undskyld jeg svare kort men har en pylret Silje på armen

Jeg er helt enih med dig. Børnene skal ikke ligge og græde! De er altså kun babyer.

Tror generalt mænd tager det mere afslappet en os mødre, men her ville jeg altså give en opsang...,det ikke i orden når du optaget og faren er hjemme skal han da klart lette røven, jeg ville sq blive gal...

når det græder...

MEN i min verden skal man ikke pakke dem ind i vat, og styrte rundt efter dem.. Det er at gøre dem en bjørne tjeneste.

Et spædbarn har mange måder at græde på, eller rettere at komme i kontakt med mor og far på... Her får du lige et par stykker ud af mange:

MOAR jeg er våågen...

NØØØøøøj jeg er sulten, se dog at blive færdig, så jeg kan få noget.

PUHHH mor, jeg stinker altså af @!#$, hvis ikke det er gået op for dig..

EJJJ her gider jeg altså ikke at ligge og glo alene, kom og underhold mig..

MOAAR altså, du kom vand i mit hoved, i MIT hoved..

Hjerteskærende: Den værste af dem alle. Hvor den bette har ondt... Og man INTET kan gøre godt nok, for at stoppe det igen... ØV

Til den nederste af min små græde måder, der vil jeg kun sige, "Gud nåde til den, der overhører det"

Skrønen med, at de har godt af, at lufte lunger, den er død og begravet.

Men at springe efter dem, for det mindste vink, der er langt.. Så uhhh, må nok indrømme, (og ved at jeg får brænde smidt efter mig, lige om lidt), at jeg er "lidt" på din mands side...

den havde jeg lige overset.. ØV

Nå så farmand var hjemme.. !?!

Ja så, så må han sq lette røven og give mor ørenlyd i telefonen. Ingen diskution der..

Ja så er det mig igen, jeg blev lige nødt til at afslutte indlægget lidt bræt pga. et stk pylret baby. Men er der nogen, der ved om det helt seriøst kan skade en baby ikke at blive trøstet, når det græder? Hvordan skal jeg få ham til at forstå at jeg bliver ked af det når han siger sådan nogle ting... Ja, jeg er nok det som nogen ville kalde en hønemor, men efter min mening, er det da en mors (og fars ) fineste opgave at give sit barn trygge og sikre rammer at vokse op i, men hvad det betyder, er vi herhjemme ikke helt enige om.

En anden ting, der absolut kan pisse mig af, er når jeg spørger min mand om han vil give Mathias flaske, hvis jeg har noget andet jeg skal. Ss kan han finde på at sige ja, ja, men så trækker han den så langtid, så Mathias begynder at græde, i stedet for at lette r**ven og få varmet den flaske. Når jeg så siger til ham, at det ikke var for sjov, jeg spurgte om han ville give ham mad, men så bliver han bare sur og siger, at han gør det på sin måde ...

Sikke noget "hælden vand ud af ørene", men puha det var rart at få det ud. Jeg bliver nok også lige nødt til at præcissere, at min husbond på alle andre områder er en dejlig mand, og det er faktisk kun lige på det her punkt, at han kan pisse mig totalt af, men det lykkedes ham så også udemærket!

så går du ud og smækker med hoveddøren, så han tror, at du er gået i MEGA vrede... SÅ skal lillemand nok få sin flaske... Om jeg vil vædde... Nej, for den kunne jo glippe. Men den virker her i huset...

Han var ikke hjemme, jeg fortalte ham bare, da han kom hjem, hvorfor jeg ikke havde fået talt med lægen idag...

Du må sætte dig ned og snakke med han om det, fortæl han hvad du føler og at det gør dig ked af det.. Hvis ikke går du bare og bliver mere og mere sur indvendig..

Knuz

Ja, den var ikke gået her hjemme - han må have et los bagi, af den slags der kan høres til månen!

Min holdning er, at børn aldrig må ignoreres når de græder.

Jeg hade f... galme... også lagt røret på, og var gået ind og havde taget lillepigen op, det skulle lige ha været hanen her i huset, der var kommet med den kommentar...

Men er nogen *lig mærke til jeg skrev NOGEN* mænd ikke generalt lidt "langsommer" end vi kvinder?? jeg tror ski slet ikke de har det gen der.. Jeg har tit tænkt på når mænd og kvinder snakker om det der med hvem gud skabte først, og mandens svar er ALTID, hvis kvinder siger.. han skabte kvinden først, at ja ja og hun har skabt sig lige siden.. DE KLOGE MÆND.. men ved i hvad det er faktisk rigtigt.. Gud skabte manden som den første.. for man laver jo altid en prototype før man skaber det perfekte...

Jeg tror mænd reagerer langsomere, gråden rammer slet ikke lige ind i hjertet på samme måde som ved os kvinder (det må simpelhen være et eller andet urinstinkt). Husker også jeg var iriteret over min gemal hvis han skulle "underholde" Jeppe som spæd mens jeg lavede mad, så tændte han computeren, lagde Jeppe på gulvet ved siden af, og jeg syntes også der skulle ALT for meget brok til fra Jeppes side inden han reagerede - ØV hvor gjorde det mig ked af det! Jeg ulmede bare indeni, og endte ofte med selv at tage ham op!

Jeg vil dog give Else ret hen af vejen, der er forskel på børns gråd, det skal man lige lære og det tager tid at lære at skelne. Endvidere tror jeg også, at flergangsmødre som Else finder af nød ud af, at man bare ikke altid kan tage dem op så snart de græder lidt, fordi der også er et større barn der skal tages hensyn til.

Et barn kan blive skadet af at græde, græde og atter græde uden der kommer en reaktion, men det er ikke fordi der går 5 minutter mere eller mindere.

Jeg tror du skal tage en snak med din mand om problemet, evt. vise ham tråden, så i kan forstå, eller blot respektere, hinandens forskelligheder.

Nanna.

som tinar... aldrig vil jeg ignorere et barn, jeg prøver ikke at tolke hvorfor de græder inden jeg tager dem op.. det gør jeg når de er taget op. Synes det er så primitivt at lade små børn græde..

tager min mand ikke dem op når de græder, så gør jeg det selv. gider ikke det kævleri omkring om de skal græde eller ej, blødsøden kalder han mig... men det kan jeg godt leve med måske det hører til den mandlige del at børn godt må græde lidt.. jeg ved det ikke, men kender da mænd der synes det samme som os.

Mette

eller anden måde. Du bliver sur over at han ikke gør tingene lige præcis på DIN måde og i DIT ønskede tempo. Hvad med at du lod ham gøre tingene på sin måde et stykke tid, måske han stille og roligt vil begynde at reagere hurtigere. Min erfaring er at er man ikke tilfreds med mandens reaktionstid eller lignende, ja så lader de være med at gøre noget som helst fordi de ved at du alligevel gør det på din tid og måde og bliver sur, hvis han ikke gør det godt nok.

Jeg tror, at din mand behandler jeres baby ganske godt, når de er alene hjemme, der er du der jo ikke til at "pylre", holde øje og skælde ud.

Det tror bedste vil være, hvis i begge giver jer lidt. Du kan ikke forlange, at han gør tingene præcis, som du og han kan ikke forlange at du gør tingene præcis som ham.

Og som nogle af de andre skriver, så ligger det ikke til mændene på samme måde som hos os. Der er jo nok en grund til at det oftest er kvinder som er ansat i en farestald ("fødegangen" i en svinebesætning) og ikke mænd!

Faktisk så jeg engang en film optagelse at et forældrepar og deres barn ved en pool.

Allerede inden barnet var på vej til at falde i vandet var kvinden på vej op at stolen og forsøgte at gribe barnet, som faktisk var lige ved at ryge i baljen, manden opdagede det først da kvinden råbte op, og holdt barnet i armene..

Til gengæld er vi mænd gode til så meget andet i livet..

Jon Larsen, ja det tror jeg gerne

Moderinstinktet skal man ikke kimse af...

Her i hytten har vi også gaft et par diskutioner, idet jeg også føler Michael er for langsom til at reagere når Emma græder.

Jeg syntes selv jeg lader hende øffe lidt inden jeg kommer stormende og jeg har efterhånden lært hendes grådtyper at kende.

Netop også derfor skælder jeg nok lidt hurtigere på ham når hun er kommet forbi øffe-punktet.

Jeg har da også måtte ty til indblanding når jeg syntes han er for langsom. Og ja, det er nok derfor han ikke reagerer som jeg ønsker - for mor ordner det jo alligevel

Moderinstinkt er det eneste jeg kan komme på som forklaring.

måske hjælpe dig... Det har jeg nogen gange brugt, hvis jeg ville have et budskab ind ved min mand. Så har jeg bedt min mand være med til SP-møderne og så er jeg kommet ind på emnet... Det er ligesom hvis det kommer fra andre end "mor", så tror mændene mere på at der er en mening med galskaben...

JEg kan godt forstå du bliver ked af det og usikker på at forlade den lille...

MVH Gitte

Jeps.. moderinstinktet er stærkt.

Dog vil jeg sige til mænds forsvar, at vi ikke lære barnets

" tegn " nær så godt som kvinderne, da i trods alt går hjemme det meste af tiden, og dermed lære barnet en del bedre at kende..

Alle de små tegn som I lære, har manden jo ikke en chance for at kende når man er på arbejde det meste af dagen.

Og så ligger det vel stadig dybt i arvemassen at kvinderne er dem der sørge for afkommet og mænnerne er dem der skaffer mad.

Jon Larsen, korrekt at vi mødre lærer tegnene hurtigt at kende - spørgsmålet er så bare: hvorfor hører mændende så ikke efter når vi siger at nu er grænsen nået for junior, tag hende/ham op og giv mad/trøst/ny ble osv?

Vi ved jo netop bedst (jaja groft formuleret...) netop fordi vi er sammen med junior næsten 24/7.

Eller er mænd for stolte til at lytte? Eller er mænd bare bedrevidende?

Den med at "ordren" kommer fra f.eks. sundhedsplejersken tror jeg kunne virke...

Jeg tror bare mænbd ikke tænker så hurtigt som kvinder, og at vi nok tænker ( kan kun tale for mig selv ) at bettebabyen nok ikke tager skade af at ligge lidt, men har senere fået lært at grænsen mellem øffen og total rødhovedet gråd er meget hårfin, så er nok begyndt ar reagerer noget hurtigere

Uansert hvad, så tror jeg bestemt ikke manden gør det med vilje.

Jeg har ikke lige læst hele tråden, men du spørger om om de kan tage skade - ja det tror jeg faktisk de kan, ikke ved 1 gang eller 2 gange, men min bror arbejder med "vanskelige" unge og han fortalte faktisk igår at en af deres drenge var som barn blevet forladt af moren i 3 dage (ved ikke lige hvor gammel han har været) men at det er tydeligt at det danner grundlag for at han ikke stoler på NOGEN.

Jeg oplevede desværre selv igår at jeg ikke havde hørt at Silje græd i barnevognen, og da jeg kom derud var hun helt opløst i gråd og forpustet. Havde det forfærdentligt over det, hun har MAX grædt i 15 min, men syntes virkelig jeg var en dårlig mor . Der gik 1 time før jeg kunne ligge hende fra mig uden hun gav sig til at græde, og hun var meget svær at få til at sove til aften, måske hun var bange for at blive glemt igen.

Man giver dem jo tryghed ved at de ved at vi kommer når de kalder.

- OG selvfølgelig er der forskel på hvordan de græder. Silje kan da godt ligge på gulvet og øffe lidt uden jeg kommer farende, tit er det lejetøjet der får lidt skæld ud

Jon: ja grænsen mellem øfferi og højlydt gråd er netop meget hårfin (eller kan være det)

Er da selv blevet overrasket et par gange, når Emma ligger og øffer lidt i sengen, endnu ikke rigtigt vågen.

Men PLUDSELIG er hun bare meget højlydt, ulykkeligt grædende og man flyver afsted for at redde hende

Men ja, i kære mænner lærer jo også Bare lidt langsommere

...lang nu, at en udskrift af den, lagt på sofabordet til læsning, vist godt kan være på sin plads nu... Så den kære mand kan se, at hans måde at reagere er helt malplaceret.. )

Selv en mand er på din side...

Ej, den går nok ikke - tror ikke jeg bliver særlig populær, hvis han vidste, at jeg har udleveret ham til HN