Jens Sigurdson: Som Sif så rigtig påpeger, så er det mig der har skaden, ikke Rubin. Heldigvis. Jeg skal nok formå at klare mig. Ved nogenlunde hvad jeg kan og ikke kan 
Men ellers kan jeg godt bruge dine råd. Jeg vil lige prøve at google efter et træningsskema for en løber. Så kan jeg, som du selv siger, skimte lidt til det 
Sif: Tak for din lange besked. Jeg tror nu nok, at jeg kan finde en måde at hage mig fast til vognen på. Ellers må jeg binde mig fast
Ang. longeringen, det kan i selvfølgelig ikke vide, fordi at jeg ikke skrev det, men så er det noget jeg har bygget op, stille og roligt, hen over et lille års tid. Startet forsigtigt ud og så ellers lagt lidt mere på. Er gået højt op i, at han gik afslappet, med hovedet frem og ned (hmm... lyder som om det er en ridehest jeg skriver om). Lige nu, så kan han alle gangarter og bliver max longeret i 15 min. Pt. kan der godt gå både 2 og 4 uger imellem at der bliver longeret.
Vi startede ud med en tur på omkring 2 km. i starten på grusvej. Efter en månedes tid, er vi oppe på 4-5 km. Det meste foregår i skridt og vi har øget distancen med trav. Er meget obs på at lytte til Rubins signaler. Især fordi at han har nogle sjove tiks, så det drejer sig om, at stoppe op, inden han kapper over. Men det gælder nu også i skridt.
Det meste af vores rute, foregår på asfalt. Desværre. Står desværre med en pony, som er bange for at komme i skoven. Har prøvet at vænne ham til det, ved at gå med ham, men det har ikke just været en succes. Heller ikke selvom at der var andre heste med. Jeg skal ikke ha noget af, at tage ham derind for vogn. Det kan kun gå galt :-S
Tror du, at noget gamache/bandage-noget kan være en fordel i starten?
Ang. fremadsøgningen, så er den ikke just god i skridt. I starten havde jeg rigtig mange problemer med at få ham til at gå frem. Altså ikke når han først kom i skridt, men selve opstarten. Det var som om, at han blev noget utryg, når han skulle ligge sig til. Nu starter han uden de store problemer, men har en meget langsom skridt, hvor han kan være svær at holde fremme. Jeg skal faktisk drive mere eller mindre, hele tiden og alligevel resulterer det i nogle dumme stop, hvor han bare står, og jeg så må prøve, at få ham frem. Oftest vare sådan et stop 1 minuts tid, men er megairriterende. Jeg bruger ikke pisk, da han bliver megastædig, hvis man har den med, og så vil han slet ikke. Desuden mener jeg heller ikke at det bør være nødvendigt. I trav er der INGEN problemer. Så er der masser af fremdrift og tempo. Faktisk må jeg oftest ind og lave anholdninger, for at han ikke skal få for meget fart på. Han stopper aldrig op i traven. Først når jeg beder ham om skridt.
Nogle gode råd der???
Han kondi er, vil jeg bedømme den til, god. Jeg har jo bygget ham stille og roligt op, henover et års tid, hvor vi har gået lange ture og generelt lavet en masse. Han er stort set ikke svedt når vi kommer hjem, kun der hvor gjorde har ligget. På vejen hjem, har vi endda en forholdsvis stejl bakke, hvor det går opad en 25-35 meter. Den tager han efterhånden nemt. Han kom kun halvvejs i starten og stoppede altid lige der, hvor den lige topper i hældningsgraden, men nu tøffer han nok så fornøjeligt op.
Syntes selv, med tanke på, at jeg er helt uerfaren med hht det at køre, at vi klare os rigtig godt. Vi har ingen problemer med at spænde for eller fra og bortset fra hans stop, så kan man nemt mærke, at han faktisk nyder det lige så meget som mig.
Det skal lige siges, at for 4-5 år siden, blev han tilkørt i to-spand, og da hende jeg passer ham for, købte ham og hans moder, fik hun af vide, at hverken ham eller hans mor, ville trække. Det fulgte ligesom bare med. De sidste 4-5 år, har han så ellers bare gået og hygget sig, indtil jeg begyndte at arbejde med ham, for et års tid siden. Altså har han ikke været kørt siden. Ved godt at de ikke glemmer det, men han har aldrig været for vogn alene og han er kold. Da vi lige kom over start-hurdlen i starten, så har der slet ikke været problemer. Her tænker jeg på, at han skulle være utryg eller lign. Så det eneste der er, er at han laver de her stop. Han forsøger aldrig at vende om, stopper bare og står og kigger sig fornøjet omkring.
Jeg vil lige, som et lille sidespring, sige at jeg virkelig tror at jeg kommer til at nyde det, at køre i høj grad. Har aldrig kunne se det hyggelige i det, men har aldrig været dressurrytter. Men har jo desværre måtte indse, at helbredet ikke holder til hest og jeg kan ikke blive ved med, at regne med at min søster var der til at ride. Så hesten blev solgt og jeg gik et år, uden hest. Meget svært. Men så begyndte jeg at passe min venindes shetlænder. Tror mig, det har virkelig været en udfordring, som jeg næsten har opgivet, fordi at ingenting hang ved. Følte at jeg startede forfra HVER GANG jeg arbejdede med ham. Men pludselig, i starten af april, så kom alt træningen frem og han kunne det hele. Han tager store skridt i træningen nu. nyder livet mere, vil jeg lige frem sige. Selv han bideri er så godt som overstået. Det er kun når gjoden skal spændes at han kan gøre det. Så jeg ser rigtig frem til en sommer med masser af køreture og en fremtid som kusk
Tak for svarene.
