Når jeg begynder at bruge biddet starter jeg på gåturene. Jeg sætter en alm. ride-tøjle i og begynder stille og roligt at bruge den til at styre hesten i. Som sikkerhed har jeg stadig træktov i grimen hvis det skulle blive nødvendigt at tage lidt hårdere fat f.eks. hvis hesten bliver forskrækket.
Hvis hesten ikke er større end du kan gå med den ene arm over skulderen på den, kan du efterfølgende lægge tøjlen over halsen og gå med den, mens du styrer fra skulderen.
Når først de når dertil, har de som regel lært at lytte til bidet. Dog bruge jeg også meget verbale beskeder til mine køreheste. De lærer komandoerne: Parrér, skridt, trav og evt. også højre/venstre.
Derudover også et signal for højere tempo i samme gangart og et for lavere tempo. Dette er rigtig rart når man skal til at træne til konkurrence-dressur, ligesom højre/venstre er rigtig rar at kunne bruge i marathon-forhindringerne.
Hvis du har mulighed for at have en hjælper der støtter hesten ved hovedet, når du begynder at bruge lange liner istedet for ride-tøjlen er det en rigtig god ting. Ellers har jeg nogle gange gjort det at jeg har longeret dem i kapsun og så forsigtigt udvidet med også at have en udvendig line i bidet og hen over ryggen. De første gange hvor jeg træner med begge lange liner har jeg også longen i kapsunen, så jeg kan "gribe" dem når/hvis de bliver urolige.