ja for at sige det som det er så føler jeg min veninde udnytter mig. hendes knægt, Christian, er næsten lige så gammel som min Sille og mig og Cecilie, moren, snakker super godt sammen. Så de kan jo ligeså godt lege sammen. men om hun skulle passe Sille og hendes egen på en gang. sker aldrig..
Hendes knægt slår og det gør hammer nas. hun er god til at sig nej det må man ikke. men når han så sidder og hiver sille i håret eller lign. og sille slår hans hånd væk farer hun hen og hiver hende i armen og råber hende ind i hovedet det at det må man sku ikke..
det er i og for sig ok at hun fortæller man ikke må slå man man må sku heller ikke hive i håret og tingene kan siges på en pæn måde..
Hun spørger tit om ikke vi skal spise sammen og det samme gør jeg, når manden aligevel ikk er hjemme kan vi jo lige så godt dele liodt så bliover det heller ikke så dyrt for os begge to i længden.
Well, well. vi spiser mest henne hos mig for jeg har mest plads men når hun ikke kan rydde op efter hende og barnet irritere det mig sku. vi er snart spå meget sammen at man kan tænke sig til at stille tallerkenen ud på køkkenbordet når man er færdig. Det sker ikke og når knægten splitter kiks, mad, mælk og hva ved jeg ud over hele gulvet kigger hun nærmest på som om jeg skal rydde det hele op..
da det kun er min mand der ryger her normalt så han har fået besked på det er kun i køkkenetdet foregår, så der ryger hun naturligvis osse og hun åbner altid vinduet men lukker det aldrig igen selvom jeg spørg om hun ikke lige vil være sød at gøre det. når hun bruger micro ovnen skal der sættes strøm til men stikket bliver heller aldrig hevet ud igen og det er altså sjældent jeg bruger den så jeg går ikke og holder øje med det og det er osse selvom jeg spørger om hun ikke lige kan hive det ud igen..
Hvis tøj, jakker eller lign. bliver revet ned kigger hun bare på det og går videre. Så nogen ting irritere mig og det fortalte jeg osse pænt og ordentlig til hende idag. efter det har hun ligesom været ret negativ.
jeg har det lidt sådan at det kan kun være hendes eget problem.. Jeg synes hun er en god veninde men føler mig nærmest udnyttet og synes bestemt at hun behandler mig som om jeg bare er en udnyttelse for at få lidt fred fra barnet og slipper for at lave mad mm..
Er jeg total indsnævret og forkert på den eller er der lidt om snakken ?
Nu skal det siges at vi har kendt hinanden i næsten et år og jeg rydder faktisk op efter hvergang de er her..