Magnus, blev familien først orienteret da vi havde født, ellers kunne jeg godt regne ud hvem der stod og steppede ude foran sygehuset indtil der var besøgstid.

Denne her gang blive det nok lidt sværre at holde hemmeligt, for min mor skal passe Magnus imens jeg føder, så der får hun det at vide.

Jeg synes du skal være "hård". Jeg kan sagtens følge dig i at du vil have i baghovedet at din familie skal holdes orienteret undervejs og det bliver der sikkert ikke tid til.

Louise

... omvendt!

Men det er nok også fordi jeg frygter at skulle føde helt alene (problemer med faderen, og familie og venner bor langt væk) - så ved det mindste tegn på noget som helst, så vil jeg ringe, for MÅSKE har de så en chance for at nå frem. Det tager 5 timer at køre, og de kan jo nok ikke lige smide alt hvad de har i hænderne.

Men når du nu har din mand så kan jeg sagtens forstå dig. Og du skal bestemt ikke ligge og tænke på at "skynde dig" eller lignende mens du føder - omvendt igen, vil du komme til at ligge med dårlig samvittighed over ikke at have ringet? For så er du jo nærmest lige vidt..

Kan du lave en mellemløsning, evt? ELler hælder du allermest til at føde kun jer to? For så er det jo det rigtige for dig, og dét du skal gøre.

Tror jeg?

... dine regler. Det må de bare indordne sig under.

Min far - og min svigerinde - ville også frygteligt gerne, hvis vi gad at ringe til dem, når vi kørte til fødegangen. Det gjorde vi dog ikke, og godt det samme, for første gang vi tog afsted blev vi sendt hjem igen

Familien fik det først at vide omkring 12 timer efter fødslen.

Vores nabo vidste det noget før, for de skulle passe katten og havde tilfældigvis været inde forbi, mens jeg lå med veer på sofaen.

Jeg kan godt forstå, at I gerne vil have den fødsel for jer selv Af samme grund sagde vi også nej til at ringe til svigerinden, som ellers gerne ville have siddet i venteværelset og ventet på at barnet kom. Sikke et pres det ville have været

blev også først orienteret bagefter da både Albert og Sylvia var kommet til verden ! Dog ringede jeg til min søster for at fortælle at det blev et akut kejsersnit med Sylvia, så hun vidste det.

½ time senere kunne min mand ringe rundt til resten af familien og fortælle at Sylvia var kommet til verden og jeg fortsat var i narkose, ret spøjst !

Jeg er meget tæt på min søster, vi er pseudotvillinger og der har aldrig været noget mellem os

Drop familien, det er JERES fødsel. Ring til dem bagefter !

Held og lykke.

Beagle.

først ad vide når lille-bebsen er vel ankommet og vi sådan liiiige har fået lov til at finde ud af om det blev en pige eller dreng osv. Jeg er i dag 38 +0 og familierne ved godt at det er vores holdning til det - og det kan de fleste vist godt forstå, og dem der evt. ikke kan, har enten holdt det for sig selv eller jeg har overhørt det

Dog er min far nok nødt til at have en besked lidt før, da det er ham der skal kigge lidt til vores hund mens vi er på fødegangen... Men nej om jeg gider at skulle overveje om det hele nu har taget så og så lang tid og om familien mon nu bliver urolige for om det hele går som det skal. Fødslen af vores lille-bebs er min og Sørens oplevelse. Og de andre kan, som sagt, få det ad vide når det er overstået - jeg tror ikke jeg har så meget overskud i den situation at jeg gider tænke på andre end mig selv Og hvem skulle det dog også gavne at vide, at jeg ligger på fødegangen med veer i enten 6 eller 26 timer... Det vil de nok sætte pris på først at få ad vide når den lille er kommet godt ud i lyset. De kan jo hverken gøre fra eller til alligevel.

Mvh. Ditte

Her fik familien ikke engang at vide at jeg skulle sættes igang på terminsdagen.... og jeg ringede først morgenen efter fødslen og informerede

Så det er HELT op til DIG (og din mand selvfølgelig )

Tusind tak for jeres svar - det er dejligt at tænke på, at man ikke er "alene" om den holdning .

Broget Ko: Kan sagtens forstå det fra din side af. Mine forældre har 20 min ud til os og 20 min til sygehuset, så de skal nok nå det.. Og hele forskellen ligger jo i at min mand er med hele vejen.

Jeg holder nu fast i beslutningen om at det er en "os" oplevelse - min mor må så være skuffet og ked af det, det hun vil. Når vi skal have nr. 2 engang, blir det jo noget andet..

Det er det, jeg har det bedst med . Og det er jo os selv, der bestemmer i den situation.

Vi var også atypiske, idet vi først fortalte, at vi skulle være forældre, da jeg var 13 uger henne - mine andre søstre har fortalt det ved 5-6 uger..

Vi er alle forskellige, og jeg tror bare jeg falder lidt udenfor min families "standard" hvad angår åbenhed omkring graviditet og fødsel - det deler jeg med min mand og ingen andre . Og det synes jeg egentlig er ok.

Kærlig Hilsen

Karen.

Jeg ringede til min mor og sagde at nu var vi undervejs.

Det resulterede i at hun nærmest sled hul i gulvet ved at vade frem og tilbage ved telefonen og håbe på at den snart ville ringe igen med godt nyt.

/Mia.

Ja vi bliver nød til og ringe til min mor når jeg skal føde, for jeg har lovet hende og komme med til fødselen og bliver os nød til og ringe til svigerfar, da kæresten brøder bor hjemme og vi skal havde en af dem til og køre hjem og være sammen med vores hunde, så vi ikke står og skal køre dem flere steder hen inden vi skal føde.hvis nu jeg skal ligge nogen dage på sygehuset. Men bedste forældre og svigermor og mine brødere før det først afvide når han kommer til verden...

Jeg har det på nøjagtig samme måde som dig, Karen (og mange af jer andre). Fødslen er udelukkende for min mand og jeg.

Alt efter hvor lang tid det tager, kan det ske, at vi kan blive nød til at informere mine svigerforældre pga. pasning af hunden og hestene. Men det må vi tage til den tid.

Jeg ønsker også at tiden lige efter fødslen blot skal nydes af os. Jeg glæder mig til at vi er samlet bare os tre - vores lille familie. Bare nyde øjeblikket. Lige nu kan jeg ikke umiddelbart forestille mig at hele familien skal troppe op for at se vidunderet lige det første stykke tid (timer). Da vi var på rundtur på fødegangen fortalte JM også, at man nu skal ligge i et døgn med hud-til-hud kontakt for at fremme amningen og mor-barn kontakten. Og i så fald vil det jo heller ikke være så rart med en masse besøg umiddelbart efter fødslen.

I skal gøre lige præcis som I har lyst. Din fødsel - din beslutning.

Held og lykke

Lone

vi havde en aftale med det meste af kærestens nærmeste familie, og den var vi jo lige som nødt til at aflyse

Så derfor ringede vi også til mine forældre for at gøre det mere 'lige'

Men hvis det ikke var derfor så tror jeg heller ikke vi havde givet besked før end efter...

Jeg ringede til min mor da jeg blev indlagt (tre dage før) og da de besluttede at søndag blev dagen hvor jeg blev sat igang. Hun skulle være med til fødslen, så det var jo rimelig relevant. Hun blev dog hjemme indtil jeg fik veer, men da de dukkede op skulle jeg altså have min MOAR hehe...

Hej

Her har mine forældre og sviger fået at vide at "nu er vandet gået" eller så er der veer vil I passe eller lignende. Jeg ser intet problem i at de får det at vide. Når jeg så har haft født har vi ringet og fortalt og gjort ved, og taget stilling til hvornår vi "gad" se dem.

Jeg forstår sådan set godt din mor, det er dit barn, men hun skal være mormor.... men det er Jeres valg.

Hilsen

Jette

først efter fødslen, da vi havde fået pusten og var klar til besøg. De først ankom inden for en time efter... og den sidste 2½ time efter, og her snakker vi kun om den tætte familie. Samtidig sendte vi en sms afsted til alle.

Min mor ville også gerne have været med, men nej - det skulle jeg/vi ikke nyde noget af. Den oplevelse ville vi have for os selv, og det fik vi... Besøg fik vi rigeligt af de efterfølgende dage.

Hej Karen.

Min mand og jeg var helt og holdent af den overbevisning at ingen - INGEN - skulle vide NOGET SOM HELST før fødslen var vel overstået. men i uge 31+1 indstillede en overlæge mig til akut kejsersnit og da valgte vi at ringe til min og min mands mor og fortælle det- mest for at forberede dem på at det kunne gå begge veje efter fødslen...

Der gik så 4 dage før jeg fik kejsersnittet pga. forskellige foranstaltninger og i de dage var familien en KÆMPE støtte for os, og de fik den endelige dag at vide, men også at de IKKe skulle forvente at se børnene før dagen efter- og det overholdt de superflot.

Tirsdag d. 18.juli 2006 ved 15-tiden kunne jeg ringe og fortælle at ks var vel overstået og at vores to små piger levede og havde det godt på trods af den tidlige fødsel, og så havde familien også lige lidt tid til at forberede sig mentalt på at de VAR meget små, og at de ikke kunne tåle berøring og tumult.

3 dage senere fødte min svigerinde så...de ringede til svigermor kl.9.30 (da de kørte) og sagde at nu var den der snart...men svigermor (og vi andre) kom til at vente helt til kl.23.12 før ungen gad poppe ud...og det tror jeg ikke svigermor havde det skidegodt med, så hvis jeg nogensinde skal være gravid igen...så siger vi ingenting før bagefter

Stine.

Vi sms'ede til min mor og svigerforældre da vandet gik.

Min mor fik den for at hun ligsom var klar over der var noget under vejs, idet de skulle passe vores hund.

De andre fordi de sad i Frankrig.

Vandet gik tirsdag aften kl. 20...

Så fik hun også lige en sms onsdag morgen kl. 6 at nu kørte vi til fødegangen...

Emma blev født kl. 12:23 og vi følte os først "landet" ved 18tiden.

Her ringede vi så rundt til min mor, min far og olderne + en mms blev sendt af sted til svigerforældrene da de sad i Frankrig.

Der var lidt blandede miner med "først at få det at vide" så længe efter hun var ankommet.

Men ja, sådan var det altså.

Tror der var blevet slidt lidt gulve derhjemme imens hehe, men ja sådan er det nu.

Ved 20tiden kom min mor og hendes mand og så vidunderet.

Ved 21:30tiden kom min far og kæreste og kiggede.

Vi tog hjem torsdag aften...

Fredag var svigerforældrene hjemvendt fra Frankrig (afkortet med 2 dage hehe) og de kom så forbi...

Nå, men nogen fik det altså at vide, men jeg ved også at min familie (og Michaels) har respekt nok til at VENTE til de får at vide de må komme.

De vil altså ikke stå i venteværelset og ånde os i nakken...

Men: det er 100% jeres beslutning, så må folk ind ordne sig.

Evt. sure miner forsvinder jo nok når de så ser vidunderet

Første gang ringede vi ikke. Jeg gik fuldstændig "i koma", og hvad kunne de også stille op?

Anden gang ringede jeg kl.8.30 fordi jeg ville have min mor til at hente nr. 1 i vuggestuen om eftermiddagen, da jeg var begyndt at få veer. Kl. 10.30 ringede jeg igen og sagde at vi selv klarede den, da lillesøster allerede var ankommet.

Så kom mormor på barselsvisit i stedet.

/minski

og det har jeg nok fortrudt lidt. Skrev til "de gamle" at jeg havde fået veer og det resulterede i, at manden måtte lægge tlf til flere bskeder om der var sket noget...

Og mormor stod på fødegangen nærmest sekundet efter Mikkl var født.

Men når nr. 2 kommer, så skal de sikkert passe Mikkel, så der blivr de jo nok nødt til at vide det.... Desværre

Vi havde valgt at ingen fik noget af vide af samme grunde som i alle sammen siger. Skulle tænke på de kommende bedsteforældre hele tiden og at de bare står der og vil se den lille inden man er klar til det.

Jeg startede allerede med veer onsdag eftermiddag og Valdemar var først ude (efter AK) tidligt fredag morgen. Sikke mange gange vi skulle ha ringet og sagt der er stadig ikke sket så meget .

Min mor ringede til mig torsdag og jeg valgte så at ringe tilbage mens jeg lå i badekaret med ikke særlig sjove veer og mellem to veer fik jeg sagt at der stadig ikke var noget barnebarn på vej men jeg måtte smutte for var ved at bage boller og stod med dej på hænderne . Det er hun ikke helt kommet sig over at jeg sådan kunne ringe og finde på sådan en historie, men ingen sure miner.

Jeg er glad for vi havde det for os selv.

Næste gang ved alle dog hvad dag det er og mine forældre skal også passe Valdemar. Det bliver PK så det tager jo heller ikke så længe før vi kan ringe og sige at nu er den ude.

Maya

Vi ringede først da Denniz var født. Vi kørte afsted til sygehuset ved 1-tiden og ingen aner jo hvor lang tid det tager, så vi kunne ikke se nogen grund til at folk skulle ligge søvnløse. Så hellere vente til Denniz var født.

jo også huske at de første par timer efter fødslen er barnets samser helt "åbne". De timer skal i da have for jer selv sammen med jeres barn.

Vh en der blev snydt for den oplevelse (AK)

er guld værd . Tak for dem.

Jeg har igen talt med min mor om det idag, og prøvet at forklare, hvorfor jeg føler omkring det som jeg gør.

Hun sagde, at det var vores beslutning, men hun ville altså meget gerne vide når vi kørte eller hvis der var optræk til noget..

Hun ville ikke sige til nogle af de andre, så det ville kun være hende, der vidste det.

Jeg lovede hende ikke noget, men er heller ikke afvisende for at sende en sms, hvis det er det, jeg føler er rigtigst - forudsat at hun holder tæt med det - og det gør hun, hvis jeg beder hende om det, er jeg sikker på!

Så - det lader vi situationen om at bestemme - og hun ved også at der ingen opdates kommer undervejs!

Ang. besøg, så er vi også ret strikse omkring dette - ønsker kun et hold besøgende i hver besøgstid, og at det er noget, vi koordinerer! Dvs. har jeg tudedag eller ammeproblemer, så vil jeg "have ret til" at aflyse evt. planlagte besøg .

Ved godt det lyder lidt hårdt og utaknemmeligt - men efter min praktik på barselsafd. har jeg set nok af mødre/fædre, der var dødtrætte af uanmeldte besøg udenfor besøgstid, og jeg havde bare så ondt af dem....

Men det er rigtig rart at høre jeres andres erfaringer omkring det - og også at det er ok, ikke at sige noget før bagefter.

Kærlig Hilsen

Karen.

Bare for at bryde flertallet føler jeg mig nødsaget til at melde mig på banen! Her blev der ringet til begge hold forældre om morgenen da vandet var gået ca. 05.00 om natten. Opdatering i løbet af dagen, så mine forældre kunne nå at komme til KBH fra vestjylland. De ankom først på aftenen og min mor var en utrolig støtte under mine veer - hun vidste lige hvor hun skulle trykke mv. for at lette mig.

Vi havde egentligt besluttet os for at det kun skulle være os til fødslen, men jeg må indrømme at jo nærmere vi kom, des mere ville jeg gerne have moar med på sygehuset ;O) Det accepterede kæresten, selvom han nok havde ønsket det anderledes. Vi aftalte så at så snart baby var ude, ville min mor forlade stuen, så vi kunne få tid og ro til det hele. Det fungerede optimalt for os og min mor respekterede beslutningen fuldt ud - hun var jo bare overlykkelig for alligevel at få lov til at være med.

Hun ringede imens til min far og lillesøster som lå og sov (tror ikke min far sov særlig meget, da det trak ud og han var sulten efter opdatering...). Min far ringede til svigermekanikken og far + lillesøster kørte til sygehuset kl. 05.42 om morgenen og ankom sammen med sviger med champagne - det var da en super sød tanke og efter et glas og skål og masser af tillykke og et kig på lille manden tog alle hjem og lod os nyde det sammen os 3, indtil vi meddelte at vi var klar til besøg igen. Så alt i alt en SUPER oplevelse - ja lige bortset fra smerterne og vestormen igennem flere timer fra vedrop...

Næste gang får de helt sikkert besked, nu skal der jo også passes, men de har vist at de kan "administrere" vores ønsker, så jeg har absolut ingen forbehold. Men det er jo forskelligt fra person til person og man skal HELT klart vælge hvad man selv føler for - ellers fortryder man det bare efterfølgende.

Jette

min brors kone fødte, ventede han med at ringe til kl 6, ca 3 timer efter fødslen, for han mente at vi skulle have lov at sove længe, anden gang, var barnet næsten ikke ude før han ringede- tak bror @!#$ kl er 3 om natten- jeg sover..

Nå men anyway når jeg engang skal føde, så får familien ikke noget at vide før jeg har født, dog med den undtagelse at hvis vi har Anne Sofie (Michaels datter) så er vi nok nødt til at informere farmor og farfar, for så skal de passe hende, men vi satser på at styre uden om så vi kan nyde at vi nu er far og mor sammen, bare i et par timer

Heidi

Vi fortalte familie og nærmeste venner da vi tog ind på fødegangen.

Da jeg havde født og vi havde sundet os lidt fik familie og venner igen besked. Vil gerne dele vores glæde med dem.

Vi havde god tid til at være os selv, da jeg jeg fødte kl. 00,58 og der først var besøgstid kl. 14,30 . Alle respekterede besøgstiden, så der var ingen problemer.

Vores familie og venner var selvfølgelig spændte, men gav os ro til at være os selv. Vil gøre det samme en anden gang.

I skal selvfølgelig gøre hvad der er rigtigt for jer. Det er noget af det største man kan opleve og der må I ikke gå på kompromis. Det er jeres oplevelse .