Min hoppetøs på 22 år er noget af det sureste jeg kender.
Om hun er på fold eller i boks, om vi har godbidder med eller ej.
Når vi kommer ind i stalden eller ud til folden er hun den første der vrinsker til os, men så snart vi rækker ud mod hende eller går tæt, selv efter en godbid, bliver ørene lagt tilbage og hun rykker baglæns. Ikke som om hun har håndskræk, men som om hun bliver irreteret eller ja, sur.
Det mærkelige er at hun ellers bare er godheden selv. Når vi binder hende op eller holder i grimen og nusser hende, ja så elsker hun det simpelthen og kan ikke få nok. Vi kan gøre alt ved hende uden kny, og min 4 årige søn og 7 årige datter kan side på ryggen af hende på folden også uden problemer.
Jeg har kun haft hende siden august, og jeg ved ikke så meget om hende, da tidligere ejer kun havde den et år som selskabshest. Jeg har også den makker hun gik sammen med.
Nogle forslag???