tilhænger af at du fortæller ham sandheden.
Mine børn har aldrig været forskånet for div. dødsfald af hunde, katte,kaniner, marsvin osv.
De har været ulykkelige en meget kort stund, for børn har en formiddable evne til at accepter og lade livet gå sin gang.
De kan godt flere måneder ja år efter tabet af et afholdt dyr, komme i tanke om at de savner det og så pludselig bryde ud i gråd, men så er der som regel noget andet galt også, som de ikke kan sætte ord på.
En god snak i ny og næ er godt når en lille størrelse skal bearbejde følelser som sorg.
Det skal nok gå, og skulle du knibe en tåre sammen med ham, så er der ikke noget forgjort i det, tvært imod vil jeg mene.
Forstående hhilsner fra Gitte
