Puhaa selve titlen gir mig gåsehud. Jeg har lånt denne bog på biblioteket og det er med skælvende stemme jeg fortæller om den.

Det er nok det mest hårdeste jeg har læst længe. Det er jo frygeligt hvad der skete i den familie. Selve bogen er bygget op om Moren- og faderen der fortæller deres livshistorie og hvor de kommer fra osv. Jeg er kun halvvejs i bogen, og måtte idag ligge den tilside, jeg ku simpelhen ikke læse det afsnit hvor det hele begynder med pigerne..

Jeg ved heller ikke hvad jeg ville med dette indlæg, andet at fortælle at mit hjerte bløder for disse piger. Tænk sig at skulle overkomme sådan en livslang behandling.

Det sætter virkelig spørgsmålene og tankerne igang. Måske vi som mennesker skal til at rode og reagerer i andres folks liv, når mistanken er der istedet for at lukke bogen som mange borger gjorde i denne sag..

ååhh det er virkeligt uretfærdigt at nogle skal så grueligt meget igennem..

Andre der har læst bogen og grædt?

(ved sgu ikke om jeg tør at læse den færdig)