... hvis du er skruk, så kan du jo melde dig som barnepige når tiden kommer.

Men jo jeg kender godt den der fornemmelse. Ikke fra mig selv men fra min svigerinde, som godt nok var glad for at hun skulle være faster, men samtidig møg-ked af at det ikke var hende, der var gravid (ikke mindst fordi, at hun næppe nogensinde bliver gravid). Det var hårdt for hende, men mindst lige så hårdt for mig.

Og så - tillykke med veninden.

Jeg har en veninde jeg har kende i over 20 år der fødte i mandags......-på min fødselsdag.

Ved godt det ikke er helt det samme, men kan godt kende det med at det godt måtte være en selv.

Åh jo, den kender jeg godt!

Vi har 2 hold venner, som vi ses med rigtig ofte. Sidste forår kom det første par så og sagde, at de ventede nummer 2. Og 3 måneder senere kom andet par og sagde at de ventede nummer 3!

Jeg var selvfølgelig rigtig glad på deres vegne! Jeg glædede mig til at møde de nye medlemmer af vores nye flok, men - JEG VILLE OGSÅ HAVE EN MERE!

Øv altså, hvorfor var den kun dem der skulle gå og glæde sig til at holde et lille spædbarn i armene igen...

Vores søn var på det tidspunkt kun godt et år, og min kære Anders var bestemt ikke indstillet på at Christian skulle være storebror allerede. Jeg prøvede at "snyde" mig til at blive gravid, men Anders har ALT for meget selvdisciplin, så han begyndte bare selv at diske op med præservativer .

Så er der jo ikke meget at gøre... Men 1 måned senere.. Miraklet var ikke udeblevet! Der må have været en utæthed imellem de der latexfibre, eller også er Peter lavet udelukkende på mit store ønske om ham .

Jeg skal føde om ca 7 uger, og Anders er selvfølgelig ovenud lykkelig. Nu er Christian også snart 2, og så kunne det jo ikke passe bedre med en lillebror. Jeg tror, at Anders havde glemt, at man er gravid i 9 måneder .

Mange hilsner Mette