Hej Bodil,
Jeg er helt enig, og jeg prøver da også at leve op til det selv (det der med at behandle andre ordenligt). Men....det hænder desværre at jeg bliver så grebet af debatten, at jeg godt kan blive lidt skarp i mine svar. Mange herinde kender mig og mine holdninger, og tager det ikke ilde op, men jeg har da også i tidens løb måttet give en undskyldning eller to - specielt til dem som ikke kender mig i forvejen.
Men når det er sagt, så vil jeg også vove den påstand at det skal gælde hele vejen rundt. Det kan ikke nytte noget at man bliver fornærmet over at blive sagt imod og derved griber til personligheder, for herefter at projicere denne svaghed over på sin "modstander".
Det er som en anden har nævnt et åbent diskusisonsforum, hvor deltagerne har ret til at have deres meninger uden at blive hængt ud som mindrebemidlede. Det må man ikke glemme, selvom man selvfølgelig altid selv sidder inde med den ultimative visdom

(og sarkasmen driver ned ad skærmen).
Jeg tror dog også at en del af de verbale slagsmål hidrører fra misforståelser. Jeg husker selv, hvordan jeg i hyggesnakken kom med et "angreb" på en pige, fordi jeg ikke kunne læse sagens fulde sammenhæng ud af hendes indlæg. Derfor ræsonerede jeg fejlagtigt og skrev et endog MEGET skarpt indlæg, som jeg senere måtte undskylde for og forklare, hvorfor jeg havde reageret som det var tilfældet.
BeritH
B.I.T.C.H. = Babe In Total Control of HerselfB-)