...kan ikke forsvinde fra en dag til den anden. Men nedløsrefleksen kan svigte. Det er den refleks, der skal få mælken til at løbe fra kamrene og ud i brystvorten, så barnet kan suge mælken ud. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor nemt nedløsrefleksen aktiveres. Nogen får mæleløb, bare de tænker på deres barn eller hører et spædbarn græde, andre oplever aldrig, at brysterne siver, men når barnet ligges til, kommer mælken (sådan har jeg det).
Nedløbsrefleksen påvirkes MEGET af, hvordan kvinden har det psykisk. Hvis hun fx er bange for, at hun ikke har nok mælk, så "går det i brysterne", og pludselig HAR hun ikke nok mælk (eller - det har hun jo, men nedløbsrefleksen svigter).
Omkring 3 måneders-alderen har de fleste børn et ofte ret voldsomt appetitspring, hvor de beder om brystet hele tiden (og jeg mener HELE tiden - her var det hver time i døgndrift i en uge!!
) for på den måde at øge mælkeproduktionen. Rigtig mange kvinder stopper med at amme i denne periode, fordi det at barnet hele tiden vil spise, gør dem i tvivl om de har mælk nok eller der er "næring nok i mælken". Ofte prøver man så med en flaske, og så er baby pludselig tilfreds (og holder måske op med at bede om mad så tit, for nu var der pludselig meget, så nu tror han, at han har fået opgraderet produktionen
). Det overbeviser kvinden om, at det må være hende, der er noget galt med, og så ryger nedløbsrefleksen = hun tror ikke, hun har mælk, og baby bliver flaskebarn.
Noget andet, der kan spille ind, er udviklingsspring. Babyer udvikler sig mentalt i spring, og omkring 12-ugers alderem er der sådan et, som kan få baby til at miste lysten til at spise ved brystet. Herhjemme betød det, at Tim bad om mad, men når jeg lagde ham til, lå han bare og skreg og skreg i stedet for at tage fat. Så gælder det om at holde tungen lige i munden og sige til sig selv, at det IKKE er mor/mælken/brysterne den er gal med, men en masse forvirring i babys hoved. Det er "hårdt" for nedløbsrefleksen at forsøge at få et hysterisk ulykkeligt spædbarn til at tage fat 
Puha, det blev langt. Håber du kunne bruge det til noget. Min pointe er, at hvis du hviler i dig selv og er overbevist om, at din mælk er alt, hvad baby har brug for, og at du har lige præcis så meget, som baby skal bruge, så ER det 99 ud af hundrede gange også sådan!
Held og lykke med det hele 