Og du er altså ikke den onde, bare fordi du afleverer hende. Hun græder jo, fordi hun meget hellere vil være sammen med dig, og hun tænker ikke på dig som ond eller dum. Hun er bare ked af, at hun ikke kan have dig for sig selv. 
Min erfaring som pædagog er: Hold afskederne korte! Ind og have tøj af, madpakken i køleskabet. "Så smutter jeg. Vi ses snart igen. Ha' en god dag". Et stort kram og et kys og så gå. Også selvom hun græder. Lad en pædagog tage hende og måske vinke sammen med hende, så du ved, at hun bliver trøstet og passet på, for det er HÅRDT!! at gå fra et grædende barn. 
Man skal selvfølgelig have respekt for barnets følelser og selvom man skal holde en positiv tone, så skal man jo ikke stå og grine ad barnet, hvis det er ked af det og græder. Det er ok at være ked. Og man må gerne græde. Men du bliver nødt til at gå. Og jo længere du bliver hængende, jo sværere gør du det for hende. Samtidig skal du sørge for at sige ordentligt farvel, så hun ikke føler sig "dumpet af"
Snak positivt om børnehaven derhjemme og fortæl hende, at du skal på arbejde, så han skal lige passes lidt derhenne, men så kommer far og henter. Men uden at gøre et alt for stort nummer ud af det.
Lad hende selv være med til at smøre mad og pakke taske til børnehaven o.s.v. Alt, der kan gøre det til hendes.
Som regel har børn sådan en periode, når det nye og spændende er overstået, og når der ikke er etableret rigtige venskaber endnu. Hvor længe det varer er forskelligt, men det går som regel over ret hurtigt, når de begynder at få legekammerater, der står og hiver i dem, så snart de træder ind ad døren.
Jeg håber, du kan bruge mine tanker til noget.
Camilla
