Tusind tak for de mange rigtig gode forslag til Rahmills afkom. Valget faldt på Omill, og da det ligesom lød lidt "hingstet" fraveg vi vores regel om at lade alle afkom ende på Mill, i stedet for blev navnet Omilla. Vi håber, at det bliver et navn, I vil høre mere om i fremtiden, men foreløbig, skal den "lille" bare have lov til at være føl. Alligevel er "opdragelsen" så små gået i gang. Omilla går rigtig fint i grime/grimeskaft, hun er stadig en "frækkert", men det skal hun også have lov til at være. Vi tror på, at hvis hun selv tror, hun er uovervindelig, så ender det måske med, at hun bliver det. Hvis det ikke sker, så er hun alligevel både sød og dejlig. Omilla har to onkler, Axemill og Suchmill, der begge er blevet udmærkede heste i westernregi, så der er nok en fremtid på den ene eller anden måde for Omilla. Selvfølgelig satser vi mest på travet, men går det ikke, er der andre muligheder for en travhest.
Endnu en gang, tak for de mange ideer.
Kisten