Jeg blev gravid første gang som 29 årig.

Desværre mistede jeg, men blev hurtig gravid igen, faktisk lige inden jeg fyldte 30.

Min kæreste glæder sig meget til at blive far, og han støtter mig i alt. Jeg gør også hvad jeg kan, for at han skal være med i det hele. Fortæller ham når baby sparker, så han kan mærke det, slæber ham med til læge og jordemoder osv. Fortæller ham altid hvordan jeg har det. Det betyder rigtig meget for mig, at han er så stor en del af det som muligt.

Jeg er i uge 25 og skal føde til December.

Jeg er 23 og skal nedkomme om 3 uger (har selv fødselsdag om 4 uger). Mig og kæresten har været sammen i 4 år og er stadig sammen Han er meget spændt på den lille og er begyndt at tælle dage. Dejligt at din ex er begyndt at vise interesse

Det var en ups'er, at jeg blev gravid, og min eks er 'kun' 21, og da han er drenger*v med stort D, kom det som et kæmpe chok for ham, især da jeg sagde, at jeg valgte at beholde ham/hende..

Han var meget vred på mig, og beskyldte mig for bevidst at ødelægge hans liv.

Nu har han dog indset, at det ikke har været min intention, og han kommer stille og roligt og vil deltage i mere og mere..

Nu håber jeg bare, at han vil med til scanning nr. 2, eftersom han gik glip af den første..

Tak for jeres svar

Jeg var 17 da jeg blev gravid, og var stadig 17 da han kom til verden. og her var der ingen far i billedet, og det er der stadig ikke.

Og det har været hårdt. Meget. Men heldigvis støttede mine førældre godt op om både mig og nicklas. vio boede hos mine forældre i lige knap 1 år, og så flyttede vi for os selv. Og selvom min far var af den overbevisning at jeg ikke ville kunne klare det, ja så bor vi her stadig, og jeg har en dejlig velfungerende 4-årig dreng.

Og nu har han endda også fået sin helt egen Kenneth. Det er min kæreste, og nicklas ved godt at det ikke er han far, men det rører ham vist ikke, for han går og blører sig ovre i børnehaven, 'for han har bare en Kenneth'

Tak for dit svar..

Dejligt at høre om en, som har været i samme situation, som jeg er, og som klarer det

Jeg er i min første graviditet. Er 18+3 uger henne idag, og er 21 år.

Faderen er inde i billedet, og han glææææææder sig utrolig meget.

Han har allerede en, men han er der virkelig for mig, og støtter mig 100%, hvilket jo er helt optimalt

Han gik desværre glip af første besøg hos jordmoder, da han lige havde startet nyt job dagen før.... så den er godtaget

Men han har allerede taget fri, til de næste 4 gange

Ja, jeg er bare helt igennem tilfreds med min mand... han er en skat

glæder sig... men jeg er dog ikke gravid endnu tillykke med det hele...

24 år, og venter det første, er 18+2 idag. Og Faderen er også inde i billedet, han er 25 år.

Han er også 110% med, og har været med hos lægen, til NF-scanning og hos jordemoder og høre hjertelyd.

Håber han kan få fri på mandag, så han ikke går glip af anden scanning.

Tine

Jeg blev 23 år knap 2 måneder før vi fik vores første. Jeg er nu 25 år og venter vores 2 barn, som også kommer imens jeg er 25 år. Faderen er 5 år ældre end jeg.

Deres far glæder sig lige så meget over både den førstfødte og til det kommende barn som jeg gør.

Han er en god og meget engageret far. Vi deltager på lige fod i Leas liv og støtter os til hinanden når der skal tages beslutninger.

alle jeres svar

Dejligt at høre, at ikke alle mænd løber skrigende væk, når ordet "børn" bliver nævnt

Hvor er det altså bare skønt at høre!

Men kan det passe, at der ikke er andre, hvor faren ikke er/var inde i billedet?

Og dejligt at høre, at I er nogen, som har fået børn så "tidligt". Jeg har nemlig mødt rigtig meget modstand, eftersom jeg har valgt at beholde barnet i en alder af kun 19..

Jeg er 23 og venter det første barn til oktober. Jeg har været sammen med min mand i 7 år og vi blev gift sidste sommer.

Min mand synes det er dejligt at jeg venter mig, og glæder sig. Men han har svært ved at forholde sig til barnet før det kommer ud. Jeg forstår ham 110% for sådan har jeg selv haft det over halvdelen af graviditeten!

Han har været med til scanningerne, men ikke læge- og jordmodersamtaler. Han kommer heller ikke med til fødselsforberedelse da han ikke er hjemme (på skole i hadsten, og vi bor på fyn). Jeg føler helller ikke et behov for at han følge graviditeten i tykt og tynd. Bare han er der når jeg har brug for ham og det er han!!

Dog er interessen for barnet steget det sidste stykke tid, har taget ham flere gange i at puffe til maven for at "vække" baby og få et spark! For han skulle lige mærke at den var der inden han kørte på skole igen

Jeg er 26 år og har tvillinge piger på 2 år, så jeg var 24 da de blev født.

Faderen har jeg været sammen med i 8 år her til sep. (vi er ikke gift).

Held og lykke med maven og håber din x kommer på andre tanker.

jeg er gravid med den første nu, jeg er 22 og når lige præcis at blive 23 inden den kommer til verdenen, min kæreste bliver 22 nu her i oktober, vi har været sammen i 5,5 år og beslutningen er taget sammen, han er også en rigtig drengerøv, men kan heldigvis også være moden nok til at tage sit ansvar, det var helt bevidst, så vi glæder os begge rigtigt rigtigt meget til den lille kommer...

så jeg kan ikke klage, han er der for mig og den lille, det er jeg slet ikke itvivl om, og jeg er sikker på han bliver en kanon god far...

jeg er lige blevet 24 år og skal være mor den 27/9-08 hvis den altså kommer der, jeg har snart været sammen med babys far i 6 år, han har ville ha børn i 2-3 år, men det er jo lige som mig der bestemmer det i det lange løb

men nu får han og han glæder sig som et barn til jul...

men bare vent når din lille spire kommer så skal han nok vise stor interresse er jeg sikker på, held og lykke med det

Blev planlagt gravid, da jeg var 23år. Jeg blev 24år inden jeg fødte Nova og er stadig sammen med faderen.