved godt, at heste hæver i koderne, når man fodrer dem med nyhøstet byghalm.
Mange tror også, at havre giver heste krudt i r...., men det er heller ikke tilfældet. Nogle argumenterer med, at deres hest bliv helt vild i varmen, da man holdt op med byg og gik over til ren havre, men forklaringen er, at hesten var kommet af med ubehaget og pludselig kunne bevæge sig uden gener i koderne. Kan du følge mig i det.
Her i huset fodrer vi udelukkende med hel havre, raket og melasse blandet i forholdet 5-1-1, og ældre heste og føl og plage får yderligere én del soyaskrå blandet i. Hø bruger vi aldrig (for at undgå svampesporer, som findes i al hø, uanset hvor god den er (for at undgå hosteheste)) og ellers byghalm ad libitum.
Jeg skal lige sige, at halvdelen af dyrlægerne giver mig ret i forklaringen om byg, resten gør ikke, men jeg har set så mange tilfælde i mit lange rytterliv, at jeg ikke er i tvivl om, at det forholder sig således.

Hav det godt, og lad os høre, hvordan det skrider frem hen ad vejen.
Mange hilsner. Johannes

Hej Line

Selvom Johannes har forklaret det med grundridningen så flot så vil jeg lige tilføje et kommentar.

Min erfaring er at hvis hesten løber og ikke adlyder den halve parade så prøv at stoppe den helt op og giv tøjlen efter. Det skal ikke være en fin parade hvor hesten står samlet, det vigtigste er at hesten stopper helt op og bliver stående til at du sætter den igang igen. De hest jeg har prøvet dette på har kun skullet være stoppet 4-5 gange på denne måde så har de været meget lydhør over for mine halve parader resten af den ride time. Du må nok regne med at du i et stykke tid skal gentage dette hvergang du rider men problemet skulle gerne blive mindre og mindre for hver gang.

mvh

Caro

En gravhund er, en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd.

Jeg vil bare lige føje en bemærkning til Johannes omkring byggen og energi.
Jeg har også oplevet mange som mener havren er mere energirig end byggen, men det passer slet ikke. Man regner altid med at 1 FE er lig med et kilo byg. Skal man have 1 FE havre, så skal man tildele jeg mener det er 1,2 kilo havre (hæng mig ikke op på det, jeg har ikke lige mine foderbøger her). Så man skal faktisk give mere havre for at komme op på samme energiniveau som byggen. Men det var en interessant forklaring omkring byggen, Johannes.
Jeg har på et tidspunkt været i stald et sted hvor der var en hest der ikke måtte få særlig meget halm, da den hævede op i koderne (dyrlægens ordre). Jeg synes det må være en ulempe, for hesten har brug for grovfoderet.

Mvh Tilde

Hej Tilde.

Sådan kan du ikke stille det op. Det er indholdet i fodermidlet, der tæller. Der skal 1,o2 kg byg til en f.e., og 1,2 kg havre til en f.e. Råprotein i % for de to kornsorter er ens, nemlig 9,7, men der er kun 2% råfedt i byg, hvor der er 4,7% i havre, og 4% træstof i byg, hvor der er 8,2% i havre, og endelig er der kun 64 gram fordøjeligt renprotein i en f.e. byg, hvor der er 82 gram i en f.e. havre.
En foderenhed er et beregningsgrundlag, men en foderplan opbygges ikke alene på f.e., men på fodermidlets sammensætning. Eksempel: Hørfrø; 0,57 kg svarer til en f.e., men hvis du fodrer din hest med hørfrø i en mængde, der svarer til det antal f.e., din hest skal have, skider den sig ihjel, og gør den ikke det, bliver den radmager.
Eller en spandfuld kartofler, som svarer nogenlunde til samme f.e.; den har heller ingen værdi for hesten.

Hilsen Johannes.

Ja, okay, det kan jeg ikke modsige dig i. Men det var nok lige at sætte det på spidsen.

Hvis jeg nu lige skal undlade at sammenligne med kartofler og hørfrø, og holde mig til kornprodukterne...

Nu snakker jeg kun om energifordelingen og ikke hvad der er i midlet. Tager man en skovl byg, er der mere energi i denne end der er i den samme størrelse skovl af havre, ikke? Ellers har jeg haft en dårlig underviser i et foderkursus. Hvad indholdet ellers er i byg i forhold til havren er selvfølgelig væsentlig i hele foderplanen, men jeg snakker kun om energien.

Er jeg fuldstændig ude på et skråplan?

TIlde

"Skider sig ihjel".... HA HA HA HA..... *SKRALDGRINER*


Ved godt at det slet ikke er noget at grine af, men det lød s'gi for morsomt.... HA HA HA......

(Stakkels hest...)
Med Venlig Hilsen
Scarface

Den der kun ta'r sjov for sjov, og alvor kun alvorligt, -Han har fattet begge dele lige dårligt.
-Piet Hein.

Hej Tilde.
Narh, skråplan, det er måske så meget sagt.
Men et fodermiddels sammensætning er afgørende for dets virke i dyret. Grise fodres især med byg, fordi de er indrettet sådan, at de bliver fede af byggens sammensætning, og det er jo dét, det drejer sig om, når man holder grise. Hvis du fodrer en gris med havre, tager den ikke på i vægt og er enormt længe om at vokse sig stor. Vi taler altså om et kvantum, der giver samme antal f.e.
Havrens sammensætning kan hesten bruge til - sammen med træningen - at udvikle muskelfibre. Det samme kan ikke opnås med byg. En hest, der fodres med byg har det med at sætte kød på sidebenene i langt højere grad en de steder, hvor vi har brug for muskelfylde.
Sådan er dét.

Hilsen. Johannes

Råproteinprocenten, indholdet af fordøjeligt råprotein og FE kan du ikke på den måde sætte lig en fast værdi, da de varierer fra år til år afhængig af høsten samt indtøringsmetoden (vandindholdet). Således har der i år været analyseret korn med højt indhold af råprotein og FE, da det trods en våd høst var tørret ind til kun at indeholde ca 11% vand.

mvh

Rikke

Hej Line!

Nu er korn jo slet ikke hestens naturlige foder.
Du burde måske overveje et foderskift.

Godt hø er noget af det bedste, en hest kan få, men det er dyrt, så man kan sagtens finde på undskyldninger for ikke at bruge det.
Det findes mange typer af bearbejdet hø, som også kan bruges i en lille hestebestand.
Jeg bruger hø som en stor del af grundfoderet, og ud over at være sund mad er det en herlig beskæftigelse for hesten.

Den øvrige del af grundfoderet sætter jeg sammen af 6 forskellige ting, som jeg lægger i blød forinden. Og det er ikke dyrt at fodre på den måde.
Mine heste er glade, stærke, blanke og energiske, uden at være "hysse".

Hilsen Lise

Rikke.

Lige til orientering kan man ikke ananysere `korns indhold af foderenheder´, da en f.e. er en fastsat `størrelse´, som ikke varierer men svarer til foderværdien af en td. dansk byg med et bestemt vandindhold. Alle fodermidlers indhold svinger fra mark til mark og er lidt afhængig af de anvendte gødskningsmidler, men variablerne er så små, at man aldrig regner med dem. Vi taler her om promiller.
Og lad mig også fortælle dig, at de nævnte procenter er de procenter, der undervises efter på landbrugsskolerne, og som fodermiddelfabrikkerne retter sig efter.

Hilsner. Johannes.

Det er altså ikke korrekt, at man ikke regner med variablerne, og derved ikke korrigerer for det i foderplaner. Jeg har nu i 3 år sammensat foderplaner til svin, og der bliver hvert år taget analyser af kornet, hvorved disse tal indgår i tilretning af foderplaner. Selv standardtallene (da det ikke er alle landmænd, der tager prøver, da det desværre ikke er alle, der endnu har lært betydningen af at få optimeret blandingen) varierer fra år til år!

Det er fuldstændig korrekt, at 1 FE svarer til energiindholdet af 1 kg byg med 85% ts, men da kornet netop ikke er ens fra år til år, og derved heller ikke er ens i forhold til denne definition, vil der også kunne opstå forskelle i "indholdet" af FE. Således har jeg i år set hvede med et deklareret indhold på 1,12 FEs

mvh

Rikke

Så har du læst det forkert, eller også har de personer, der har skrevet varedeklarationen, skrevet det forkert.
For hvordan skal et fodermiddel kunne indeholde foderenheder? Man foretager beregningerne for at gøre bonden opmærksom på, hvor meget af hans hvede, han skal bruge, for at nå frem til en foderenhed. Derudfra laver man sine foderplaner. Det har du også lært på den landbrugsskole, du må have gået på. Jeg lærte det på Bygholm, og det er også sådan det foregår på DLG.

Hilsen. Johannes.

Nu var det sådan set på en kornanalyse fra DLG, det stod (og nej, jeg trænger ikke til briller)! Når 1 FE er defineret som det energiindhold, der er i et bestemt fodermiddel (nemlig byg), så kan fodermidler ved netop indeholde et bestemt antal FE (set i forhold til den energimængde, der er i det ene kg byg). Desuden - hvis man skal beregne, hvor meget hvede, der skal bruges for at opnå 1 FE, må man også være nødsaget til at vide, hvor mange FE hvert kg hvede indeholder.

Jeg må dog begrænse min indlæring til 5 år på Landbohøjskolen.

mvh

Rikke

Rikke!

Her tåles kun een ekspert!!

Hilesn Lise

Ja, det er desværre ikke første gang, jeg har fornemmet det!!!
Det er lige før, man ikke har lyst til at blande sig, men så alligevel.....! Nu er jeg også én af de tåber, der mener mine hest har bedst af at gå ude hele døgnet (løsdrift), selvom der er en klat mudder visse steder på folden, ikke rider mine heste hver dag, og endda tillader mig at ride med 3 delt bid ind imellem!

mange u-ekspertlige hilsener

Rikke

Hvis du går ind på www.lr.dk kan du læse om årets kornanalyser -at der for specielt vårbyg og hvede er et lavere proteinindhold i de 2 sidste års høst, hvorfor dette bør indkalkuleres i årets foderplaner. Der er ligeledes et fint skema, der oplyser om hvert enkelt fodermiddels (i dette tilfælde korn) indhold af vand, råproteinindhold samt FE/kg).

God læselyst!

mvh

Rikke

Kære Rikke

Det er det rene vrøvl at sige, at man er nødt til at vide, hvor mange foderenheder, hveden indeholder. Man analyserer foeermidlet og derefter beregner man, hvor meget af fodermidlet der skal til for at nå frem til en foderenhed. Det vil du vel ikke påstå er ukorrekt???

Johannes

Det kunne jo også være, at man satte flere fodermidler sammen med det formål at opnå een foderenhed af varieret kost!?

Det er lige præcis det, man gør. Og det er dét, man bruger måleenheden f.e til. Det er jo vigtigt, at man ved ikke bare hvad, hesten får at æde, men især hvad foderet `gør´ for hestens trivsel. Hestefolk sammensætter foderplanen, så hesten kan holdes i huld, og efter, hvad hesten skal præstere, uden den store skelen til det økonomiske i det. Når det drejer sig om produktionsdyr, er økonomien en ganske væsentlig faktor. Min bror producerer 25.000 slagterisvin på årsbasis, og da tæller okonomien virkelig med.

Mange hilsner. Johannes.

Det kommer da fuldstændig ud på det samme, om man analyserer, hvor mange kilo foder, der går til én foderenhed, eller hvor mange foderenheder, der går til et kilo foder.

Johannes, du kan da ikke sige, at det ene er forkert, og det andet er rigtigt, det er da bare at tage den reciprokke værdi, så kommer du fra det ene tal til det andet.

Nanna

Hejsa!
Nu er denne tråd godt nok kommet til at handle om foderværdier, men jeg har først lige læst den.
Det første der "slog" mig da jeg læste det oprindelige indlæg er at din hest også vader ind i dig, når du går med den fra jorden. Dette tyder ret meget på at hesten simpelthen ikke har respekt for dig! Hesten har ikke accepteret at det er dig der er lederen og nok skal "passe på" den, så den har lynende travlt med at gøre lige præcis hvad den selv mener er det bedste for den. Den har simpelthen ikke tillid til at du kan bestemme hvilket tempo tingene skal forgå i og hvorhen (du ser nok ikke din hest vade ind i førerhesten på folden).
Dette løser du "desværre" kun ved arbejde fra jorden, men du vil til gengæld kunne mærke resultatet når du sætter dig op.
Jeg siger ikke at der ikke er for meget energi i hans foder, men det andet var måske også værd at se på
Hilsen Mia

He he ....

-Ja for mig lyder det altså også som et spørgsmål om hvorvidt farven har en anden lyd.

I øvrigt kunne jeg godt tænke mig at høre din ( Johannes )begrundelse for at fodre med "byghalm ad libitum" når du tre linier længere oppe i samme indlæg gør opmærksom på de skadelige/ubehagelige effekter som byghalmen har på hestene..?

>>>Byg har det med, at den giver langt de fleste heste en ubehagelig fornemmelse i kodeleddene, svarende til at du f.eks. har et sandkorn i skoen. Cirka halvdelen af alle heste får mere eller mindre hævede kodeled, når de fodres med byg. Hævelsen forsvinder, når hesten motioneres. Pudsigt nok er der ikke ret mange hestefolk, der er opmærksom på det problem, for langt de fleste ved godt, at heste hæver i koderne, når man fodrer dem med nyhøstet byghalm.<<<

>>>Hø bruger vi aldrig (for at undgå svampesporer, som findes i al hø, uanset hvor god den er (for at undgå hosteheste)) og ellers byghalm ad libitum.<<<
Med Venlig Hilsen
Scarface

Den der kun ta'r sjov for sjov, og alvor kun alvorligt, -Han har fattet begge dele lige dårligt.
-Piet Hein.

Hej Scarface.

Byghalm ad libitum - altid! Byghalm har den effekt, som jeg nævnede ovenfor, og som langt de fleste kender. Det er imidlertid kun nyhøstet byghalm, der har den effekt, så den `smarte´ har halm nok fra sidste år, så byghalmen kan `modnes´ ca. tre uger, inden man begynder at bruge af den, for så er den uheldige effekt forsvundet.
Byghalm bruger jeg, fordi den er let omsættelig for hesten og suger godt i madrassen. Hvedehalm er for så vidt lige så godt, men er ofte fulde af avner, som nogle heste samler op og æder som bolcher med efterfølgende forstoppelse.

Mht. hø kan jeg kun sige, at hø er godt og har langt større foderværdi end halm, men uanset hvor godt høet er, vil det altid indeholde større eller mindre grad af svampesporer, som kan resultere i allergi hos selv de mest robuste heste. Har prøvet det. Det kostede halvandet års pause for hesten, hvor den behandledes med ventipulmin (for ca. 1200,00 pr md). Siden da har hø været forbudt her i huset. De næringsværdier, hø har, kan kompenceres for gennem tilskudsfoder og tilskud af forskellige vitaminer og mineraler.

Hilsen Johannes.

Hej Johannes.

Min hest fik for godt vel et år siden erklæret problemer med luftvejene og der ligger en længere forhistorie med fejlbehandling fra dyrlægens side til grund for det, men han var ekstremt hårdt angrebet og havde udviklet "en ekstra muskel på lungerne" (dyrlægen kaldte den noget bestemt, men jeg kan ikke huske hvad det er). Han fik derefter Ventipulmin i 2 uger, blev flyttet på spåner og fik sit halm vandet alt efter dyrlægens ordre, hvis jeg ville have ham til at overleve. Efter 14 dage var han symptomfri og 2 forskellige dyrlæger har siden sagt, at han ingen mislyde har på lungerne (som astma og allergikerheste har), men de er begge enige om, at han nok skal stå på spåner (selvom jeg enig med det du skrev i andet indlæg at spåner støver meget).

Nu har jeg så fået udregnet en præcis foderplan, da han fik konstateret et forhøjet levertal og der fik nærmest verbale tæv af dyrlægen for ikke at ville fodre med hø, da jeg bestemt ikke mener jeg hverken er i stand vidensmæssigt eller økonomisk at skaffe ham det bedste og dyrlægen ville heller ikke høre tale om wrap. Resultat: Jeg har købt hø, men synes at det støver helt vildt og er i tvivl om det overhovedet er rigtigt af mig at beholde denne dyrlæge (alle de involverede dyrlæge kommer fra samme klinik) og klinikken, når de giver mig sådan et råd til en hest, der har haft problemer med luftvejene. Hvad mener du om hendes råd ang. hø?

Jeg spørger ud fra ren nysgerrighed, da jeg overvejer at skifte dyrlæge både på grund af ovenstående, men også på grund af en nedladende tone i deres måde at snakke på. Har jeg noget at ha' det i?

MVH

Wivian - der undgår hø til næste år.

Hej Vivian.

Jeg kan ikke gå ind i at kritisere enkelte dyrlæger, men det er jo heller ikke det du beder mig om. Men jeg vil dog sige, at hvis jeg fik den behandling af min dyrlæge, ville han aldrig sætte sine ben her på stedet mere. Der er mange dyrlæger, de burde alle være nogenlunde lige gode, men mange er `svære at råbe op´! Personligt har jeg aldrig haft problemer med dyrlæger - i hvert fald ikke når jeg fortæller dem, at jeg selv har læst til dyrlæge i USA.
Mange danske dyrlæger har den opfattelse, at syge heste SKAL have hø som stråfoder. Hvis man spørger dem hvorfor, kommer de med en forklaring uden hoved eller hale, men den går især på, at hø har større foderværdi end halm, og så behøver hesten ikke at indtage så store mængder for at holde liv.
Jeg ved også godt, at mange dyrlæger kommer med råd om, at man kan give sig til at vande/lægge i blød den halm, man serverer for hesten, hvis den har allergi. Men når man gør det, vasker man en meget stor del af værdierne ud (man kan næsten se det på vandet), og svampesporerne fjernes ikke, for de har rod i selve stråmassen.
Når din hest har fået ventipulmin, har den virkelig været syg (hyperventilerer og rallende vejrtrækning), for ellers ville man ikke bruge medikamentet.
Jeg er næsten sikker på, at jeg kan regne ud, hvem din dyrlæge er, og hvis jeg gætter rigtigt, kan jeg fortælle dig, at jeg har kendskab til flere heste, som er fejlbehandlet derfra. Det vil jeg imidlertid ikke kommentere her, men du kan jo maile mig, så kan vi få det afgjort helt privat.
Under alle omstændigheder vil jeg helt uforbeholdent give dig ret i, at du bør skifte dyrlæge. Der har jeg et par gode tip til dig også.

Mange hilsner. Johannes.

Tjah, jeg kan da godt komme i tvivl med hensyn til at fodre med hø.

Men nu har jeg fået fat i noget virkeligt godt hø, som er friskt og grønt at se på, dufter storartet, og stort set ikke støver.

Det bliver gennemvandet inden hoppen fået det, og jeg har ingen problemer med hoste.

Så længe det forbliver på den måde tror jeg at jeg vedbliver med at give hende det.
( Selv om næringsværdien evt. kunne blive forringet ved vandingen.)

Hoppedyret nyder at få sit hø om aftenen.
Med Venlig Hilsen
Scarface

Den der kun ta'r sjov for sjov, og alvor kun alvorligt, -Han har fattet begge dele lige dårligt.
-Piet Hein.

Hej Johannes

Nu er jeg ingen ekspert på området, men kan man virkelig vaske nærringsstoffer ud af hø??

Grundet til at vandet ofte får en grumset farve efter det har ligget i blød, er vel på grund af det støv og andet snavs der vaskes af.

Jeg havde endvidere den opfattelse at heste primært reagere allergisk på det støv og de svampesporer de indånder. Ved vanding ungår man at hesten indånder støv og sporer. Jeg skal ikke kunne sige om de også får allergiske udbrud ved at få svampesporer igennem fordøjelsessystemet.

Hej Hej

Hej Dorthe

Det er en misforståelse at tro at man kan "fjerne" svampesporer ved vanding.

Den eneste måde man kan blive svampesporerne kvit, (hvis man da kan kalde det sådan) er et lægge høet i blød i 24 timer.

Så "svulmer svampesporerne op" til en størrelse hvor de ikke længere kan komme ned i de små fine forgreninger i lungerne, men bliver opfanget af "fimrehårene" på vejen ned, og kan transporteres ud igen med den dertil indrettede slim.
Med Venlig Hilsen
Scarface

Den der kun ta'r sjov for sjov, og alvor kun alvorligt, -Han har fattet begge dele lige dårligt.
-Piet Hein.

Hej Scarface

Nej, man kan ikke fjerne dem, men jeg havde helt klart opfattelsen af at "fidusen" ved iblødsætningen var, at sporerne blev bundet og hovedparten af støvet fjernet, hvorved man undgik at hesten "inhalerer" det, når den står med hovedet nede i høet og æder.

Men for at opnå denne effekt, er det som du skriver nødvendigt, at høet ligger i blød og ikke bare bliver vandet overfladisk. Det er godt nok lidt af et projekt og egentlig også frås med vandet- for der går mange liter til dagligt hvis dette skal praktiseres.

Jeg var ikke klar over at sporerne svulmede op, men det kan jeg selvfølgelig godt se er logisk.

Nå, men min pointe er/var vist nok, at jeg mener at det kan praktiseres at give allergiheste hø, hvis man er 100 pct. konsekvens med hensyn til iblødsætningen hver dag.

Hej Hej