Jamen, velkommen i klubben af tvillingemødre *S*.. Jeg har tvillinge-drenge på 6 år (snart 7). De er tve-æggede. Jeg fik det at vide ved en scanning i omkring uge 7, da jeg skulle have foretaget en mindre operation, og havde på fornemmelsen at jeg var gravid. Jeg kan huske at jeg tænkte "Hold da op!!?". Men langsomt vænnede jeg mig til tanken, og tænkte at selvfølgelig skulle jeg da have tvillinger (mig som aldrig ville have børn, og faktisk var blevet spået at jeg ville få mange børn, men havde slået den hen som pjat *hihi*) Jeg gik tiden ud, og havde lidt komplikationer undervejs, som en mindre blødning og så at "stellet" ikke lige kunne holde til den ekstra vægt fra børnene (jeg tog ikke selv på under graviditeten). Så jeg var temmelig bevægelseshæmmet den sidste halvdel af graviditeten. Fødslen blev "sat i gang" ca. en uge før jeg fødte. Det var nogle rigtig rigtig trælse dage på sygehuset med mærkelige piller og ve-stimulerende drop, men ud kom da to sunde drenge på 2995 og 3000 g. Der er rigtig rigtig mange mennesker til stede ved en tvillingefødsel, da der jo er "dobbelt op" af det meste personale, hertil kommer studerende (som skal have lov af den fødende). Men jeg ænsede dem ikke - det hele gik for mig ud på at nu skulle de unger f*n'me ud! Jeg har været et typisk billede på en hysterisk fødende *hihi*. Hvordan det gik efter fødslen - hmm - jeg har jo ikke noget at sammeligne med, da jeg aldrig har prøvet kun at have een baby. Men jeg var rigtig glad for at jeg ikke fik trillinger, for jeg havde en arm til hvert barn *hihi*. Mine unger vækkede ikke hinanden om natten, og der var i det hele taget ikke noget "bøvl" med dem, andet end at den ene ikke kunne tåle D-vitamindråberne. Det jeg synes var værst, var at jeg ikke rigtig kunne "komme ud og være social" alene med børnene. Var far med, var det intet problem, men alene var det ikke særlig sjovt, mere hårdt arbejde. En tvillingebarnevogn triller heller ikke lige gennem ved kassen i brugsen, eller døren til bussen - der er nogle praktiske ting man lige skal finde en løsning på, men det gør man jo så bare efterhånden som man står i situationen. Jeg tror at det allerbedste der er sket (det er i hvertfald hvad jeg tænker tilbage på med stor lettelse) var da de selv kunne gå op og ned ad trapper. Hold da op, hvor var det dejligt, ikke at skulle slæbe længere, jeg var for længst brugt op til sokkeholderne. Jeg tror også det er en rigtig god ide at lære sine tvillinger at de er individer. At klæde dem forskelligt, og lægge mærke til deres personlige forskelle. Så de ikke bare bliver "tvillingerne", men sig selv. Jeg vil varmt anbefale "Bogen om tvillinger" af Joan Tønder Grønning, læs den inden du føder - for når først tvillingerne er her, så har du ikke tid! Rigtig meget held og lykke med det hele - og lad høre hvordan det går hen ad vejen Mvh. Lotte_L

Kære Lotte Tak for dit gode og lange svar. Jeg må sige at det passer mig ganske glimrende, at skulle have tvillinger - trods det hårde slid nu og efter fødslen. Som dig har jeg intet andet at sammenligne med, så ved ikke, hvordan det er kun at have en modsat to. Al fysisk anstrengelse afskrækker mig ikke det mindste, jeg håber blot at alt forløber som det skal og at vi modtager 2 sunde og raske unger i foråret.. Jeg vil forsøge at skaffe bogen du omtaler, da det altid er rart med anbefalet litteratur ( man kommer så let til at købe noget bras, der lige er oppe i tiden). Jeg er dog glad for, at vi ikke har andre små børn i huset endnu, samt at jeg er studerende og selv kan tilrettelægge det meste af min tid.

Hej. Nu har jeg dog ikke lige noget svar på hvordan det er at have tvillinger, men jeg er såmænd bare lidt nysgerrig. Jeg fulgte lidt med i din tråd om hvordan man skulle fortælle det til forældrene - har du fået overbragt den glædelig nyhed?? Hilsen Karina.

Vi havde desværre ikke mulighed for at komme hjem til mine forældre, da de bor i den anden ende af landet, og vi ville jo gerne sige det hurtigt, da først den kritiske periode var overstået. Jeg købte derfor nogen skrækkelige krus med "mormor", "bedstemor" etc på og sendte dem til mine forældre. Inden da havde jeg lige ringet og sagt, at der ville komme en overraskelse en af den kommende dage... Meningen var at det skulle være kombineret med et scanningsbillede, men da jeg blev glemt i systemet opgav jeg til sidst at vente til efter den første scanning. Mine forældre ringede MED DET SAMME, efter at have åbnet deres pakker. De havde føste troet jeg havde sendt dem en forkert pakke, men efter så sekunder faldt ti-øren og de blev helt vilde af begejstring. Min mor ringede flere gange samme aften, for at være helt sikker på, hvad jeg havde sagt og om hun nu havde fået det hele med Sørens forældre havde vi inviteret på middag, under påskud af at Søren er blevet færdig som lærer og det lige skulle fejres en ekstra gang.. også de fik overrakt hver sit krus og var med det samme med på, hvad det betød. Der har været ren jubel siden og det første baby-udstyr er allerede købt - jeg må sige, at jeg er glad for vi ventede så længe med at fortælle noget, da der har været rent hysteriske tilstande siden. Nå, men vi var så til scanning i mandags og da vi fik at vide, at der var 2, ringede vi straks til begge forældrepar - vi kunne simpelthen ikke holde den nyhed for os selv. Begge hold er helt vilde, men tror nu de var lidt chokerede over at der pludselig var 2 og ikke kun en lille baby at forholde sig til

TILLYKKE hvor er det vidunderligt for jer.. jeg vil med spænding følge dine tråde nu held og lykke fra en der blev mor til EN baby d. 26/07-2005

tvillinger er søde - sammen Billedet er mig og min tvillingebror, til en jul for et par eller tre år siden.

Kan du ikke fortælle lidt om hvordan det er at være tvilling?? Mvh. Lotte_L

Jeg kan fortælle dig om en meget trist historie om tvillinger men kun hvis du vil høre den. du skev gode/dårlige men alligevel.

Jeg vil gerne høre BÅDE de positive og de negative, hvis du ikke har lyst til at fortælle den her, må du også meget gerne skrive en privat besked til mig.

Ih hvor er det dog vildt du skal have tvillinger {> Jeg har ikke nogen erfaringer med det - jeg håber bare og ved, at det nok skal gå altsammen - og jeg kan slet ikke vente til du kan skrive herinde at de er kommet godt til verden begge to

En trist historie om 2 tvillinge drenge der døde 3 uger før de skulle til verden ved et planlagt kejsersnit. Man fandt ud af at problemet var at de havde den samme fosterhinde og var blevet viklet ind i begge navlesnore. Det blev ikke opdaget ved en scanning at de havde samme fosterhinde. Det ikke mine børn men en nær veninde det skete for. for ca 7år siden. Men meget er jo sket siden og scanningerne er jo klart blevet bedre end dengang.

Det var da ganske forfærdeligt, hvor er jeg ked af det på din venindes vegne. Det må være frygteligt at miste sine børn, så tæt på fødslen... Heldigvis er jeg blevet scannet og mine børn deler den ydre fosterhinde og moderkage, men har heldigvis hver deres indre hinde ( som du siger, er man jo heldigvis blevet noget bedre til at tjekke den slags). Der kan dog stadig opstå en del komplikationer, som bl.a. at det ene foster snupper al næring og blod fra den anden og det kan få fatale konsekvenser for begge to.. Jeg krydser dog fingre for, at vi har 2 sunde og stærke børn hos os næste forår. Kærlig hilsen Anne

jeg har også et par historier - jeg er nemlig på en atypisk arbejdsplads. Vi havde fire tvillingemødre i min lille gruppe af lærere, men nu er den ene rejst. Det er jo helt vildt - så mange tvillinger fødes jo trods alt heller ikke. Min team-makker er årgang 1945, hun fik sine børn i halvfjerdserne, hvor der jo ikke var den samme teknologi i forhold til foster-dianostik og svangrepleje som vi har i dag. Hun fik tvillinger anden gang, da storebror var 1 1/2 år. De vidste intet, andet end at der var to børn. De valgte et drengenavn og et pigenavn hver... og så fik de en dreng og en pige. Hun gik til termin, fødte uden dramatik- og fik Dorthe og Anders på 3,5 kilo stykket. Hun er høj, men ellers en helt almindelige dame - hvordan der kunne være syv kilo barn i hende fatter jeg ikke! Så har vi et par drenge på 5 år - hvor forældrene fra starten gjorde noget ud af at huske at sige navnene, Frederik og Nikolaj, så de ikke bare blev "drengene" eller "tvillingerne" og på den måde ikke fik hver sin adskilte individualitet. Med det resultat, at når en af drengene blev spurgt - hvad hedder du, lille ven? - så svarede de hver især ufortrødent "Frikkelaj"! En god bekendt har født tvillinger netop her i Juni måned. Fødslen blev sat igang en uge inden termin, da var hun meget besværet og børnene var jo "bagte". Hun gik med veer der kom og gik i et par dage - og da hun endelig havde åbnet sig nok og blev undersøgt - siger lægen - "næh - jeg kan mærke tvilling A... 's næsetip! - det er en ansigtsrepræsentation, vi er nødt til at lave kejsersnit". ØV - syntes moren - men kejsersnittet forløb fint og der var jo ingen hast eller drama og de fik to fine piger på lige omkring de 3000 gram stykket. Moren sagde bare bagefter at "kunne de da for f*** ikke have opdaget det INDEN jeg gik i to dage med veer??" Jeg giver hende ret - min dreng sad fast i mit bækken - og jeg fik akut KS 29 vedrops-plagede timer efter vandafgang. Når man nu alligevel skal hakkes op, så ville det da være skønnere at det var sket med det samme. Men - der er god kontrol i dag, og du får rigtig meget ekstra omsorg og pleje i en tvillingegraviditet og til den tid til fødslen - over 50 % af tvillingefødslener foregår uden indgreb og helt efter bogen. Så - jeg syntes lige du skulle have et par tvillingehistorier med lykkelig slutning - god vind!

Citat: Men - der er god kontrol i dag, og du får rigtig meget ekstra omsorg og pleje i en tvillingegraviditet og til den tid til fødslen.. Nu er det jo selvfølgelig omkring 7 år siden jeg gik med tvillingerne "indenbords". Men jeg var til JM 2 gange og scanning 2 gange, alle gangene blev de overraskede over at der var to børn - dvs. de ikke engang havde ulejliget sig med at læse journalen inden jeg kom! Ellers fik jeg lov at passe mig selv, lige med undtagelse af, at jeg fik en kørestol og et par krykker, da jeg bankede på lægens dør og sagde at nu var jeg altså ret bevægelseshæmmet. Så at man får ekstra meget omsorg og pleje ved en tvillingegraviditet kan jeg ikke helt tilslutte mig - men det kan jo være jeg har været uheldig. Jeg er/var dybt utilfreds med den "professionelle" side af mit graviditetsforløb, hvis man ikke regner fødslen med - for den var okay. Mvh. Lotte_L

øv da også for en klam fornemmelse! Så har jeg faktisk fået bedre "service" (med både undervognstjek og rustbehandling) selv om jeg havde en helt almindeligt "lav-risiko" graviditet med kun eet barn i maven ... Mærkeligt, at du ikke har fået mere end to JM besøg - det lyder da helt hen i vejret - jeg tror jeg havde fem konsultationer - og så tre hos lægen. Jeg blev godt nok kun scannet den ene gang, men jeg var oppe at få kørt strimmel tre gange og følte mig meget velkommen og forstået og taget hånd om! Min fødsel var så til gengæld ikke noget at skrive hjem om... ni jordemødre nåede vi igennem, fordi der var voldsomt ged i deres vagtplaner! - og ingen af dem syntes at vide, hvad de andre havde sagt eller hvorfor - "prøv liiige at forklare mig igen, lille fru Haandbæk, hvad problemet var??" Og der lå jeg så med rasende veer - ikke så fedt.

Som du beskriver din fødsel, så tror jeg næsten at jeg foretrækker "min version" af graviditet og fødsel *hihi*.. Som jeg vist også har skrevet et andet sted, så var jeg et typisk eksempel på en "hysterisk fødende", og jeg havde nok rejst mig op og trukket maskingeværet frem, hvis der havde været så mange forskellige som hverken vidste ud eller ind omkring fødslen. Faktisk var der en utrolig sød udenlandsk hospitalslæge, som egnetlig var færdig med sin vagt, der deltog i min fødsel. Han havde været med i "optakten" og som han sagde, så kunne jeg da ikke ligge der og føde alene *G*..(det vrimlede med folk på fødestuen). Men jeg var glad for at han var der, for der var lidt mere end ½ time mellem børnene, og i den tid stod han og holdt nr. 2 på plads så han ikke drejede sig og kom til at ligge forkert. Jeg kan huske at jeg "skældte ud" og sagde til ham om han da for pokker ikke kunne skubbe lidt til ungen, så den kom ud i en fart *S*. Og så, da den lille unge bestemte sig for at komme ud, så fik han kun lige hovedet udenfor, inden han begyndte at sprælle - IH, for en klam fornemmelse.. og så kom han ellers ud i en fart! *SS* Nå, nok om de "søde" minder for nu *S*. Mvh. Lotte_L

Hej HN-tøser Jeg har også tvillinger,drenge på 8 år. De blev "opdaget" da jeg var til rutineskanning i 16.uge. Jeg havde indtil da været urolig for, hvordan jeg skulle klare at blive mor (har aldrig været skruk eller babypjattet) og pludselig stod vi og skulle have 2 på en gang. Verden styrtede nærmest sammen. Men min mand, Lars, læste heldigvis på det tidspunkt og kunne bruge rigtig meget tid hjemme det første halve år! Ellers var jeg nok aldrig kommet levende igennem det. Christian og Mathias blev født ved planlagt kejsersnit en uge før termin og vejede 2750 og 3030 g. Christian havde en luftlomme på den ene lunge, og de blev derfor begge indlagt på Neonatalafd. på KAS Glostrup, hvor de også er født. Efter ca. 1 uge dér, var vi klar til udskrivelse, men så havde Mathias svært ved at holde varmen, så vi tog lige endnu en uge mere. Da vi endelig kom hjem, hvilket vi selvfølgelig havde glædet os til, stod vi pludselig begge og tudede, fordi ungerne skreg og vi bare ikke kunne overskue situationen!! Nå, men det blev heldigvis hverdag og drengene var friske og raske. Christian var nok verdens nemmeste baby (jeg opdagede det bare først senere), og Mathias krævede sin mor 100%, jeg slæbte rundt på den unge konstant. Mathias er i dag en vældig dejlig harmonisk dreng, som jeg, set i bakspejlet, tror har haft rigtig ondt i sin lange krop, da han endelig blev født. Han blev målt v. fødslen til 49 cm men lå meget hurtigt langt over gennemsnittet og jeg tror simpelthen ikke de har kunne rette ham ordentligt ud, da han skulle måles, og han har haft vildt ondt i sin krop eftet at Christian havde "siddet" ovenpå ham inde i maven. Christian blev som 1 årig indlagt på Næstved Centralsygehus i vores sommerferie pga. en infektion, der gjorde at han var blevet dehydreret. Dér var jeg endelig sammen med Christian helt alene og Mathias var blot på besøg nogle timer dagligt sammen med far Lars. Det var faktisk lidt skræmmende at opdage, at jeg egentlig havde et barn mere, som jeg nærmest havde overset, fordi Mathias havde været så krævende. Så den indlæggelse som varede 5 dage, var rigtig god for vores lille familie. I dag har vi 2 skønne drenge, som går i hver sin 2.klasse. De har været "skilt" siden børnehaven, hvilket vi har været rigtig glade for. Det har givet dem mulighed for at have forsk. oplevelser at komme hjem med. Held og lykke med tvillingerne, står gerne til rådighed med evt. gode råd osv. (også om 1/2 år, når de er født!) Hilsen Dorthe

Mange, mange tak for alle svarene, det er utroligt dejligt at læse dem og rigtigt rart, at der er nogen jeg kan henvende mig til med spørgsmål. Jeg får helt sikkert behov for det - både nu og senere..Desuden er jeg, efter man fandt ud af, at det er tvillinger, kommet ind i et helt andet system, hvor jeg skal til alle mulige scanninger og halløj hver 14 dag ude på Skejby sygehus. Dorte S: er dine drenge også en-æggede tvillinger?

Hej igen Christian og Mathias er tveæggede tvillinger. Og endnu engang held og lykke med de kommende vidundere... KH Dorthe

Rigtige kvinder får da to ad gangen. Til lykke med det. Jeg har tvillinger på 6 år, Cecilie og Sebastian, lige startet i børnehaveklasse. Min tvillinge graviditet blev først opdaget ved scanningen i 16. uge, og det var noget af en overraskelse, jeg begyndte bare at græde, kunne slet ikke overskue det, vi boede i en lejlighed på 53 m2 og min kæreste var lige startet på et job med en arbejdsuge på omkring 60 timer. Efter et par døgn havde jeg fordøjet nyheden og heldigvis har man jo nogle måneder at vænne sig til tanken i. Fra 13 uge og 6 uger frem var jeg sindsyg dårlig med kvalme og opkast, tabte 7 kg på den periode, men fra 14. uge forsvandt kvalmen som dug for solen og resten af graviditeten var skøn. I slutningen kunne jeg dog kun stå op og spise, havde ikke plads hvis jeg sad ned og jeg var noget stakåndet, men jeg arbejde faktisk, dog på ½ tid indtil 4 uger før jeg fødte fordi jeg havde det så fint. Vandet gik om morgenen ligesom jeg gik ind i 37. uge. Kl. 12 var der ikke skyggen af veer. Jeg sad i sengen på hospitalet og læste ugeblade, en total wierd oplevelse! Derefter fik jeg vestimmulerende drop og fra kl 15.40 til begge børn var født kl 18.43 står som en tåge for mig, Det vae èen lang ve uden pauser, for satan det var hårdt. Men alt gik som det skulle, der var 23 min mellem Sebastian og Cecilie. Det var en uvirkelig oplevelse at have født Sebastian og så høre dem sige" nu må du lige igang igen - for vildt. Jeg griner af det idag. Sebastian vejede 2600 og Ceclie 2200. Når jeg ser tilbage har det været nogle nemme børn og jeg har faktisk været forskånet for problemer. Ammede dem til de var 8 mdr, de sov begge samtidigt, 3 timer af gangen for det meste, vågnede samtidigt. Sov igennem fra de var 3 mdr. De værste var at jeg var så meget alene med dem det 1. år fordi min kæreste arbejde så meget - og så det at ikke bare sådan lige at komme rundt med det offentlige med 2 børn. De fleste siger at det 1. år er det hårdeste. Jeg synes det var aller hårdest fra de var 1 - 2 år for da ville de det hele og kunne det halve. Da var jeg ved at gå ud af mit gode skind, og da jeg efter 15 mdr startede på arbejdet betragtede jeg arbejdet som mit fristed. Idag er jeg lykkelig for at have fået 2 på èn gang, kan dog godt føle mig lidt snydt mht. ikke at prøve den der 2. gang hvor der er lidt mere ro på det hele og man ved hvad det hele handler om, men sådan skulle det ikke være. Pøj pøj med det - og du er selvfølgelig velkommen til at spørge om råd osv. Sikke en spændende tid i går i møde

Har et par billeder af min nevø og niece som er tvillinger... De ligger i fotoalbummet på denne side : www.123hjemmeside.dk/vickiebjensen