Tillykke med de lykkelige omstændigheder
Jeg var glad for "Politikens bog om det lille barn", når der var snot eller knopper eller noget andet i den dur. Den beskriver også barnets udvikling, og det er sjovt at "bladre frem" og glæde sig til at ens unge begynder at trille eller klukle eller gribe.
Jeg fandt også, at jeg havde brug for at blive lidt klogere på min egen barndom, de ting jeg var opdraget med (eller ikke opdraget med) og hvad, hvordan og hvor meget, jeg selv ville bruge i min rolle som mor. På et tidligt tidspunkt læste jeg Jesper Juuls "Dit Kompetente Barn", som hjalp mig til at forstå mig selv, min far, min mor, mormor o.s.v., og til at luge ud i nogle af de uhensigtsmæssige ting, jeg selv har oplevet som barn, og som har gjort mig ked af det eller usikker... og samtidig har jeg fået styr på præcis hvad jeg var glad for ved min opvækst, hvad der gjorde mig stærkere, og hvad jeg helt sikkert vil kultivere og give videre til min datter.
Her fornylig læste jeg "Kunsten at sige nej" af samme forfatter, og den er også rigtigt god, når afkommet er blevet et par år, og man skal til at lære at omgås det på en mere personlig og mindre service-betonet måde
Man får øje på en masse ting, man ubevidst gør, der er virkelig åndssvage og forvirrende (såsom at omtale sig selv i 3. person overfor barnet), men som er forholdsvis lette at lægge om, hvis man vil 
God fornøjelse... hvornår skal det være?
Mvh
Julie