på samme måde som I har jeres datter nu, men jeg måtte stoppe med at amme da han var 6 uger og da han var 8-10 uger sov han hele natten igennem, så der flyttede han ind på sit eget værelse.. efter vi har fået jonas så høre jeg hvis der er en loppe der skider på gulvet og han "knirker" 1½ time før han vågner, så derfor valgte vi at flytte ham (og så er vi heller ikke tilhængere af børn i sengen og soveværelset)..

Tina

Jeg har en datter på lige knap seks måneder, og hun er netop flyttet ind på sit eget værelse. Det anbefales, at de små sover i rum med andre de første ca seks måneder, da det reducerer risikoen for vuugedød.

Da Liva var helt lille gjorde vi som du gør - lad være at have for travlt, for de bliver så hurtigt store! Liva sov i liften til hun var ca to måneder, så kunne hendes arme ikke være der mere (sover i hurra-stilling), og så kom hun over i sin tremmeseng, der stod ved siden af min seng. Noget tid efter rykkede hun ned for enden af vores seng, og i går flyttede hun så på den anden side af væggen.

Jeg ammer hende stadig to gange om natten, og tit kommer hun da med i min seng sidste gang, jeg ammer - så sover hun gerne lidt længee . Jeg har det fint med stadig at amme om natten, så det fortsætter vi med lidt endnu.

Tonto og Liva 300407, der nu selv falder i søvn i sin seng!

Silje var omkring 3 mdr da vi begyndte at indføre en fast sengetid - hvor hun blev lagt op i seng og ikke bare lå i stuen og faldt i søvn i liften.

Her var Louise 6 mdr, før jeg permanent fik hende ud af min seng.

Det blev simpelthen for farligt, fordi hun var blevet lidt for god til at komme omkring. Var bange for at hun faldt ud af sengen.

Hun har godt nok sin egen tremmeseng nu, men sengen står i mit værelse, da vi ikke lige pt, bor i et hus med værelser nok til alle. Det er ikke noget problem.

Mine to store piger var begge omkring 1 år eller mere før end at de flyttede ud af soveværelset.

Jeg elsker at vågne til deres glade fjæs når de står der i sengen og snakker om morgenen

Nat nat fra Gitte, som er en være hønemor

jeg må indrømme, at vi begge to helst vil undgå børn i sengen, hvis vi kan (heldigt vi er enige jvf. anden tråd), så Johannes har som udgangspunkt altid sovet i sin egen lift/seng undtagen de allerførste dage (2-3 nætter). Vi har da taget ham over i vores seng, når han har været syg og meget pyldret ind i mellem, men det sker temmelig sjældent. Det betyder så også, at hvis han har en dårlig nat eller vågner meget tidligt, er det sjældent, at det hjælper at tage ham ind i vores seng - så er det faktisk bedre at ligge sig ind på gulvet ved siden af hans seng (så er han syg, har vi nogle gange et liggeunderlag liggende klart i gangen). Det er dog en konsekvens af vores valg, som vi fint lever med.

Han sov i liften ved siden af dobbeltsengen de første 2½ måneder, og kom så over i tremmesengen, der dog var gjort mindre med nogle "skumgummi-pøller". Han sov i sin tremmeseng inde på vores soveværelse af hensyn til vuggedødsrisikoen, som Tonto er inde på. Selvom jeg stadigvæk ammede ham 2 gange om natten, kom han ind på sit eget værelse den dag, han blev 6 måneder. Jeg synes, at det var fantastisk at få sit soveværelse igen, selvom det selvfølgelig betød, at jeg skulle ind og hente ham. Nu er han også meget lysfølsom og til dels også lydfølsom, så vi kunne f.eks. overhovedet ikke ligge og læse lidt i sengen (selvom vi ikke havde problemer med at falde i søvn ). Han sover stadigvæk normalt ikke igennem, men får selvfølgelig ikke noget at spise længere. Jeg er dog lynhurtig til at falde i søvn igen, så det generer mig ikke synderligt at skulle ind til ham et par gange i løbet af natten og give en sut, en tår vand el. lign. Det skal måske lige tilføjes, at hans værelse ligger lige ved siden af soveværelset, så jeg er på ingen måde bekymret over om jeg kan høre ham.

Mht. sengetid så fandt vi ud af, at han var meget nemmere at få til at sove i "enrum" (inde på vores soveværelse), da han ca. var måneder. Han havde fået en nogenlunde fast rytme med 4 lurer i løbet af dagen, og da vi nu kunne tælle os frem til, hvornår han ville sove et længere natstræk, prøvede vi på et tidspunkt at sætte ham ind i soveværelset i stedet for lade ham stå i sin lift i stuen, da han var blevet lidt svær at få til at falde i søvn der. Det virkede fra dag 1, og derefter kom han altså ind i soveværelset, når vi mente, at det var tid. Nogle enkelte aftener vågnede han så igen efter kort tid, og virkede han meget vågen, kom han med ind i stuen igen og var lidt vågen igen, istedet for bare at blive ammet og lagt ned og sove igen

her gjorde vi "bare" det som virkede for os i starten. min sp fortalte så at det først er når de nærmer sig de 4 mdr at det bliver vane/dårlig vane eks med at sove imidten, skal vugges osv. indtil da er det et behov som barnet har, så gør i bare det som virker for jer.

da frederik var 3 mdr gammel begyndte vi så småt at lave god nat rutiner/tider og kom i sin egen seng (stod siden han var 10 uger ved siden af vores seng) på eget værelse og faktisk først der begyndte vi alle at sove meget bedre. (minus far som altid kan sove uanset hvad, hvilket egenskab at have )

ind imellem har vi haft problemer men efter jeg har læst godnat og sov godt er falde i søvn problemet helt væk (nu mangler vi bare det at sove helt igennem:-)

hilsen mette og frederik 10 mdr