ikke hinanden. Det første halve år delte de endda seng fordi de ikke kunne undvære hinanden..

Jo man kan godt bære dem begge på en gang, indtil de når en hvis størrelse. Og mine havde utrolig stor glæde af hinanden som helt små. Selvfølgelig også nu.

Opmærksomheden, tja de fik begge lige meget, og man kan sagtens give dem begge på en gang, det er bare at smide sig på gulvet sammen med dem og så hygge.

Hej Mette.


Når man nu får to så må man jo bare klare skærene så godt man kan... jeg fik tvillingerne som de første børn, og det er jeg glad for, godt jeg ikke havde en eller flere i forvejen...det havde jeg slet ikke kunnet se mig ud af.

mest fordi de kom til verden 2 mdr. før tid, og det var lang tid at bruge på et sygehus...

mht. dine spørgsmål: Her har der fra dag 1 hersket "kæft, trit og retning" hvis man kan sige det sådan...de blev madet samtidig (gør de stadig), vasket/puslet lige efter hinanden og lagt til at sove samtidig...og nej, de vækker SOM REGEL ikke hinanden. der er ikke rigtig nogen kære mor, når de skal sove, så bliver de lagt indtil de sover, og så fremdeles...her har ikke været overskud til ret megen slinger i valsen, men synes generelt jeg har et par skønne, dejlige, lattermilde og efterhånden nemme piger.

Lige et eksempel på synkron-spisning...her fra deres fødselsdag:


Hilsen stine,

jeg har ikke selv tvillinger, men min veninde har, de er nu 5 mdr. Og ja, det er da hårdt for hende, men hun siger selv at hun kunne mærke at det vigtigste var fra starten af at hun tog det roligt, og ikke blev stresset og frustreret når de græd, for hun har jo kun 2 hænder.

Det værste for hende er nok at hun ikke rigtig kan komme nogle steder alene, de bor på landet, og skal ud at køre bil for at komme nogen steder - og at handle med 2 babyer, det er ikke nemt, har hun dem i autostolene, så er indkøbsvognen fyldt med børn, og hvor skal hun så have varene? Nu har hun fået en fiks klapvogn, men der er stadig ikke plads til de store indkøb...

Men hun ville selvfølgelig ikke undværre dem for noget i hele verdenen - og når de først er her, så klare man også det!

Altså min søster har trillingepier på 2,5 år og jo, der er da meget at se til.De leger utrolig godt og længe med hinanden. Jeg synes ikke at de græder samtidig, hvilker forældrene også siger. Selvfølgelig er der også jalusi imellem dem, men det gælder også om som forældre, at tackle situtationen på en ordentlig måde.

Jo vist er det hårdt med een unge ( har selv en på 15 mdr) men når jeg synes der er hårdt en dag, stopper jeg lige op og sender min kære storesøster en tanke ;0)

Held og lykke Fie

heJ

Har et hold twins drenge på 4½. & en Storebror på 7½

det første år var hårdt, da de stort set var indlagt hele tiden, og var det ikk den ene var det den anden.

men som tiden gik og de blev stærke og vi kom hjem, begyndte vi at finde en rytme, men det forgik samme tid, med bleskift spisning osv elles fik vi kære forældre jo aldrig noget søvn.

da de var 2½ gik kæresten og jeg så fra hinanden, så der måtte vi starte forfra med en rytme men det lykkes os at finde en go rytme, heldigvis.

Nogen vil nok betegne mig som skrap men mine drenge ved lige præcis hvornår og hvor mine grænser er. Og det er påkrævet når man har 3 drenge og samtidig er alene. ( er ikke alene mere, har en skøn kæreste, )