Kan se at Ann-Rikka har delt talen med jer.. Så er det nok min tur..

Here goes:

Jeg vil sige tak til alle, fordi I vil dele denne store oplevelse med Ann-Rikka og mig.

Jeg håber vi vil få nogle dejlige timer i hinandens selskab.

Om Ann-Rikka:

Vi mødtes jo for 7 år siden, efter at du inviterede mig til fest. Dengang kendte jeg dig kun under dit chatnavn, nemlig " trolden ". Du har fortalt mig, at da du fik at vide at jeg var slagter, ligesom din far, var jeg ikke nær så interessant, men det var vist før du fik set mig i virkeligheden, og du fandt ud af at jeg vist egentlig var meget sød alligevel.

Jeg kan huske at vi tog i byen efter festen hos dig og Maria, og jeg syntes det var mærkeligt at du hele tiden skulle sidde ved siden af mig, og som den stille generte person jeg er, fik du vist heller ikke mange ord ud af mig.

Du har også fortalt mig, at du aldrig troede jeg ville opdage at du var interesseret i mig, men efter at du fik vinket med hele vognen, og ikke kun en vognstang, kom der endelig hul igennem.

Allerede der satte vi vores forhold på prøve, da jeg skulle til Holstebro og afslutte min svendeprøve. Heldigvis holdt vi ud.

Første gang jeg mødte din familie, var til familiedag hvor ALLE var samlet. Jeg synes det var enormt tarveligt at præsenterer mig på den måde, men din introduktion til min familie, var vist ikke meget bedre. Jeg tror også at din far og mor var spændte på hvad jeg var for en fisk, og som oven i købet kørte på motorcykel.

Du har vist aldrig lagt skjul på at du elsker dyr. Du har haft høns da du boede hjemme, vi har haft marsvin, og nu har vi 3 katte, 2 heste og en masse fisk.

Det er nu dejligt at se dig komme hjem ude fra hestene med et stort smil på læben. Et smil der viser at du nyder deres selskab. Jeg tror såmænd også at de nyder dit, selvom du kræver at de arbejder for dig.

Vi har været meget igennem os 2. Da jeg havde fået arbejde i Fredericia, hjalp du mig igennem den svære tid mens sagen om overarbejde kørte. Det er jeg dig dybt taknemmelig for.

Vi har klaret at du har fjollet rundt på glatte statuer, og du faldt og brækkede armen.

Vi har overlevet at miste vores Tika, med stor støtte fra venner, arbejde og familie, og ikke mindst ved at have hinanden, og nu har vi klaret at blive forældre til Snorre, og at blive gift.

Kan man klare disse ting, kan man klare alt.

Nu vil jeg slutte talen, lad os alle rejse os, og udbringe en skål for min dejlige brud

Det var så talen til min udkårne.

Det er ikke mærkeligt at omtale en død, som noget der betyder noget i vores fortid, men da Tika også betyder noget i vores nutid og fremtid, høre hun altid til vores liv, og hvergang jeg går forbi hendes billed, får hun et fingerkys

Endnu en sten blev plantet i vores hjerter da min brors svigerinde blev taget fra os alt for tideligt i en alder af 51.

Måske er det først når de levende er taget fra os og blevet minder, at vi forstår meningen med livet. At leve det mens det er, og at vi lever på lånt tid...