Jeg ville nok have ventet med at sige noget hvis jeg var dig. De fleste har haft sygdommen i barndommen. Så mon ikke du har haft den?

Men sket er sket og nu kender du da deres mening om sagerne Desværre er det sådan mange steder. Bemærkningen med de 3 mdr. hvad dælen bilder de sig ind Nu ved du jo ikke om du er købt eller solgt Sikke en fed måde at starte sin første dag på

Pøj pøj til dig ihvertfald

til at fortælle din arbejddsgiver det før 3 måneder før forventet termin!

så hendes 3 månderes prøvetid kan hun jo stikke derop hvor solen ikke skinner og rotere på den.

det ermuligt at hun har haft en træls dag, og oven i købet allerede har en der er gravid og ikke må være der.

men hvorfor skal hun lade det gå ud over dig- ved at komme med sådan en spydig kommentar??

hvis man fik noget mere på sygemeldig/fraværsmelding som gravid ville der være mindre kvinder der ikke følte sig tvunget på arbejdsmarkedet, under trælse forhold,så længe de var gravide!

det er jo altså ikke bare sådan at producere et barn- det kræver en del af kvinden, og det i mange måneder at bringe en lille ny verdensborger til verden.

håber du kommer dig over en rigtig skoddag på et nyt job, og dejligt at du har fagforeningen i ryggen hvis din nye chef bliver urimelig.

knuz anne

Da jeg ventede mig lea (hun blev 2 i fredags) havde jeg ikke haft lussingesyge.

Jeg havde inden da sågar arbejdet i en SFO hvor de havde lussingesyge.

Efter sidste graviditet har jeg ikke være, hvad jeg ved af, i risiko for at rage lussingesyge til mig.Så mon ikke, jeg stadig ikke har haft det. De har haft lussingesyge i 5 måneder nu . Gad vide og jeg bare skal gå hjemme til min barsel i november ?

Øv at jeg osse var tvunget til at sige det.

men det eneste du kunne gøre....

Du har gjort det rigtige.

ikke tage nogen chancer , men sur situation at være i

efter min mening.

jeg har selv lige stået gravid og uden arbejde, jeg valgte at se sådan på det at hvis ikke de spurgte om jeg har børn eller planlagde det, så ville jeg heller ikke bringe det på bane. det skulle jo meget gerne handle om mine kvalifikationer og ikke mit privatliv om jeg fik det job eller ej. jeg måtte gå til bekendelse efter 3 uger på jobbet, og jeg synes det blev modtaget meget meget pænt.

jeg synes du har gjort ret i at tage hjem når der var lusingesyge i luften. der er ingen grund til at tage dumme chancer.

janne

Lussingesyge!

Jegh ar heller ikke haft den, trods mange års arbejde i daginstitutioner. Jeg var i praktik her i min sidste graviditet, og der udbrød også Lussingesyge - sikke et cirkus! Arbejdsgiverne har ingen forståelse for hvor farligt det kan være - de tænker nemlig kun kroner og øre.. Det værste er, at karantænetiden er 6 uger efter SIDSTE udbrud, så det kan risikere, at være lang tid.

Du gjorde det rigtige, surt med økonomien hvis de skrotter dig efter prøvetiden, men omvendt hellere få et sundt og raskt barn!

Hold da op hvor er I bare dejlige. Har haft det lidt svært med det, de sidste par dage, men hvad sker, sker og nu må vi se. Jeg kan hverken gøre fra eller til. Er da medlem af en A-kasse og fagforening, hvis det går helt skidt. Det er dejligt for mig, at have fået det vendt herinde.

Glæder mig slet ikke til, at skulle starte engang. Det tog lige toppen af den gode stemning.

kristensen *heste-heksen* --> ved du, at de slet ikke må spørge dig om, hvorvidt du er gravid eller planlægger barn. Ligeså vel, som at de ikke må spørge om man er medlem af en fagforening . Lidt forsøger systemet da at beskytte os. Lidt.

Rent formelt er jeg ikke forpligtet til at sige noget før senest 3 måneder før forventet fødsel. Man må da sige, at hun nu er orieteret, selvom min oprindelige plan var at tie, indtil de 3 måneders prøvetid var over. Det passede vist lige med overstående regel. Nu er jeg bekræftet i, at det var en smart og klog tanke, som så desværre lige blev forpurret af Lussingesyge.

(et råd til andre gravide som står til at starte eller søge nyt job)

--> Julie

Du har så sandelig ret i, at for dem er det primært kroner og øre. Trist men sandt. Desværre skulle jeg have været koblet på en ny 0-klasse efter sommerferien og derfor er det desværre også de mest sårbare børn, det rammer, når jeg går på barsel, kort tid efter de er startet. Også en af grundene til, min leder gerne ville vippe min af pinden og få en anden.

Men men jeg glæder mig over at være gravid og er taknemmelig for det barn jeg har og det som er på vej .

Nu har jeg også masser af tid til at nyde det .

Hej

Nu kommer jeg nok med et lidt halvsurt opstød ang at fortie en graviditet...

Min datter er nemlig en af dem som det er gået ud over da en nyansat lærer ikke fortalte at hun var gravid ved ansættelsestidspunktet (lige før sommerferien 2007)...

Ikke så meget at hun ikke fortalte det, men at hun sagde ja til en stilling som klasselærer i en klasse der i 2 år havde mere eller mindre kørt på vikartimer og som var socialt helt i hampen.

Så er det som forældre altså ikke fedt at få at vide at ens barns klasse endnu en gang skal have vikar på - når man var stillet i udsigt fra skolen at i dette skoleår ville der komme ro på.

Men man kan vel ikke blive afskediget i sin prøvetid grundet sin graviditet??

Hilsen

Anne

så er det vel sskolen der generelt ikke har styr på tingene? Har i ovevejer om jeres datter skal skifte skole?

kate jensen ♥Naia♥: Hvad mener du med, at skolen ikke har styr på tingene??? De kan jo ikke vide, at de ansætter en gravid...

Jeg er lærer på en folkeskole, som faktisk har ansat folk, som de vidste var gravide, fordi de havde nogle kvalifikationer, som var rigtig gode. Har faktisk en kollega, som har været ansat i 3 år men har kun været på arbejde sammenlagt 1 år. Hun har haft barsel og har nu forældreorlov, så det er ret godt gået, synes jeg.

Men træls at starte samarbejdet på den måde, som du er blevet udsat for. Jeg tror måske, jeg ville være rigtig fræk og se mig om efter et andet arbejde. Selvom du ikke bliver fyret, så vil den hænge i luften i lang tid. Så det måske slet ikke er rart at arbejde der...Det var bare min tanke. Held og lykke med det hele. Karina

Hatten af, for en skole som ansætter de bedst kvalifikaceret uanset graviditet eller ej. Sådan skal det jo være, men sådan er det desværre ikke i denne institution.

Svaret fra blodprøven er kommet i dag og bekræfter at jeg IKKE har haft lussingesyge.

Dette ringede jeg så for at meddele, og fik fat i suschefen der gav besked videre.

Senere har jeg lederen i røret, der begynder at spørge ind til, hvordan jeg har det med det. Har det med hvad? spørger jeg.

-Ja at du ikke har sagt det til mig, svarer hun.

Come on, det er et privat spørgsmål som intet har med at gøre, om hvor længe det er siden de fik besked om sidste udbrud. Tonefaldet var ikke varmt.

Men at søge andet job... jeg kommer da bare til at stå i samme situation igen. De færreste ansætter gravide og jeg vil da ikke nasse på systemet fra nu af og til endt barsel når jeg HAR et job og rent faktisk KAN forsørge mig selv.

Men Karina, du har da ret, lige nu er der ikke en god stemning som lokker. Jeg håber, at hun ser, at i det lange løb er en barsel jo realativ kort tid i forhold til, at hun har fået den bedst kvalifikaceret til jobbet årene fremefter.

Jeg er et voksent menneske og det er hun også. Jeg regner da med, at vi får etableret et godt samarbejde som bygger på faglighed, ikke på min graviditet.

Tillykke med den kommende lille ny:-)

Jeg forstår udemærket at du holder dig væk når de har lussingesyge.

Og så det sure.... jeg synes det er tarveligt overfor kommende arbejdsgiver ikke at oplyse man er gravid!! sorry, men det synes jeg! Jeg VED godt det er surt - har selv stået i den situation at få et drømmejob tilbudt da jeg var 6 uger henne.

Min nye arbejdsgiver valgte mig fra, da han hørte nyheden - dog med besked om at jeg var velkommen til at ringe efter barsel.

Jeg var da ked af det, men stolt af at kunne se mig selv i spejlet.

Det er muligt man ikke har pligt til at meddele det - men moralsk synes jeg man bør. Det griber trods alt ind i adskillige menneskers arbejde, når man går fra = de fortjener at vide hvad de går ind til.

Hilsen

Anne

det er godt nok svært at være kvinde i den fødedygtig alder og så skal søge arbejde... jeg er sku blevet sorteret fra, fordi jeg havde en datter på 3 år, og ja så forventede de jo, at jeg snart skulle have en mere, og derfor ville de ikke engang tage imod min ansøgning... at jeg ikke kan få flere børn kommer jo ikke dem ved...

så ja måske skulle hun have været ærlig, men synes generelt ikke, at arbejdsgivere i dag er særlig fleksible... der skriges på arbejdskraft, og der skriges efter at man skal få flere børn... det er godt nok svært at få det til at gå op i en højere enhed sommetider...

en grund til, at man ikke har pligt til at oplyse arbejdsgiver om det før man er tre måneder henne. Ud fra en egoistisk betragtning ville det godt nok være trist at blive valgt fra et job grundet nylig drægtighed og så abortere inden man er tolv uger henne!!!!!

(Jeg er bare IKKE god til sådan noget, så jeg sagde det til en jobsamtale hvor jeg lige havde testet positiv - dér røg drømmejobbet!! Aj, jeg ved jo ikke om det var derfor...)

Rent etisk burde jeg have sagt det, og rent etisk skulle de jo så ansætte mig alligevel. Sådan fungere det bare ikke i praksis.

Det næste bliver vel, at man skal spørge sin arbejdsgiver om lov til familieforøgelse, for lige at se om det passer dem, bare sådan et etisk høfligt spørgsmål nyansat eller gammel i gårde.

Jeg har mistet en gang så derfor ville jeg ikke dele det med fremmede, arbejdsgivere eller naboerne før tidligst til efter 12 ugers scanningen. Det kan så være lige meget nu. Hvis hele min nye arbejdsplads ved det (ligger i nærheden), skal min familie, svigerfamilie og venner da også vide det.

Når man har mistet en gang, tror jeg man er mere forsigtig med sine udmeldinger. Jeg er i hvertfald og jeg vil ikke sige nej til et job (for sådan er det jo i praksis), når jeg ved, at det at tabe et barn, ikke sker for naboen, men også for mig.

Men det bedste ville jo være, hvis det hele var etik og ikke kroner og øre. Det ville da være at foretrække. Bestemt.

Tak forresten for en spændende og sober debat. Jeg kan jo godt, som tidligere skrevet set det fra arbejdsgivers side. Bestemt.

når man længst", er der et ordsprog der siger...

Jeg bryder mig personligt ikke om måden at "tiltuske" sig et job, ved ikke at være ærlig overfor en kommende arbejdsgiver.

Det er jo ikke fordi arbejdsgiveren bliver hårdt ramt økonomisk, da de får det meste refunderet, men mere besværet over igen at stå uden medarbejder.

Samtidig mener jeg at grundstenen for et godt samarbejde, ligesom er trillet lidt væk, når arbejdssøgeren vælger at fortie en graviditet.

Hvad ville man feks. sige til hvis det var arbejdsgiveren, der fortiede en vigtig del af jobbet?

Skal da lige nævne at jeg selv blev fyret under graviditet, efter arbejdsgiveren fik besked. Min fagforening kører nu en faglig sag mod pågældende.

Samt at jeg fik 2 jobtilbud direkte af arbejdsgivere som havde hørt om omstændigheden og gerne ville ansætte mig, gravid eller ej!

Forstår så udemærket at arbejdsgivere vælger mænd fremfor kvinder, sålænge de ikke kan vide sig sikre med kvindelige arbejdssøgere, jeg havde nok gjort det samme hvis det var mig der sad på den side af bordet...

Du skal da alligevel ha´et til lykke og et held og lykke med graviditeten, herfra