Hej alle
Jeg vil gerne høre hvilke erfaringer I har med tilkørsel af en pony. Nogen har måske gjort det selv - det er jeg ikke dygtig nok til, så jeg søger en dygtig kusk der kan 'gøre noget' og derefter undervise mig i, hvordan man kører.
Skal ponyen bo hos træneren eller kommer man en gang om ugen med sin pony - eller hvad gør man??
Jeg har en koldblods pony på 6 år der er trænet en hel del for lange liner - både på bane og på tur - og som har haft en kælk spændt efter sig et par gange i vinter, hvor vi legede i sneen. Vi har rigtig køresele da vores anden pony er tilkørt, og det gik fint at trække i dette. Ned af bakke var værre end op af bakke da kælken løb hurtigere end ham, men alt i alt tog han det rigtig godt og vænnede sig til at have noget bag ved ham.
Hvilke kvaliteter ser man efter for at vurdere, om han vil være egnet til kørehest? Skal de være fuldstændig kølige i alle situationer?
Han kan nemlig godt blive 'forfjamsket' ind i mellem, (trolde... ved I... de lurer i buskene)
men han er blevet bedre i løbet af de senste 1½ år.
På den anden side er hans race notorisk for deres evne og udholdenhed til at trække vogne over lange, krævende strækninger, så det ville være oplagt, hvis vi kunne lære det begge to.
Men - hvor går vi hen herfra??