Det må guderne vide??
Jeps - rigtigt gættet, jeg kom ikke afsted
1 stk´s mand er iøvrigt til salg, så alle de der rosende ord han har fået i denne tråd, kan i godt trække tilbage!
For nyligt var der en tråd på senior om, hvad der var det bedste, og hvad der var det værste ved ens mand! Jeg skrev jo som det var sandt, at det værste ved min mand er, at han ikke kan huske fra næse til mund. Og det er hermed blot endnu engang blevet bevist!
For at gøre en lang historie kort:
I starten af sidste uge, hade vi nogle rigtig hårde dage, hvor prinsessen var slet og ret UMULIG! Det kan jo (som mange herinde nok godt ved), sætte splid imellem to mennesker, når man ikke får sin nattesøvn, og man bruger alle sine kræfter på at prøve at trøste sit barn!
Det resulterede i at vi blev godt og grundigt uvenner over småting, og ingen af os havde energi til at være "den voksne".
Nå, men da alting så var kørt op i en spids, greb Benno bolden, og bestilte denne her "dag" til mig.
Gaven var så, at jeg skulle forkæles i 3½ time, og det skulle foregå sidste torsdag...troede vi.
Men torsdag morgen, fandt han ud af at "damen" på klinikken, og han havde misforstået hinanden, og at det altså først var næste torsdag (idag), jeg skulle komme.
Skuffet var jeg jo, men oki, så havde jeg jo en hel uge til at glæde mig i
Og glædet mig, det har jeg. Ud over alle grænser. JEg har fortalt vidt og bredt om denne dag, til alle jeg stødte på, for jeg kunne bare ikke vente.
Planen var, at gemalen skulle tage på arbejde et par timer, og så komme hjem kl. 10 så jeg kunne køre og han og prinsessen skulle være sammen.
Så jeg stod op kl. 8 imorges, sprang jo nærmest ud af sengen i bar forventning til hvad jeg skulle idag.
Jeg oksede rundt, gav prinsessen mad, skiftede og gav hende tøj på, malkede ud, lavede flasker klar med både det ene og det andet - alt for at de også kunne have en god dag sammen, og jeg kunne tage afsted og blive forkælet med god samvittighed
Da klokken bliver ti, og han ikke er kommet hjem endnu, sender jeg ham en sms om han er på vej? Intet svar....Ti min. over ti, ringer jeg til ham...intet svar!
Ringer og ringer, og da klokken er halv elleve, ved jeg desværre godt hvad klokken har slået - jeg kommer ingen steder!
Hold fast hvor har jeg været ked af det idag, skuffet, sur, undrende, og til sidst bange for at der var sket ham noget, siden han ikke reagerede??
Manden ringer kl. halv to! Og undskylder....Tillykke med det du! Han havde fuldstændig glemt det
Glemt det jeg har talt om, og glædet mig til i mere end en uge...glemt det vi talte om som det sidste da vi gik i seng igår??? Jeg var målløs, og mundlam! Men, hvordan det kan komme bag på mig, tjah...jeg kender ham jo efterhånden
En dag glemmer han sgu sig selv (som min mor ville sige).
Så - han måtte jo noget flov ringe til klinikken, og undskylde at de havde ventet på mig i mere end tre timer. Det resulterede i at han nu skal betale 600 kr.(halv pris) for ingenting, og jeg har så fået en ny tid på torsdag...
Så må vi jo se om jeg kan komme afsted...3 torsdag i træk.
Lige nu er glæden ligesom bare lidt forsvundet ikk?
Hurra for MÆND
