afslappet. Jeg har været der selv, hvor det var min mor, der fortalte mig det. Det var uden min fars vidende; det har aldrig været meningen at vi skulle vide, at han havde en søn et andet sted, som min far ikke havde kontakt med, og som den dag i dag (så vidt jeg da ved) tror hans stedfar er hans rigtige far.
Det var måske nok lidt ufint af min mor at fortælle mig det, men det gjorde hun altså...
Da jeg fik det at vide, blev jeg MEGET nysgerrig efter hvem han var. Jeg ville se min storebror og vide alt om ham og lære ham at kende, og så havde jeg brug for at fortælle alle mine venner og veninder om det.
Det var lidt svært da jeg jo var blevet bedt om at tie stille med det, men nogle få blev indviet i sagen.
Siden da er det ikke noget, der har fyldt meget i mit liv, men det er jo så også fordi jeg ikke skulle kende ham. Jeg er faktisk ikke engang sikker på, at jeg har fortalt min mand om det... 
