Hej Stine,

tillykke med din lille prins.

Puha ja det er hårdt at få de små engle passet første gang, men lad det ikke skræmme dig! Du og din kæreste har forfærdelig meget brug for al den alenetid I kan få. Børn tærer SÅ meget på forholdet, både på godt og ondt.

Jeg håber den næste gang går lidt bedre!

Det er bare NOT funny

Viktor blev passet for første gang i går, i hele to timer da jeg skulle til ridning og farmand var i Sverige.

Det gik egentlig ok, indtil de sidste 3 kvarter, hvor han skreg og skreg og skreg, og min stakkels veninde som selv har to store børn gjorde alt hvad hun kunne, men intet hjalp.

Da jeg parkerede bilen udenfor kunne jeg bare høre ham skrige, så jeg fløj jo ind og fik ham over til mig, og som på et trylleslag holdt han op Den lille rod. Hver gang han vendte sig og så på min veninde så startede han op igen, indtil jeg vendte os væk fra hende...tsk tsk tsk.

Men hårdt var det altså - men han skal jo lære at mor ikke altid er der, han er trods alt snart 7 måneder (mors dreng)

Jeg tilslutter mig det I skriver, til trods for, at det her hos os indimellem har været lidt "rodet" og Frederikke derfor er en del bekendt med at være alene med andre.

Da hun var 14 dage gammel, skulle vi til bryllup. Frederikke var med i kirken, blev hentet kl 16.30 og afleveret igen kl 23.30. Begrundelsen for dette var, at jeg ikke ønskede, at hun skulle "deltage" i bryllupsmiddagen. Altså for hendes skyld, ikke min.

Da hun var 3 mdr. gammel, gik min diskusprolabs helt amok. Jeg lå på køkkengulvet i lidt over 1 døgn, kunne ikke gå, stå eller rejse mig op pga. smerter. Lægevagten ville indlægge mig, men jeg nægtede, da kæresten ikke havde mulighed for at passe Frederikke 24/7 (skod arbejdsplads). Først da min svigerfar højt og helligt lovede, at han tog fri og passede hende, sagde jeg ok til at de måtte ringe efter ambulancen.

Jeg var indlagt i 5 dage, Frederikke var hos mine svigerforældre og jeg så hende en gang i løbet af de 5 dage. For pokker savnet var et helvede.

Efter ovenstående er hun blevet passet 2 gange hvor vi skulle til store fester og da hun alligevel sover hele aftenen, synes jeg det var synd at "slæbe hende med".

På lørdag skal hun passes igen. Vi skal til bryllup og barnedåb hos et vennepar. Frederikke var inviteret med, men jeg ved på forhånd, at hele hendes søndag vil være ødelagt og hun vil være ked af det. Derfor har farmor og farfar fået lov at få hende ned på en overnatning. Hun er meget glad for at komme hos dem, men det tror jo pokker -De er de eneste der har passet hende og de forguder hende.

Ovenstående har gjort, at enkelte personer har sagt nogle knap så pæne ting til mig og mere eller mindre kaldt mig en dårlig mor. Men jeg synes selv, at jeg tager mine beslutninger ud fra Frederikkes behov. Hvis maan altså ser bort fra den episode med de 5 knap så sjove dage på sygehuset, for der havde jeg ikke noget valg.

Jeg elsker min datter til hudløshed og ved at jeg får det skidt når hun skal starte i dagpleje. Det er jo ikke bare for en dag. Det er alle hverdage og jeg skal undvære hende i så mange timer. Ak det bliver svært at vende sig til.

/Anette

vores lille viktor blev passet af mormor for første gang i går, så jeg kunne komme ud og power shoppe.

gudskelov nød lillemand det ligeså meget som mig, ikke et eneste kny fra ham-- dygtig dreng--

jeg håber han fortsætter med at være den nemme dreng

var alene hjemme igår i 4 timer, da jeg var ude og undervise. Det gik nogenlunde, men han var vist lidt pyller. Det er heller ikke nemt, når mors babser ikke lige er i nærheden, så man kan hænge i dem Men farmand har kun godt af, at have ham alene. Så kan han se hvor afhængning man er, af sådan en bette størrelse. Mikkel er 17 dage nu... Og hold op, hvor var det da bare rart at få lidt luft