En artikel, "Høj bedækningspris garanterer ikke succes," på heste-nettet skrevet af Shaila den 25-12-2007, er aldeles misvisende. Ud fra hvad Shaila skriver er den Britiske undersøgelse foretaget med udgangspunkt i bedækningstakster og på kun 4000 heste dateret helt tilbage til 1922.
Høje bedækningspriser er et udtryk for en hingsts øjeblikkelige popularitet, ofte affødt af enten løbspræstationer eller afkoms ditto og ikke nødvendigvis på grund af det genetikske arvemateriale i denne.

Teorien omkring dyre bedækningspriser og bedre træning end det modsatte er forkert alene ud fra det faktum at det er de samme trænere der træner afkom efter den billige såvel som efter den dyre hingst.

Det påståes at få stor indflydelse på væddeløbs industrien, hvilket det ikke får.

De dyreste avlshingste koster ikke bare kr. 300.000, men op mod $ 500.000 eller ca. kr. 2,5 mio.

Ud fra udtryk som "vinderhingst" og størrelsen på bedækningstakster, må jeg antage at Shaila næsten intet ved om væddeløbsheste og hestematerialet der ligger til grund for undersøgelsen repræsenterer ikke engang 1% af væddeløbsheste opdrættet på de Britiske øer fra 1922 og frem.

Jeg har ikke kunne finde undersøgelsen, men vil meget gerne nærlæse den.