Det er trist at der ikke kommer så mange på løbsdagene,
og tv har helt klart en del af skylden.
Vi har lige købt en part i en anpartshest, vi har i grunden
heste nok selv, men det er godt for det sociale.
Jeg tror det kan være en af mulighederne for at få mere
publikum på løbsdagene.
Da anpartsstalden blev startet var målet 16 anparter, pt.
er vi 24, der er åben for andre interesserede til den. 1 marts.
Hvis vi kommer op på 32 anparter, er der økonomi til af købe
en hest mere.
Der har været en stor interesse for projektet, langt større
end forventet.
Det er en blanding af folk, der har været i travet i mange
år, og folk der ingen kendskab har til hverken heste
eller trav.
Jeg tror det er god måde at få " ikke travfolk " til at
vise interesse for sporten, det er trods alt sjovere at
følge en hest man har et vist kendskab til, og så er de
med det samme en del af sammenholdet.
Jeg husker udemærket, da vi købte vores første traver,
vi kendte ikke et øje og havde ikke en pind forstand på
trav overhovedet.
Det er ikke en nem verden at komme ind i udefra, ikke at
folk ikke er flinke men alle har jo pokkers travlt på en
løbsdag.
Måske vi alle skulle blive lidt bedre til at hjælpe
nye ansigter tilrette, for stå man alene med det, er der
mange dyre lærepenge, og mange giver op i forsøget.
Vores forbund DTC, er for at sige det mildt, elendige til
at hjælpe nye igang, man føler virkelig man kommer med
hatten i hånden, hvis man har spørgsmål ang. sporten,
er de fantastisk gode til at få en til at føle sig dum.
Sådan som vores sport har det pt. er der ikke råd til fine
fornemmelser, der skal være hjælp at hente uanset om man
bruger slips eller ej, og uanset om man har 1 eller 10 heste.
Alles penge er lige gode.
Personligt syntes jeg, at løbsdagene er dårligt fordelt.
Vi får ikke familier med børn på banerne en hverdagsaften,
de orker det ikke, og det forstår jeg godt.
Måske var det en ide at fordele lørdag, søndag og måske også
fredag, ud på flere af banerne.
Det kunne da være der var flere der havde overskud til at
lave en familiedag ud af det.
I 2007 ser fordelingen nogenlunde sådan ud:
Fredag:
Århus: 30 løbsdage
Lunden: 13 ---
Bornholm: 4 ---
Billund: 1 ---
Lørdag:
Bornholm: 7 løbsdage
Århus: 5 ---
Lunden: 2---
Ålborg: 2 ---
Skive: 1 ---
Nykøbing: 1 ---
Odense: 1 ---
Søndag:
Lunden: 34 løbsdage
Århus: 4 ---
Ålborg: 3 ---
Skive: 2 ---
Billund: 2 ---
Odense: 1 ---
Nykøbing: 1---
Der er for få løb om lørdagen, og de attraktive dage kunne
godt fordeles lidt bedre over hele landet.
Undskyld den lange smørre...
Hilsen Helen.