Det er jeg ked af at høre Vi fulgtes jo ad helt fra starten

Som du selv siger... hun har det bedre nu...

Ih nu har jeg helt tårer i øjnene *kæmpe trøsteknus til jer alle sammen*

Sig til hvis I mangler hjælp til noget...

Tak for du delte beretningen med os, det var jo næsten som om hun sagde farvel til jer, ved at være så klar den sidste dag I var sammen... det gør mig ondt at I skulle miste hende...

Kathrine er et bedre sted nu, nu er det jer der skal komme igennem sorgen...

Sender dig og din familie de varmeste medfølelser i en svær tid..

Det må være enhver mors mareridt at miste sit barn - stik imod naturens orden - Vores børn skal ikke herfra før os...

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, andet end at det gør mig ondt...

Og som de andre også skriver, så er hun et bedre sted nu - håber I kommer godt igennem en svær tid.

jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Det må være en forældres værste maridt. Men hun er jo et bedre sted, som du selv siger.

Kæmpe træsteknus til dig og din nærmeste

Kære lonenj.

Jeg kan slet ikke forestille mig en større sorg end at miste sine børn.

Èt er at miste familiemedlemmer, det er oppe i årene - men børn!

Tak fordi du delte din beretning med os andre og jeg sender mange varme tanker til dig og den øvrige familie.

Jeg håber, at I har et godt bagland, der kan støtte Jer nu.

Venlig hilsen

Nina

Hvor gør dig mig ondt at læse din beretning, jeres livshistorie - jeg aner ikke hvad jeg skal sige

Jeg anede ikke i havde en handicappet datter, tanken faldt mig ikke ind selvom jeg flere gange har set billederne på din præsentation.

Det glæder mig i hjertet, at jeres sidste møde med Kathrine i live, var en dejlig og speciel dag/oplevelse. Det minde sætter du med garanti højt, at se din datter fuld at glæde og leg.

Mit værste mareridt er at miste et af mine børn, bare tanken, og jeg får det dårligt, og i gennemlever det nu - puha du må være en stærk kvinde. Tak fordi du deler det med os.

Hvis du orker at svare, så vil jeg gerne spørge om i var blevet stillet i udsigt at Kathrine muligvis ikke ville leve så længe? Og er der kommet en årsag frem hvad hun døde af?

Jeg kan godt sætte mig ind i at det må være usigeligt hårdt det i er igennem nu, ikke mindst fordi du har to andre ret små børn, som kræver deres mor og far, uden sorg, for det har de ikke forståelse for endnu.

I får alle 4 det største kram for mig, og jeg sender de varmeste tanker til lille Kathrine i himlen, som måtte herfra alt alt for tidligt.

...mig meget ondt for jer, at I skulle miste jeres datter.

Jeg håber for jer, at I klarer jer gennem sorgen på bedste vis.

Knus og tanker

Sender mange tanker til jer, der er tilbage og efterladte efter Kathrines alt for tidlige død.

Vil også sige, at Kathrine nu er et bedre sted, og det er jer, der skal lære at leve med, at jeres lille pige ikke er her mere.

Håber I kommer helskindede igennnem forløbet og tiden der kommer.

Hilsen Camilla.

Puhha hvor må det være forfærdeligt, og helt uforståeligt et vågent mareridt.

Varme tanker fra mig

Også et kæmpe trøstekram fra mig, hvor må det bare være uvirkeligt svært at miste et barn... Mange varme tanker til jer alle!

Jeg sender dig og din familie de varmeste tanker og håber i klarer jer igennem sorgen. Det er altid svært, uretfærdigt og uendelig hårdt at miste - specielt når det er børn det handler om,- og endda ens egne.

Kæmpe knus herfra

Jeg føler med jer , det er en barsk omgang og tid i skal igennem , jeg har en veninde der mistede sit 8.5 mdr gl. barn for 10 mdr siden , og det har og er en barsk tid . De har også en anden datter på 3 år og de har fået at vide at hun meget gerne må se og høre hvorfor forældrene er ked af det , så hun også kan forstå at det er meget naturligt . Håber at i får alt den støtte og hjælp i får /har brug for . Det er aldrig "sjovt" når det er børn der går bort .Og ddet er godt for dig at skrive om "forløbet " og dine tanker bare ud med det , det hjælper dig meget . Knuser LOTTE

at jeres lille datter er gået bort. Så uventet, man forstår det slet ikke, det er nærmest uvirkeligt.

Det gør mig så ondt for jer, jeres pige har det heldigvis godt nu, det er jer som sidder tilbage med den store smerte.

Mette

Hvor er livet bare hårdt .

Jeg sender min dybste medfølelse.

tanker går til jer der elsker og nu savner Kathrine.

Jeg syntes at det er en god ting, at du deler oplevelsen med os - ikke mindst fordi du får sat ord på.

Jeg ønsker jer alt det bedste fremover.

Puha, gåsehuden vil bare ikke væk igen.

Kære Lone

Det gør mig ondt at i har mistet jeres datter. Hun var ganske smuk..

Tak fordi at du alligevel fandt overskud, til at dele din beretning med os, det er er også en måde at komme vidre på.

Tænder et lys, for jeres yndige datter

Sender mine tanker til dig og din famillie.

Mvh Jane

Ord kan ikke beskrive hvordan jeg føler med jer.. ;-(

Det eneste råd jeg kan komme med er som de andre siger at det er vigtigt at I kommer ud med sorgen, selvom det gør ondt og selvom Alexander er lille og ikke forstår.

Ellers vil jeg bare sende jer mine varmeste tanker og ønske jer en god sommer trods alt.

Jeg har bare tænkt på jer lige siden jeg læste din tråd.

Jeg ville ønske jeg var DEN der kunne sige de forløsende ord, men, jeg tror ikke de findes.

Jeg har bare SÅ ondt i maven over jeres skæbne, og jeg føler SÅ meget med jer

Det må gøre så ondt så ondt - jeg har bare lyst til at give dig og familien al min kærlighed, og sikke noget pjat, for den har i ikke brug for, i har brug for hinanden...

Tænker, tænker, tænker på jer

Hvor er livet dog uretfærdigt

Men som flere skriver, så er hun et bedre sted nu.

De varmeste tanker til jer.

og mine kondolancer fra mig af. Rørende og intenst skrevet, så intens at jeg føler stort med dig og din familie...

Jeg vil også vise min dybeste medfølelse...

*Lise

Mange tak for alle jeres svar!

Det er helt ok at spørge, jeg tror ikke I ville kunne spørge om noget "forkert".

Vi vidste ikke at Kathrine skulle dø allerede. Vi fik engang at vide at børn der er så syge, sjældent bliver mere end 20 år. Siden da har hun kun fået det bedre.

Vi har også fået at vide at statistikken siger at hun ville dø af lungebetændelse.

Kathrine har kun haft lungebetændelse en gang, da hun var 2 år, så sammenlignet med de andre børn på institutionen, så var hun noget mere frisk.

Mens Kathrine har boet der, så er der flere der er døde, men de har alle været kritisk syge forinden.

Vi vil for altid være taknemmelige for at vi var sammen med Kathrine dagen inden hun sov ind. Og tænker at det er godt for hende, at hun kunne få fred uden at skulle gennem en lang grim sygdomsperiode.

Jeg håber bare sådan at I alle vil sætte stor pris på jeres børn. Det er intet mindre end et mirakel at få et raskt barn. Det har jeg i hvert fald lært!

Venligst Lone

Jeg synes det er dejligt at læse, at du trods alt fokuserer på de gode og meget vigtige ting, netop, at hun ikke skulle igennem et langt sygdoms forløb, og at i var sammen med hende kort før hun sov ind. Når det er kommet som en overraskelse at hun skulle herfra allerede, må det være betryggende at huske hende som glad og yndig.

Du kan tro jeg sætter pris på at have fået to raske børn, mere end folk aner, for ja, som du siger, så er det simpelthen en gave. Jeg priser mig lykkelig og meget heldig.

Kærlige kram

Christel

Og tak fordi jeg måtte spørge og du ville svare.

Hej Lone,

Jeg kan ikke tælle alle de gange jeg har læst dit indlæg, placeret markøren i 'svar på dette indlæg' og så fjernet den igen. Jeg har så meget jeg gerne vil sige til dig, og alligevel intet. For jeg kan slet ikke forestille mig hvad du føler, hvordan du nogensinde kommer videre. Jeg ville ikke kunne. Men det at du laver en tråd om det der bare ikke må ske, viser jo at du er en stærk person der nok skal klare det hele alligevel. Du vil altid mangle et stykke af dit hjerte, men jeg er sikker på at du nok skal få en hverdag op og køre igen.

Ingen ord kan beskrive hvor forbandet meget vi alle sammen føler med dig, ingen af os kan forestille os, sætte os ind i din situation. Jeg skal love dig for at selvom jeg har værdsat hver dag med mine unger, skal jeg nok værdsætte den en smule mere, blot fordi jeg har læst dit indlæg.

Bare se, jeg kan slet ikke skrive noget der bare er en smule trøstende.
Istedet brugte jeg den halve nat på at finde et digt til dig, et hårdt men rørende digt, fuld af håb. Da jeg endelig fandt dette digt, vidste jeg at det var det rigtige. Jeg stopper mit ævl nu, men du skal vide at også mine tanker er hos dig, ligesom alle de andre dejlige piger der har givet dig trøstende tanker i denne tråd. Her kommer digtet, det er skrevet af Sandy Eakle:

-

Sorry I didn't get to stay.
To laugh and run and play.
To be there by your side.
I'm sorry that I had to die.

*

God sent me down to be with you,
to make your loving heart anew.
To help you look up and see
Both God and little me.

*

Mommy, I wish I could stay.
Just like I heard you pray.
But, all the angels did cry
when they told little me goodbye.

*

God didn't take me cause He's mad.
He didn't send me to make you sad.
But to give us both a chance to be
a love so precious .. don't you see?
*

Up here no trouble do I see
and the pretty angels sing to me.
The streets of gold is where I play
you'll come here too, mommy, someday.
*

Until the day you join me here,
I'll love you mommy, dear.
Each breeze you feel and see,
brings love and a kiss from me.
*

Den største krammer herfra...jeg kan slet ikke sætte mig ind i de tanker og følelser, I har måttet igennem og stadig skal lære at leve med. I har min dybeste medfølelse og tak fordi du deler det med os...

..der er kommet en ny stjerne på himlen...

trøstekram herfra, det må være ganske forfærdeligt at miste et barn..

Vi mistede for en måned siden en skolekammerat og det var frygteligt hårdt, især hans forældre var meget opløst..

Endnu engang meget held og lykke i fretiden..

Kære Lone. Hvad skal man skrive? Varme tanker fra Arden og Århus til Jer. Det er jeg/vi utroligt kede af at høre, men hvor tager I det dog flot! Og som du selv siger, er et raskt barn en gave - og hvor er Alexander og Mathilde dog et par skønne og smukke unger.

Kærlige hilsener Katharina og Hanne.

Jeg vil også gerne kondolere, som mange af de andre sidder jeg også med tårer i øjnene, det blev så ikke bedre af Bonnies digt .

Jeg ønsker for jer at i har overskud til at glæde jer over jeres 2 andre dejlige unger, som jo også har mistet deres storesøster.

tanja

herfra.
Jeg har arbejdet på sådan en institution som den Kathrine boede på. Det var en dejlig tid med mange gode og varme stunder.
Jeg er ked af, at I ikke fik længere tid med jeres dejlige barn, men hun vil altid være i jeres hjerter og er som du selv skriver nu på et bedre sted, uden smerter eller begrænsninger.

Kære du

Jeg har ikke læst om din datter før, men dit indlæg fik mig til at tænke over at sætte pris på min søn hver eneste dag.

Jeg græd da jeg læste det. Jeg græd da jeg læste det smukke digt en anden bruger skrev.

Og nu vil jeg gå op til min sovende søn og se hvordan han har det, han har lungebetændelse men er i bedring.

Tak fordi du i al din sorg og smerte, som ingen mor har fortjent, alligevel kan sætte tanker i gang hos mig, ja vel hos alle mødre.

Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal skrive til dig, har lyst til at skrive en masse trøstende ord, men dette må være det, jeg kan bidrage med.

De kærligste tanker

Jeanette

De varmeste tanker og medfølelse herfra.

Det i går igennem bør ingen skulle igennem. Jeg håber i må komme vel videre i livet, med Kathrine i tankerne.

Stort knus

Mette

Puha, sikke en sørgelig nyhed at komme ind til

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men jeg vil gerne fortælle at i har min dybeste medfølelse *knus*

Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må føles at miste sit barn - får i noget hjælp til at tackle tabet ?

Endnu engang et stort kram til jer, med håbet om at i kommer helskindet igennem denne svære tid...

Sender de varmeste tanker herfra, det lyder til at i klare det rigtigt flot, ved ikke hvordan jeg selv ville reagere i jeres situation... sidder her med tåre i øjnene sender lige et stort trøstekram..

Har ingen ord- som er "gode nok". Men vil også sige tak, fordi du vælger, at dele Jeres oplevelse / sorg / historie med os.

For ja, det gør, at man lige bliver rusket lidt op, i sin egen lille "trygge" trummerum. Og det har vi alle, nok godt af ind imellem..

Og åh.. Et smukt digt Bonnie.

Stort kram Anja.

læst dit indlæg igen og igen og igen.

Jeg ved ikke hvad jeg kan skrive, men ville bare lige gøre opmærksom på at jeg også har læst indlægget og I skal have min største medfølelse herfra.

Bonnie smukt digt.

Mange tanker

Pia

Jeg ville egentlig ikke have læst dit indlæg, men da du har brugt tid på at fortælle os om Jeres datter, så er det også på sin plads, at vi andre sender vores dybeste medfølelse tilbage.

Det var et smukt indlæg og Jeg sender dig og din familie de varmeste tanker. Jeres datter er nu der hvor regnbuen ender.

venligst BetinaK

den største sorg i verden er at miste.

med gåsehud på hele kroppen vil jeg bare sige at i har min største medfølelse og håber at jeres familie kan formåde at leve videre. for det i har oplevet er det værste man som forældre kan komme ud for

I går da jeg kom hjem fra mødregruppe lå der en stor flot buket blomster i hundehuset...

Ja, det kommer vel ikke som den store overraskelse..

Mange tak, jeg synes det er helt vildt, ved slet ikke hvad jeg skal skrive, jeg bliver da helt forlegen

Jeg kan se at jeg ikke har fået svaret jer alle. Aleksander har lige fået skoldkopper , så jeg har ikke tid til at sidde ved computeren i lang tid... jeg vender tilbage senere.

Men mange tak for blomsterne, jeg er da helt overvældet!!

Venligst Lone

Det var så lidt

- og god bedring til den lille

Jeg håber de kan bringe et strejf af glæde ind i hverdagen at der er en flok mennesker der tænker på jer i jeres store sorg.

Det var skam så lidt Lone. Jeg håber i klarer hverdagen så godt som muligt og alligevel får nydt det gode vejr,- på trods af modgangen.

Kærlig hilsen

Annette

ja det var så lidt.

Har tænkt jer mange tanker og det var det mindste man kunne gøre.

Håber snart aleksander snart bliver rask

de kærligste hilsner fra Nanna

Og rigtig rigtig god bedring til lille Aleksander.

Håber snart han er frisk igen

tænker tit på jer... god bedring med aleksander

Kære Lone

Jeg ved ikke hvor mange jeg efterhånden har læst dit indlæg her. Og flere gange startet på at skrive noget, men det bliver aldrig til noget. Jeg ved ganske enkelt ikke hvad jeg skal skrive, for ord kan simpelthen ikke beskrive den følelsmæssige rutchetur jeg kommer ud for hver gang.

Jeg læser dit indlæg og bliver så ked af det.

Jeg kigger ned på Luker, der som regel leger på gulvet og føler mig ufattelig heldig og taknemmelig.

For nogen tid siden skrev du et indlæg på Senior om begravelse og jeg frygtede det værste, men ville ikke spørge. Du ville jo nok selv fortælle hvad der skulle fortælles, hvis du synes vi skulle vide mere.

Jeg føler mig som den største kylling fordi jeg ikke har skrevet før, men nu skal du have tak fordi du fortalte os om Kathrine. Det er svært at fatte at et barn skal igennem de lidelser og kun leve så få år, men hvor er det dejligt at høre at Kathrine var så elsket. Og at hun var så heldig at være omgivet af en familie, som sikkert altid vil værne om hendes minde.

Nu er Aleksander afleveret hos bedsteforældrene, der skal han være til på søndag.

Vi har aldrig fundet ud af hvad Kathrine døde af.

Dagen inden hun døde, var hun på sygehuset og blev stukket i ryggen.

Efter planen skulle hun gennem en større operation senere på året, hun skulle have indopereret en medicinpumpe, der skulle sprøjte medicin ind direkte i rygsøjlen.

Før man laver sådan en operation, skal der laves et "prøvestik", hvor der sprøjtes medicin ind i rygsøjlen, for at se om det overhovedet virker.

Det gjorde det på Kathrine, vi fik at vide af personalet at "de aldrig havde set noget lignende", og effekten havde været ud over al forventning. Virkningen aftager hurtigt, og er væk i løbet af 6 timer.

Dagen efter var effekten der dog tilsyneladende endnu, og vi spurgte til det, for der var klart en forskel, Kathrine var helt afslappet og meget bedre tilpas end hun plejede på gode dage. Personalet synes selvfølgelig også at der var en helt fantastisk forskel. Underligt, men man må jo tage det som noget positivt!

Da Kathrine var blevet stukket i ryggen, bliver der mistanke til at hun har fået mingitis. Det var derfor at hun skulle undersøges ret hurtigt, da sådan en prøve skal tages inden ret mange timer.

Vi havde sagt at Kathrine ikke skulle obduceres. Hvis embedslægen var tilfreds med at undersøge om hun var død af mingitis, så skulle hun ikke undersøges mere.

Kathrine er hele hendes liv blevet undersøgt for stort set alt, og udover hendes grundsygdom, så var alt i orden.

Jeg er overbevist om at behandlingen på sygehuset har rykket ved et eller andet, og det er "skyld" i hendes død. Jeg tror ikke hun er fejlbehandlet, men at hun er blevet påvirket af medicinen på en eller anden måde.

Prøverne viste at Kathrine ikke havde fået minigitis.

Men vi klarer os. Vi savner Kathrine, og det er svært at vænne sig til at hun er død.

det er en underlig følelse, både at savne hende, og ikke at ville have hende igen, fordi hun var så forpint.

Jeg prøver at få Aleksander til at kunne lide at komme på kirkegården, jeg bestikker ham med en pakke rosiner, og han får lov at vande blomsterne.

Noget af det sværeste er at fortælle at man har mistet et barn. Folk bliver helt ude af den, og ingen ved hvordan de skal gebærde sig. Man får lyst til at "glemme" at sige det.

Vi føler vi har behov for at komme væk hjemmefra, på en lang ferie, men tiden er ikke lige til det nu.

Vi har taget beslutningen at hestene skal ud. Vi har længe gået med overvejelserne, da vi efter vi har fået Aleksander og Mathilde, har følt at de har været til mere besvær end glæde. Nu er det ligesom tiden er til forandringer, men det er svært at gøre alvor af al snakken.

Vi håber de er solgt inden de skal på stald igen.

mange tak for alle jeres svar

Venligst Lone

Puha, sikke en mundfuld. Jeres tragiske oplevelse fylder min mave med tomhed og tanker (kan man det?? ved det ikke, men det gør den).

Jeg bor sammen med en mand som mistede sit første barn, han døde desværre inde i maven på hans mor i 9. måned. Det er nu 5 år siden, men det er stadig meget svært for ham at snakke om det og ja han ved også hvordan det er svare folk der spørger til det, han har mest lyst til at lyve/glemme/undgå, men bliver samtidig ramt af dårlig samvittighed over for Phillip som han hed.

Værst er det når folk spørger hvor mange børn han har, han har nemlig Matti på snart 4 år som kom året efter Phillip med samme mor og så har han så Andrea med mig, men skal han nævne Phillip eller ej...?

Folk bliver forlegne når de får historien så nogle gange "glemmer" han at nævne ham og jeg kan se på ham at han tænker på ham i samme sekund og det sætter gang i alle de triste tanker.

Det er ikke skrevet for at "der er andre end dig der har oplevet den grimme side af livet så du er ikke alene" men mere som en medfølelse og jeg kender til det med at undgå at fortælle det ubehagelige...

Jeg vil gerne sende alt det lys og varme som er muligt for mig, de glade tanker som løfter og ønsker om dejlige lykkelige stunder for dig og din familie fremover.

Mange kærlige hilsner

Hej

Har lige læst dit idlæg igennem og sidder nu med tårerne rendende ned ad kinderne, jeg havde svært ved at læse det sidste du havde skrevet.. Jeg kan kun sige at det gør mig frygtelig ondt på jeres vegne og håber i kommer jer godt over det, og husker alt det gode om kathrine.Nu er hun er stjerne på himlen hvor hun altid vil følge dig..

stort kram herfra

mvh.Liselotte

Jeg synes virkelig det virker som om i tager tingene rigtig flot. Du har jo ret i at hun er bedre sted og at alle hendes pinsler er over.

Tusind tak fordi du delte historien med os andre.

Jeg har ikke selv børn endnu, men jeg vil helt bestemt sætte pris på dem jeg får. Selvom jeg ikke skal have børn de næste år kan jeg stadig gå og frygte for ikke at få et sundt og rask barn. Uanset vil man jo elske dem lige højt, men hvis de skal pines må det jo bare være svært at være mor.

Hvis i fred Kathrine

Herfra til jer har selv et "andrledes" barn så din historie ramte hårdt. Knus