Det er sådan set "nemt nok" at træne væk med en filosofi om at det skal være sjovere at stå stille end at bevæge sig.

Selve træningen for vogn er nok den mindste del af det, men der hvor det bliver trælst at den ikke vil stå.

Det som det gælder om er altid at belønne hesten for at stå stille og "straffe" at den bevæger sig. Ved at bruge samme teknikker som med en hest der ikke vil stå stille når man sidder op i sadlen eller lukker den på fold, så får man ret hurtigt pillet adfærden af dem.

F.eks. er det vigtigt at vende hesten om med front mod leddet og have den helt i ro når der lukkes ud. Som et af de få steder jeg bruger det, har jeg ofte guffer med i lommen når jeg lukker ud og ind på fold. Når hesten ved at der kan forekomme guffer vil de altid gerne komme for at få en hvis man skal ind og ud. Ved at vente til den står bombestille når den skal ud og derefter give den en guffer, vil den hurtigt forstå at kæde den afslappede adfærd sammen med ind og udtagningen og stå stille for at blive håndteret på folden.
"Straf" kan i disse situationer fint være at bakke dem 10 meter og så stå stille igen. Og gentage indtil hesten forstår at hver gang den vil gå sin vej så udløser det en ernergisk og bestemt "bakketur". Er det en mere voldsom hest kan man longere den i en 3 meters radius i træktovet indtil den bliver træt af at løbe rundt i meget små cirkler. Det vigtigste er at hesten forstår at det er dig der bestemmer hvornår den skal flytte fødderne og i hvilken retning.

Det værste man kan gøre er omvendt at slippe hesten i farten gennem lågen og ligefrem jage på den som var det startboksen på galopbanen!

Samme historie når man kommer ind. Jeg har ofte hældt foder op til hestene inden de kommer ind. Derfor vil de gerne hurtigst muligt have hovedet ned i krybberne, men jeg beholder istedet tovet på og vender dem i boksen og tager grimen af stille og roligt ved bokslågen. Ved at vinde "kampen" i boksen opnår man både at hesten trænes i at stå stille og tage hovedet ned når grimen skal af og på, men man opnår også at fastslå sit lederskab og at man er den der bestemmer hvornår "vi" spiser.

Om at sidde op på en hest der vil gå sin vej, kan du læse 1000 steder på nettet og det er bare denne teknik du skal overføre til vogn. Der er flere muligheder. Det vigtigste er bare at vinde "kampen" hver gang. En køretur kan også være en for og fraspænding uden at man køre 1 meter nogen steder!

Jeg håber at jeg fik min ide igennem med disse eksempler på hvordan man generelt bør træne at få hesten til at stå. Der er jo stor forskel på hestene og hvad der skal til for en er ikke nødvendigvis det samme som for en anden. Nogen er f.eks. nemme at træne til at stå "ground tied" ved at man lægger træktovet på jorden, andre kan bare aldrig lære det. Nogen bruger klikker osv osv...

Held og lykkke med kræet

Stå stille er den ´sværeste´ af alle øvelser siger man og noget er der om snakken.

Mit råd er at træne ( NH ) fra jorden i longeline. Du stiller dig foran ham og træder et par skridt til bage. Hvis/når han følger efter bakker du ham roligt tilbage og siger ´stå´ - når/hvis han gør som du beder om går du roligt tilbage og giver lidt belønning. Dette gentager du flere gange til han bliver stående hver gang.

Hvis han forsøger at græsse så træn et sted i starten hvor der ikke er græs.

Når han er ´sikker´ lægger du linen på jorden foran ham ( ground tie )men beholder enden af linen og går længere og længere fra ham - går roligt tilbage og belønner.

Til sidst lægger du hele linen foran ham og går væk og rundt om ham osv.

Når han vil stå stille kan du øve med lægge plastik over ham, åbne en paraply, skramle med spande og hvad du ellers har fantasi til.

Det tager et stykke tid, men husk ikke for langvarige øvegange - ro, venlighed og tålmodighed !

Tak for jeres svar.

Det sjove er, at han egentligt er doven og gerne står stille på ridebanen når jeg træner ham i andre ting.

Det er et eller andet han forbinder med vognen, og det er især slemt, når vi er i byen, så måske er det træning i at være i byen, der er det han trænger til.

Desuden er han vild med at komme på tur, så han er utålmodig. Jeg vil prøve at bruge lidt mere tid på at træne ham, og ikke bare spænde for, og så køre.

Spænder du for alene?

Hvis ja, så få en hjælper med. At binde hesten under forspænding, og så endda til en bom foran den, synes jeg ikke er en god løsning.

Den belgier vi kører med, er ikek god til at stå stille sådan generelt, men stå still når hun spændes for, DET kan hun.

Dels fordi hun har modtaget god opdragelse under tilkørslen (hos Henrik Høper) og dels fordi det handler om rutiner.

Vi har i meget lang tid efter tilkørslen, altid været to om at spænde for. Det gælder osse for holsteneren som min far kører med. En står ved hestens hoved, holder fast om nødvendigt, men ellers bare står og evt korrigerer ved behov, mens kusken spænder for og stiger på vognen.

Med holsteneren var det de første mange stævner osse et problem at stå stille ved pausen, men osse det har han fået lært ved tilstrækkeligt mange gentagelser med en hjælper ved hovedet.

Michelle: Ja, jeg spænder for alene. Jeg har ingen der kan hjælpe, så det mest sikre er faktisk at binde ham.

Det er en pony på 118 i stang, så han er ikke som sådan svær at holde, det er bare svært at være to steder på engang, hvis jeg både skal holde styr på hvor han er, samt trække vognen hen til ham og sætte diverse snore og remme på.

Vi har lige trænet stå stille bare i linerne. Uh han synes det er træls.

Ud over at det selvfølgeligt helt sikkert er det sikreste og ville være dejligt altid at have en hjælper, så er der jo nogen af os der bare ikke har den mulighed - undertegnede incl. og så må man altså binde kræet. Det gør jeg stadigvæk selv. Jeg binder dog op ad en væg hvor jeg spænder for skråt for så hesten kan gå lidt frem og tilbage med vogn og sele og sådan at jeg kan køre fremad væk fra væggen.

Efter min bedste overbevisning er det, det mindste af to onder. Jeg turde ikke selv spænde for med en løs hest. Tænk hvis det utænkelige skete og den gik i panik over et eller andet halvt spændt for. Så satser jeg mere på en solid fastgørelse end en opdragen hest.

Jeg tænker jo så istedet "tænk hvis det utænkelige skete og hesten panikkede med vognen halvt (eller helt) spændt for" om den situation hvor hesten er bundet. Det kan absolut gå MINDST lige så galt.

-og yderligere findes der jo en del eksempler på at det ikke er gået helt glat at komme derfra igen, når hesten er spændt for og man vil køre.

Herunder f.eks. en knækket stjert til Herning dyrskue, hvor man havde spændt for med hestene bundet.

Der er naturligvis altid noget der kan gå galt uanset hvordan man gør tingene. Jeg skriver jo blot hvad JEG synes, mener og tænker. Og det er altså at forspænding af hest bundet til pæl ikke er det heldigste i verden.

Og spænder man en (ubunden) hest for vognen alene, har man jo linerne i hånden = stadig fat i kræet HVIS den skulle finde på at gøre et eller andet uforudset.

Jeg har heller ikke en mulighed for at have en hjælper hver gang jeg spænder for. Men man må jo forvente at skulle bruge lidt ekstra tid, hjælp mm til tingene fungerer når hesten er nytilkørt (og under tilkørslen i øvrigt)

Michelle: Du skal ikke være bekymret over hvordan det foregår under min forspænding. Som sagt er det en lille pony vi snakker om. Jeg ville aldrig gøre det på denne måde, med en større hest.

Desuden er han ikke typen der går i panik. Selvfølgelig er jeg opmærksom omkring ham og kan bliver forskrækket. Han har hovedtøj med tømmer på, og udenpå dette har han grimen.

Lige med ham her, kan jeg ikke forestille mig hvad der kunne ske ved at være bundet til fx. min stald. Han vil ikke være i stand til at vælte bygningen uanset hvor forskrækket han måtte blive.

Jeg skal sige, at når jeg har spændt ham for min baneharve, står han bare frit, og jeg sætter snorene fast til harven.

Mit råd er : Bind ALDRIG en kørehest der er spændt for. Hvis den ikke kan og vil stå stille så vent til man finder en hjælper. Jeg mener det er total vanvid at prøve med en urutineret hest alene uanset str,

Jeg er såmænd ikke spor bekymret for at pony slæber af med muren -mere for hvad der kunne ske med pony (og vogn i øvrigt) hvis der sker noget mens den er bundet med vogn efter sig.

Hehe nu tænker jeg jo mere på dit seletøj: Hvis hesten bliver bange kan den hurtigt splitte sådan et hovedlag eller springe karabiner og grimer m m . Har set det ske.

Altså, som sagt er det en lille pony, han kan altså ikke sprænge noget.

Jeg tror da det er mere farligt ikke at binde ham, og han så begynder at gå, mens vognen kun er spændt fast i den ene side.

Og lidt brænde på HN-bålet:

Når jeg skal læsse ham i trailer trækker jeg ham op, binder ham til forbommen og går ned og sætter bagbommen på.

Og ja, det ville være dybt uansvarligt med en større hest, men med ham her er det sådan vi gør.

Men ja, jeg må jo se at få lært ham, at stå stille, når vi spænder for.

Perlemor, der danner sig et velkendt billede på min nethinde og indtil jeg lærte at binde en hest rigtigt op i det rigtige grej har jeg også oplevet det mere end en gang.

Forudsætningen for overhovedet at begynde at binde sin hest når der spændes for er selvfølgeligt at den er trænet til at stå bundet uden problemer først og at man har det rigtige udstyr til den.

Der er to måder at binde heste op på her på stedet der er no-go. Den ene er på staldgangen bundet i karabiner fra hver side af gangen og den anden er at binde den med enden under øre-højde på hesten.

Grunden til dette er at hvis hesten bliver bange og går enten frem eller tilbage når den er bundet i siderne, så vil den på et tidspunkt stramme tovene op og blive bange.

Er det på vej frem vil den derefter træde tilbage og når tovene strammes her er alle muligheder for panik tilstede og det ender nemt i at den forsøger at stejle og kan vælte osv. alternativt springer et eller andet.

Er den bundet under øre-højde kan den lægge al sin vægt i at trække tilbage og har umådeligt mange kræfter - enten kommer den til skade eller også springer tov eller grime (normalt).

Det næste er udstyret - ja grime og tov er også vigtigt udstyr...

Jeg brugte i mange år det er populært (blandt os bedrevidende ) kaldes for af-trænings-grimer. Det er den helt normale velkendte type af fladt bredt bånd eller læder. For at opnå maksimal af-træning kan man sætte et foret lammeskindsnæsebåndsbeskytter på. Folk sætter dem gerne på for ikke at Musse skal slide hårene af næsen - en anden ulempe ved af-trænings-grimer...

En god grime, er en rebgrime i tyndt tov. Enten 6 eller 8mm dobbeltflettet skødetov af samme type som man bruger til sejlbåde er det bedste. Fordelene ved denne type grime er mange.

For det første så lægger den pres på hestens næse eller nakke når man trækker i den. Så meget at man skal sammenligne det med at tage i biddet på en trense, men i modsætning til biddet kan det kun i de mest ekstreme situatiner skade hesten.

Den anden store fordel ved dem er at de er meget stærke! Typisk har en 6mm grime en brudstyrke på 650Kg eller mere og en 8mm grime en brudstyrke på 1650Kg eller mere! Og når jeg siger mere så mener jeg op til en brudstyrke på 6 ton for en 8mm grime!

Sammenliget med en traditionel grime så er de næsten ikke til at springe og selvom en fuldvoksen hest så fik den sat i skaglerne så tvivler jeg på at den ville kunne springe den.

Sidst men ikke mindst så vejer sådan en grime kun få gram, hvilket gør at de aldrig kommer til at skarve næsen eller slide håret af i nakken.

Den ringe tykkelse af en 6mm grime gør også at man uden problemer kan have den på under hovedlaget i de fleste tilfælde.

Så hvordan gør man så? Man gør sådan HER! <-link

Sidst men ikke mindst, så vil jeg sige at der altid er en risiko forbundet med at lægge diverse udstyr på sin hest. Dette gælder ikke mindst brugen af rebgrimer.

BIND ALDRIG DIN HEST OG LAD DEN STÅ UDEN OPSYN!

BRUG ALDRIG EN REBGRIME SOM FOLDGRIME!

Rebgrimer er så stærke at det er hesten det går ud over før grimen giver efter!!

Jeg håber at denne lovprisning af rebgrimer kan være med til at få mange til at give dem en chance. Det er ikke kun noget for os tossede westernfolk eller Pirelli nødder. Det er en genial grime man nemt selv kan lave af et par meter tynd line, som er utroligt god for hestens træning, slidstærk og billig. Brugt rigtigt kan man forvandle selv den mest umulige unghest til et godmodigt dyr der følger dig alle vegne, kan bakke og stå bundet uden problemer. Efter at have brugt almindelige grimer i over 30 år var rebgrimen noget af en åbenbaring for mig

Det kunne så aldrig falde mig ind at benytte en rebgrime til opbinding eller til at gå rundt med på folden. Til at trække i og den slags -helt fint med mig. Men ikke tale om om jeg binder kræet i sådan en.

Og man kan skam sagtens træne hesten i en helt lamindelig grime, ligesom man kan lære hesten ikke at slå sig tilbage når den er bundet i begge sider på staldgangen. Hvordan man gør det, afhænger jo i høj grad af hesten, opbindingsmuligheder og staldindretning, og en rebgrime er altså ikke eneste mulighed for at arbejde fornuftigt med hesten.

Og så er der altså lige den detalje, at uanset hvor dygtigt du binder hesten, så kan den altså komme ret galt afsted, skulle den gå bananas i opbundet tilstand med en vogn spændt helt eller halvt efter sig. Og som vi alle ved KAN selv den mest velopdragne hest blive bange og panikke... Det ville jeg ikke turde risikere.

Seletøj og vogn kan man jo altid skifte ud, selvom det kan blive en dyr omgang. Men en hest der panikker med vognen efter, kan komme galt afsted. Yderligere kan den blive så bange så den ikke sådan lige bliver kørehest igen med det samme.

Og det er præcis derfor man altid være 2 ihvertfald til hesten er total idiotsikker

Perlemor; Jamen min hest er jo netop helt idiotsikker, den er bare uopdragen.