Nej det er ikke "synd" at et barn ikke har søskende, børn har jo så meget kontakt med andre børn i institution at det sociale behov er dækket. Men når det er sagt, så er jeg meget glad for at vi ikke kun har et barn. Min mand er enebarn, og han siger, at han aldrig har manglet søskende som barn, men nu som voksen, ville han gerne have haft en søskende. Han misunder nogen gange det forhold jeg og min lillebror har til hinanden. En anden ting er, at det ofte er ret kedeligt at tage på besøg hos hans forældre, der er jo ikke andre end os, hvorimod der straks er mere liv hos mine forældre, når også min bror og kæreste er der.
Mht. sterilisation, så er det mere omfattende for kvinder end mænd. Jeg er lige blevet det i forbindelse med et kejsersnit og barn nr. 3, men havde jeg ikke fået kejsersnit, så havde det været min mand der skulle afsted.. Jeg tror de fleste læger vil mene at du er ret ung .. det syntes de endda ved mig, det er først når man har passeret de 35 at det er fuldt "legalt" at blive steriliseret.
Tror ihvertfald at det skal tænkes meget nøje igennem. For os var det ikke svært da barn nr. 3 lidt var en smutter, og da jeg bliver gravid bare ved at kigge på min mand i maj måned, så var beslutningen let.

Jeg er nok ikke den rigtige til at svare på om en er nok.. for jeg har jo 5, og har ved de sidste 3 haft kronisk bækkenløsning, var også blevet frarådet at få flere, men lysten til børn, var større end de smerter som jeg så nu må gå med..

Om det er synd kun at være en, jeg synd at være enebarn, måske ikke så meget som helt lille, men når de bliver lidt større og ikke mindst voksne. Jeg synes at børn har ret til søskende, men selvfølgelig ikke for enhver pris. Det er noget som kun dig og din mand kan beslutte.

Mht. til at blive sterilliseret, så er det det nemmeste for manden, da det foregår i lokal bedøvelse, de trækker sædstrengen ud gennem pungen, klipper så et stykke af og syr enderne.. ved kvinden er det lidt mere kompliceret da man skal i fuld narkose.

Men efter man er blevet skåret, så tror jeg nu det gør lige ondt om man er mand eller kvinde.
Min mand skal steriliseres i næste mdr.. jeg synes det er helt forfærdeligt, men vi skal jo ikke have flere børn, da vi har dem vi skal have nu.. men alligevel, så er det jo det med at når det først er gjort, så er det GJORT.....

Tænk jer godt om, inden at i gør det.. da det jo er en endegyldig beslutning. men er i enige, så er det da klart den nemmeste form for prævention.


Mette

bliver steriliseret, så er det ikke en endegyldig slutning. Nogle (men ganske få) kan godt få børn igen, hvis man får "lavet det om".

Om ikke andet, så synes jeg, at det "bør" være manden der går igennem det. Han kan "aflevere" lidt børnemateriale - i tilfælde af, at i skulle fortryde. Jeg ved ikke hvor nemt det ville være med kvindens æg. Men så har man stadig muligheden.

Desuden er det ikke så omfattende for manden, som for kvinden. Og har kvinden ikke været nok igennem med fødsler??
Manden må ligesom også tage "sin" tørn

Jeg har også overvejet sterilisation efter jeg har født. Men det er stadig kun på tænke-basis.

Hvad angår jeres datter - jeg synes, at det ville være ærgeligt ikke at have søskende. MEN ikke på bekostning af DIT helbred. Så dér må i finde ud af, hvad i vil
Men gør hvad i føler for. Jeg tvivler på, at din datter når hun bliver ældre vil dunke dig i hovedet for at ikke have fået en søster. De ved ikke hvordan det er - så derfor kan de ikke savne det

Pøj pøj med hvad i end vælger

ved - så er det da også kun et spørgsmål om penge hvis kvinden er steriliseret.

Indgrebet er nemlig at overskære æggelederen, så et æg ikke kan komme ned og blive befrugtet.

Dvs HVIS man senere ønsker barn alligevel, så kan man tage et modent æg ud, befrugte det med mandens sæd, og sætte det op i livmoderen.
Men det koster - da det ikke er noget der tilbydes i offentligt regi.

Hvorimod jeg mener at have læst at hvis manden er steriliseret så kan man ikke gå 'bagom' og tage sædceller ud, da de ikke er færdigudviklede.

Men som udgangspunkt skal man være sikker på beslutningen inden man bliver steriliseret. Man skal også overveje hvad man ville gøre hvis nu ens mand/barn dør - eller man bliver skilt. Vil man så have lyst til at få et andet barn, evt med en anden partner???

Når man er sikker på man ikke vil have flere, uanset hvad der sker.... så er det en god løsning. OG det kan godt være det er et lidt mindre indgreb for mænd - men det er altså heller ikke noget at snakke om for kvinder. Så lad den person der er MEST sikker på at han/hun har børn nok, gennemgå indgrebet.

Hvordan kan man gemme mandens s*dsæller, såsan helt praktisk?
Skal man kontakte en speciel klinik så?
For det jo nok ikke bare opbevares i en tübberware i fryseren

*Griner højt* Det ville ellers være yndigt - kan lige se svigermor tage bøtten op mens hun passer barn - for sovs skal de da have Adr *G*

Ja jeg går ud fra, at man skal i en sædbank og aflevere lidt - uden at det selvfølgelig bruges til andre end dig
Men ellers søg lidt på nettet - der må være firmaer, der har sådan en afdeling Måske dit sygehus/læge ved noget om det??