at der er utrolig meget forskel på kommende fædre.

Min første mand gik næsten mere op i min mave end mig.

Men han ændrede sig så til en rigtig øv-mand senere.

Min nuværende mand, kunne slet ikke se hvad han skulle mærke på min mave for.

Kan godt huske at jeg havde de samme tanker og følelser som dig. Da Joachim skulle fødes, var han ikke sikker på at han ville med til fødslen. Men han tog med og klarede det så flot, også da det ikke gik helt efter bogen.

Han var ikke meget for at holde ham da han var hel spæd, men der gik ikke længe før at han fik mere opmærksomhed end mig. Han var den første han sagde hej til, og nu hvor han er blevet 3 år og ringer til sin far og siger godmorgen, ja så er jeg slet ikke i tvivl m at han elsker ham af hele sit hjerte.

Så slå bare koldt vand i blodet og nyd din mave, det er helt normalt.

Pøj pøj med det hele.

svinger sådan lidt... som jeg nu tror mænd gør.

Nogen gange interessere han sig helt vildt for maven og nysser, kysser og mærker... Andre gange virker han slet ikke interesseret.

Jeg tror også, at det er ved at gå op for ham, at det er op over nu. De sidste 3 weekender har han været "ude og give en gas" med vennerne og har været hjemme kl @!#$ om morgenen, hvilket jeg har været RIMELIG træt af.

Men et eller andet sted, så skal han jo også have lovtil, at nyde den sidste "frihed" og han har lovet at byturene er slutte nu, med 2½ uge til termin.

Det med indkøb er også kun hans mor, min mor og mig der står for. Han har jo aligevel ik forstand på det, men vil også gerne se det indkøbte.

Tror faktisk heller ik, at det er så nemt at være vordende fader.

Da jeg var gravid med Nicholine var der heller ikke den helt store interesse fra farmands side. Så jeg ved udemærket hvordan du har det, jeg havde også forventet noget helt andet og var meget skuffet. Faktisk blev det så slemt at jeg overvejede at blive alene mor.

MEN... Da først prinsessen var født var han der 100% fra det sekund hun så dagens lys og er det stadig her næsten 2 år efter. Han er verdens bedste far og elsker sin lille pige over alt på jorden.

Jeg har efterfølgende hørt om mange med samme "problem" og jeg tror virkelig det er fordi at mange mænd ikke kan forholde sig til at der rent faktisk ligger en baby inde i maven. De kan jo heller ikke føle det på samme måde som os.

I starten var jeg lidt skuffet, fordi man som gravid glæder sig over det og gerne vil dele det med sin elskede - og gerne vil fortælle om alle de ting man oplever. Men manden oplever det bare ikke på samme måde... Han har ikke den samme "connection" til barnet som kvinden har - og føler sig ikke spør gravid. Hele hans verden forbliver stortset som før, dog med den ændring at kvinden bliver tykkere, for nogle sære vaner og måske inddrages et rum i hjemme til børneværelse. Det er først i det sekund hvor barnet er født, at hele hans verden bliver ændret for stedse. Kvindens er blevet ændret gradvist gennem 9 mdr. ...

Min mand deltager i graviditeten i det omfang han selv lyster - dog har jeg sagt at han skal med til alle undersøgelser - læge som jordemoder - og det gør han også med glæde...

Det med at mærke på maven, var ikke hans favorit-ting i starten, da han ikke kunne mærke det store, og derfor blev lidt skuffet. Junior har en fantastisk evne til at ligge helt stille, når man mand lægger en hånd på min mave... Men nu er jeg i 34. uge - og min mand har gennem længere tid kunnet mærke og se når der bliver moslet rundt derinde. Og nu ligger han selv hånd på maven... og kommenterer juniors forsøg på at give sin mor blå mærker indvendigt.

Selve redebyggeriet siger ham ikke det store, men han har da lavet puslebordet, og er meget stolt over det. Der ud over har vi købt barnevogn og autostol sammen, og her var det ham der besluttede hvilken model. Jeg fik så lov til at bestemme farven...

Tøj til den lille siger ham ikke noget, og dog...

En ting som jeg dog har svært ved at forlig mig med, er at utrolig mange der bliver forældrer, omlægger hele deres liv og hverdag. Ikke længere tid sammen med vennerne, byture eller hygge med veninderne, osv osv... Det skal der ski stadig være mulighed og plad til selvom man bliver forældrer. Ja, den første tid er barnet/babyen selvfølgelig i fokus, men gradvist, så kan barnet blive passet ude og forældrene kan få et pusterum, og lade op...

Min mand og jeg er begge enige om at vi ikke skal ændre i vores relationer til familie og venner, fordi vi har fået en baby. vi vil stadig tage ned til min moster og onkel på Falster, og tilbringe en week-end hos dem, eller til vores venner i Vojens. Junior følger med...

Men igen - junior skal så også lige fødes og vi skal have hverdagen til at fungere med en baby i huset...

Her har Bo heller ikke været vildt aktiv i mine graviditeter - han har dog været med til næsten alle undersøgelser begge gange.

Han har også ligget troligt med hænderne på maven om aftenen i sengen - men så var det også det!

Tror han har haft enormt svært ved at forholde sig til at der lå en baby derinde - det har været surrealistisk nok for mig selv, hehe!

Til gengæld har han været VERDENS bedste far under fødslerne og lige siden - vil ikke bytte ham for nogen som helst!

Vil faktisk sige, at han er en langt bedre far end jeg er mor - han har aldrig nogen sinde sagt eller vist at han var træt af at være sammen med dem... hvor jeg af og til flygter ud af huset fordi jeg bare ikke kan holde det ud mere.

Det er virkeligt frustrerende når de ikke gider være med i det de selv har været med til at fremstille. Jeg misunder virkelig de par, hvor manden går bare en smule op i den runde mave eller de små bebser i barnevognen. Vi ventede vores fælles søn i 2002, men det var desværre ikke min mands første barn, kun mit. Og jeg glædede mig over at se maven vokse og mærke den lille spire rumstere derinde, og til at få den lille ud i lyset. Min mand er af typen som absolut kun ved tvang beskæftiger sig med noget under 1 år og da han havde en datter fra første ægteskab, var han noget negativ stemt. Jeg fik blot at vide hvor træls det ville blive og hvor besværligt det var med små børn og hvor de larmer og tager aalllt for meget tid. Så hurra hvor var det sjovt at vente sig, når man var helt alene om det. Jeg følte mig meget alene med opgaven og var tit ved at tude når jeg så andre lykkelige ventende par gå og snakke om hvor meget de glædede sig.

Min mand var da med til fødslen af vores første og anden, men nåede ikke den tredje. Det klarede jeg selv. Og kørte selv hjem efter et par dage på barselsgangen. Alt som vedrører de små er mit arbejde. Tøj, mad, bleer, vask, tandbørstning, godnatlæsning, transport til og fra børnehave og dagpleje. Og hele husholdningen til 6 mand. Alt det samtidig med at jeg ude i stalden har ca. 5 timers arbejde dagligt 7 dage om ugen 365 dage om året da vi er selvstændige med malkekøer. Nå ja, jeg skal jo forresten også lige forestille at være på barsel, da vores yngste er fra juli 06, men det varer kun et par uger her hos os... så er det ud og i sving igen. Først når de små bliver 1 -2 år og kan lege tumle og kilde leg er der mere gang i farmand. Så kommer han da lige og tumler lidt med dem inden han smutter igen. Tror han har hentet i børnehaven to gange i de to år vores ældste søn har gået der...

Jeg er holdt med at spørge om han kunne tænke sig at tilbringe mere tid med sine børn. Det kommer der kun ballade ud af og ender med at bliver drejer om på mig, sådan at hvis jeg nu arbejdede noget mere ved køerne og hjalp ham noget mere, så kunne han få mere tid til at hjælpe mig med ungerne. Men det var jo mig som gerne ville have de børn, så jeg skal nok selv passe dem. Men man er vel for fanden to i et parforhold...Selvom det somme tider føles meget som at være alenemor med tre drenge. Og til tider føler jeg mig bare som en servitrice, rengøringskone og bolle veninde. Mega hårdt ja, men de er skønne de tre små og jeg elsker dem mere end nogen og noget andet.