gylp i stride strømme. Når man selv står i det er det jo bare sådan det er, men nu hvor jeg ikke står i det længere, synes jeg virkelig bare det er noget at det mest ulækre der findes. Tøjet stinker, og de kære små gylper jo over alt og skal have skiftet tøj flere gange dagligt... Jeg håber ikke det går på samme måde med nr. 2.
Men nu er jeg jo også ret sippet 
Men som sagt, så gylpede min datter rigtig meget. Vores SP har arbejdet på en børneafdeling og lærte os også nogle anderledes måder at bøvse hende på, og det hjalp da efter spisningen - men hun fortsatte med at gylpe og gylpede faktisk konstant - med små eller større mellemrum, også selv om det var flere timer siden hun havde spist.
Vi fandt aldrig noget, der kurerede gylperiet helt. Hun fortsatte med at gylpe efter hun begyndte at få fast føde også, og får hun rigtig meget at drikke på en gang, gør hun det faktisk stadig - det er dog sjældent (hun bliver 2 år til september).
Men hun tog altså pænt på alligevel, selv om hun gylpede helt vildt - så jeg tror ikke der er grund til bekymring.
Selv om det er lidt hårdt, at man skal advare folk om, at "hun gylper altså rigtig meget", hvis de ønsker at tage hende op - og så at skulle modtage beskeden om, at nogle mennesker så alligevel ikke har lyst... Jeg forstår det jo godt, for jeg har det selv lidt "ydrk" med det, men det er alligevel hårdt, at ens barn bliver fravalgt - for sådan føles det jo lidt.
