Hej alle mødre og heste-tossede piger.
Jeg har gjort det! Det som jeg altid har drømt om - jeg har købt min egen dressurhest! Men... lykken er ikke komplet, den dårlige samvittighed overfor min datter på 3 år og hendes far, stikker sit grimme hoved frem... Kan jeg overhovedet tillade mig det her ego-projekt som en hest jo er?? Det kan jo ikke undgå at påvirke hele familien, både tidsmæssigt og økonomisk. Min mand bakker mig 100% op og synes det er helt ok (har spurgt ham mindst 100 gange om han nu var HELT sikker). Men alligevel.
Jeg er en gladere og bedre mor efter en ridetur, det er der absolut ingen tvivl om. Men har alligevel dårlig samvittighed over den tabte tid med min datter (selvom jeg mest vil ride om aftenen når hun er puttet og så lidt i weekenden når hun fx er i svømmehallen med far). Og så tænker jeg også lidt over det med søskende/barn nr 2. Hun er jo 3 år så hvis vi skal have flere, så skal det være inden for de næste 2-3 år, ellers bliver hun for gammel, synes jeg. Men hvad så med hesten, tør ikke ride når jeg er gravid, ville aldrig tilgive mig selv hvis jeg faldt af og skadede barnet... Så kan den stå der og glo i et års tid... Altså, ved ikke hvor jeg vil hen, har vist bare brug for lidt opbakning a la "du er ikke nogen dårlig mor, du er go nok"... 
Maria