Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Trav, galop og kørsel

 Travhest hang fast i startvognen
Forfatter: 
Dato:  24-04-2012 13:51
Indsat fra nyheden Travhest hang fast i startvognen:

Det kunne være gået helt galt på Enghien-banen ved Paris, da der i lørdags skete et uheld af den mere usædvanlige slags!

 

Hesten Upman med Bernard Mascle i sulkyen var hurtigt oppe ved startbilens vinge, men på vej frem mod startstedet slog hesten med hovedet, og uheldigvis kom hovedlaget til at hænge fast i startbilens vinge.

Hovedlaget blev trukket delvist af, men Upman sad stadig uhjælpeligt fast i vingen, og blev trukket af sted, mens den kæmpede desperat for at komme fri.

 

Heldigvis tacklede både startvognspersonalet og Bernard Mascle situationen meget professionelt, og fik bragt startvogn og hest til stop.

En kuskekollega, Eric Raffin, fik dygtigt gjort hesten fri fra vingen, mens han stadig sad i sulkyen bag sin egen hest, og personale og Mascle var lynhurtigt fremme ved Upmans hoved, hvor de fik sat hovedlaget tilbage på plads.

 

Hesten virkede forbløffende upåvirket af uheldet, og startede efterfølgende i løbet, hvor den dog blev diskvalificeret for galop.

 

Se det utrolige uheld med den lykkelige udgang her på Youtube.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 thums op
Forfatter: 
Dato:  24-04-2012 23:23

hold op det gik godt med at få den fri :)

ingen stress og en med kusk der var hurtigt oppe ved hovedet og personle der var der hurtigt :)

dejligt at se synes jeg :)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Rolig hest
Forfatter: 
Dato:  25-04-2012 09:47

Jeg er faktisk særdeles imponeret over, hvor "cool" hesten er!

Var den panikket, og havde smidt sig ned, var det gået HELT galt - men da den finder ud af, at den ikke kan komme fri, løber den bare med, indtil startvognen holder stille.

 

Heller ikke, da de står flere mand og bakser for at få hovedlaget tilbage på plads, laver den nogen unoder.

Den står bare pænt og venter, til de er klar igen.

På de klip, der er af den efterfølgende, hvor kusken skridter rundt med den, inden der bliver kaldt til start igen, ser den ret rolig og afslappet ud.

 

Dejligt at se, at det hele løste sig, takket være en fornuftig hest og nogle professionelle mennesker.

 

Hilsen

Annelise

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ingen forstand....
Forfatter: 
Dato:  25-04-2012 22:05

på travheste men undre mig over en hest der reagere fornuftigt ud over alle grænser lige til den får hovedtøjet eller hvad det hedder hos traver på igen derefter ter den sig volsomt ... syntes jeg, hvad skyldes det det, tror i ?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Staldmanta
Forfatter: 
Dato:  26-04-2012 09:46

Jeg synes egentlig ikke, Upman "ter sig voldsomt", men jeg synes, den viser meget tydeligt, at den bliver møgirriteret over de mennesker, der står og gramser den i hovedet!

 

På et tidspunkt står der to mand, og har fat i næsen på den (ham i den grå jakke + fyren i jakkesættet), og bryder den sig tydeligvis ikke om.

Omkring 2:55 i videoen slår hesten med hovedet, tydeligt irriteret over, at ham i den grå jakke bliver ved med at stå og gnubbe den i panden, og hver gang, den slår med hovedet, rykker ham i jakkesættet den i munden, fordi han har godt fat i venstre line.

Synes egentlig ikke, de opfører sig alt for kløgtigt i forhold til hesten lige dér.

 

Da de et øjeblik efter slipper hesten, skridter den fulstændig roligt derfra, og den ser også rolig nok ud, da man ser den senere i videoen.

 

Hilsen

Annelise

0
0
Svar på denne tråd
 
 Døde på stedet!
Forfatter: 
Dato:  11-05-2012 12:16

Det går rigtig tit galt i travsport. Jeg har set mange styrt og heste der bare er faldet døde!!! om på stedet. Uhyggeligt.


http://harry-v75-boy.blogspot.com/

 

Overskud på spil til dato (9/5-2012) 60.241kr

0
0
Svar på denne tråd
 
 tillykke
Forfatter: 
Dato:  11-05-2012 16:25

Hjertelig tillykke med at du kan tjene penge på denne "rædselsfulde" sport, hvor der heldigvis SJÆLDENT sker styrt og dødsfald!!!!!

 

MVH Tine

0
0
Svar på denne tråd
 
 tine..
Forfatter: 
Dato:  13-05-2012 16:01
Hvad er det for noget pjat at skrive?!
Der er ingen der tjener penge på den sport medmindre de er meget heldige, eller er prof træner. Hvorfor er det så rædselsfuldt? Det er vel ikke værre end så mange andre ting hvor der er heste involveret?
Det er da heldigt at der ikke sker dødsfald og styrt ret tit, det samme i spring. Det er generelt heldigt at der ikke sker uheld oftere i en sport (hestesport generelt) hvor man har med store fulgtdyr at gøre.
0
0
Svar på denne tråd
 
 freja...
Forfatter: 
Dato:  13-05-2012 19:47

Du har helt misforstået det. Jeg er passioneret travfreak og det var ironisk ment.....jeg synes bestemt ikke det er en rædselsfuld sport....tværtimod. Jeg ser næsten samtlige travløb og er tilstede live ved utallige løb, og jeg er som dig glad for at der sjældent sker noget.

At jeg ønsker tillykke med at tjene på det, skyldes at han tjener på spillet, men åbenbart synes det er en farlig sport. Som ejer af flere travheste ved jeg kun alt for godt at man ikke bliver rig på denne sport......med mindre man åbenbart er god til spillet.

 

MVH Tine

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  14-05-2012 08:49

Arh okay :-) Så forstår jeg bedre :D Undskylder for misforståelsen :-)

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider