Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
VE, BLE og det der følger

 Ny her, samt barnedåb
Forfatter: 
Dato:  09-08-2005 22:11
Hej jeg hedder Line og har lige opdaget dette fantastiske forum (er nærmest blevet afhængig på to dage, godt man har barsel ;-))
Jeg er mor til Laura på syv år som sørme lige er startet i første klasse igår (vildt)
Og til Ella som er fra den 25 januar, altså seks en halv måned gammel. Det går bare stærkt med hende, de sidste par dage er hun kommet helt op på knæ og sidder i kravlestilling, og så sidder hun der og vugger frem og tilbage, så det varer nok ikke længe inden hun kravler. Og så fik hun sin første tand her d. 3 august, hold op det går næsten for hurtigt! Jeg er ved at prøve at vænne hende til at spise grød to gange om ugen, men det er hun altså ikke meget for. Vil hellere have hos mor, hihi.
Vi skal have barnedåb her d. 21 august og både Laura og Ella skal døbes, nogle som har nogle ideer til ønsker? For er virkelig blank og folk er begyndt at spørge.

Ellers glæder jeg mig til at være med herinde og deltage i diverse debatter om børn og heste.

KH Line


:-D
Børnevenlig pony søges til køb, samt stor pony/lille hest som både kan rides af mor (mig) og gerne også børn. Får boks og kommer på fold hver dag.
0
0
Svar på denne tråd
 
 hej og velkommen!
Forfatter: 
Dato:  09-08-2005 22:39
Vi havde barnedåb, da Søren var to måneder. Jeg anede ikke, hvad vi skulle ønske. Det skulle jo gerne være noget "blivende" ... altså ikke tøj osv, men gerne noget, som han kunne have senere og vide, at det var en dåbsgave. Til en pige kunne det jo være et smykke, et armbånd eller sådan noget - som hun kunne have glæde af, når hun blev lidt større. men til drenge, synes jeg bare ikke nogen af de smykker som findes er pæne. Og alt det sølvbestik, som engang var tradition gad vi heller ikke. Det ville bare komme til at ligge i en skuffe her. Så vi ønskede bøger. Han fik rigtig mange flotte børnebøger.
HC andersens samlede (selvfølgelig)
Grimms samlede
HC andersen udvalgte med illustrationer
Peter Plys samlede med illustrationer
"syng med mig" (fra min veninde som er souschef i en børnehave og ved, hvad der hitter) - en flot bog med tykke pap-sider og billede og tekst til alle de kendte børnesange.
Krudtugler og englebasser - tror jeg den hed. Små-historier og sange.
Noahs ark og Drengen i sivkurven - flotte illustrerede bibelhistorier fortalt så børn forstår det.

desuden fik han en gåstol som prompte blev byttet! :-)

Han fik en flot stor sparegris med penge i af sin faster

af sine bedsteforældre fik han penge - det ene "hold" oprettede en børneopsparing. En anden mulighed var at ønske et værdipapir i barnets navn. Noget sikkert, der bare langsomt står og "laver penge".

Det eneste han faktisk ikke fik, som også var ønsket var en børnebibel...

Hørte også om en som af en onkel fik et gavekort til sin første cykel!

Det var måske lidt at arbejde med? :-)
Rigtig god fest i al fald,
sidse
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider