Hvor er det dejligt at læse dit indlæg 
for sådan skal det være.
Ja, jeg tør godt hoppe med på vognen. Efter en omtumlet start på min datters liv (jeg var ung, havde problemer, flyttede rundt og havnede i nogle uheldige situationer), så har vi i dag et fantastisk liv, og når jeg ser på min datter så er jeg SÅ stolt - ikke bare af hende, men også af mig selv.
For med mine forudsætninger, så har jeg fandeme gjort et godt stykke arbejde!
Min datter (bliver 5 om en måned) stortrives, hun er evigt glad og positiv. Hun er super kærlig og øser om sig med sin kærlighed med kys, knus og kram. Hun er aldrig sur, brokker sig aldrig eller er utilfreds med noget. Hun kan juble højlydt over selv de mindste ting og glædes ved alt. Hun siger "jeg elsker dig" til mig, katten, hestene osv, og hun siger "katten elsker mig" eller "Samson elsker mig" (Samson er hendes Shetlandspony). "Du elsker mig, mor" - ja, det gør jeg min skat.
Der er heller aldrig problemer med hende i børnehaven - jeg hører kun ros for hvor godt hun leger med de andre, hvor intelligent hun er (børnehaven havde været en tur i zoologisk have, og pædagogerne sagde hun havde været en fryd at have med, hun havde jublet hver gang de kom til nogle nye dyr, og hun havde forbavset dem alle med sin viden om dyrene).
Jeg har også altid givet mig god tid til hende (nemt, når man går hjemme 
) Der er aldrig stress eller jag, men vi tager os den tid der skal til. Jeg sørger for faste rammer (hvornår vi går i seng, hvornår vi står op, hvornår vi tager i børnehave osv).
Da min mor er uddannet socialpædagog har jeg fået mange gode råd til hvordan man bør opdrage/håndtere sit barn, og jeg har taget hendes råd til mig. Jeg taler ikke ned til min datter eller skælder ud. Jeg taler i hendes øjenhøjde, altid stille og roligt. Forklarer hende tingene så hun forstår dem - også når hun har overtegnet mors sofa med en kuglepen.
Så jeg synes sq jeg har gjort det godt. Til trods for alt det vi har været igennem, har jeg altid sørget for, at min datter har følt sig elsket og ikke mindst tryg.
Et mere positivt barn skal man lede længe efter.
Undskylder hvis mit indlæg blev lidt rodet, men det er bare svært at få alle de følelser skrevet ned på én gang...
