Ja hidsig proppen er mig og nogle gange har jeg bare så svært ved at udtrykke mig ordentlig og endnu flere gange kommer jeg til at lyde enorm sur 
når jeg egentlig bare er rigtig ked af det 
Juleaften blev holdt hos svigerforældrene i århus og jeg glædede mig til trods for en vis falskhed fra svigerfamiliens side af. Men jeg havde besluttet mig for at glæde mig over de gode ting - maden, hyggen og gaverne.
Jeg vidste at jeg ville få en masse gaver i form af babytøj og praktiske babyting fra min egen familie (mest af den grund af babyting kan være dyrt og det var min familie og venners måde at give en hjælpende hånd + tage del i den kæmpe glæde det er for mig endelig at være gravid 
)
Jeg havde også ønsket mig babyting ved svigermekanikken men jeg var ret sikker på at de ikke kom med noget til baby og det var også helt fint. de har den holdning at julegaverne er til mig og ikke baby, som jo ikke en gang er født endnu (og den holdning synes jeg er ok - det har jeg intet imod) 
Men det jeg HAR noget i mod er sure opstød over de babygaver jeg fik af min familie. babytøjet var mest undertøj og så fik vi et sæt dissideret tøj (bukser og bluser) Det var i forskellige størrelser fra 56-80.
så kom bemærkningen om at det var synd tøjet var så småt for baby voksede jo sikkert fra det meget hurtigt - og vi burde jo bytte det til noget andet vi selv kunne bruge 
og dernæst 
Jeg sagde intet - smilede blot og lagde babytøjet pænt sammen og ned ved siden af mig, og ventede på at se den næste gave blive pakket op.
lige som vi skulle til at køre hjem sagde svigermonsteren det endnu en gang til min kæreste om at bytte gaven mens jeg stod ved siden af og hørte på det - endnu en gang sagde jeg intet og vi kørte hjem ad.
på vejen hjem kom kæresten til at nævne at det dog også var trist at tøjet var så småt og baby ikke kunne bruge det i særlig lang tid (det var rent praktisk ment og han mente ikke noget med det). Men jeg havde selfølgelig set hentydningen til at gaverne skulle byttes i hans ordvalg og jeg blev fuldstændig tosset.
Og kom til at sige en masse ting meget hurtigt og en del af det var: hvad fanden havde han regnet. Ja babyer vokser hurtigt og den kan ikke blive forevigt i det tøj den får nu - det kan ikke lade sig gøre fysisk - men det var ikke ensbetydende med at de gaver jeg havde fået af min familie var ringe eller skulle byttes bare fordi hans familie syntes det. nej det er ikke sikkert vi kan bruge alt tøjet men det kunne jo være vi kunne bruge det til nr 2 (vi har altid snakket om at få et par børn men en af gangen)
og kæresten som jo heller ikke finder sig i at blive tiltalt på den måde svarede uden at tænke over det: At der var sgu ikke sikkert vi fik en til med alt det bøvl der havde været indtil nu!!!
og så var der bare stille i bilen resten af vejen hjem. 
her til morgen har vi så lige sludret lidt om det og er kommet på rette fode igen. men gud hvor jeg dog nogle gange hader det temperament der følger i vandet af sådan en graviditet. jeg kan misforstå alt og tænde så let som en glas glycerin
det plejer ikke at ligne mig på den måde at bare tænde af over så lidt 
for jeg "kender" jo svigermekanikken og deres tossestreger - men jeg er bare træt af de så let kan komme ind under huden på mig - jeg plejer at være bedre end som så
ved ikke lige hvad jeg ville med dette
måske bare lige beklage min nød eller få sat ord på det hele ...
de kærlgiste hilsner
Mithril
og han er vokset fra 56 til 80 på et halvt år 
.
din mening, det er lidt synd at det gik ud over manden på hjemvejen.
