læger det der... har selv oplevet det flere gange.

hvor de slemme tilfælde var:

1. Jeg havde en SA. tog til vagtlægen... (som tilfældigvis havde fri efter mig), han trykkede lidt på min mave... og sagde... "du har højst sandsynligt tabt barnet, tag du hjem og sov lidt"...

øhhh jeg stortudede, og da jeg kom ud så jeg at der var vagtskifte, så ringede igen og kom ind, blev sendt i scanning og fik en udskrabning dagen efter.

2. oliver "dumpede" boelprøven, og SP. bad mig om at få lægen til at tjekke ham.. lægen grinede og sagde at min søn bare var uopmærksom, så gad ikke tjekke ham... da jeg så efter mange oplevelser med daværende læge endelig skifter læge, får jeg tjekket oliver, og han var så lukket i ørene af væske at han praktisk talt var døv de første 20 mdr. af hans liv... (går altid til ørelægen frem over).

3. Daniella 2 mdr. gammel, hun var meget slemt forkølet, havde høj feber, havde vejrtræknings problemmer. Lægen sagde at sådan havde små børn det jo når de var forkølet, hvor til jeg sagde... nå sådan har den store nu aldrig lydt... fint... blev sendt på Børneafdelingen, og blev indlagt med RS-virus, som kan være farlig for små børn under 6 mdr. da de har svært ved at klare den selv.

Føler lidt med jer. håber da snart at han er helt ovenpå den bette.

Jeg kan godt forstå du er gal! -Sådan noget svineri!

I efteråret var jeg ude at gå en lille tur med Malin i hånden, og på dette tidspunkt var hun knap 1½ år.

Hun falder, og jeg griber hende i armen.

Efterfølgende græder hun i over en time, og vil slet ikke bruge sin arm.

Vi køre selvfølgelig til vagtlægen med hende, da vores egen læge havde lukket.

Vagtlægen kigger lidt på hendes håndled, og siger han synes det ser fint ud... og det på trods af at vi gentagende gange har sagt, at vores fornemmelse er, at det er i albuen eller skulderen hun har ondt.

Vi bliver sendt hjem med den besked, at hun sikkert græder fordi hun er træt?!?

Hele natten igennem vågner hun og er pylret, og vi kontakter igen vagtlægen, som endnu engang vurdere (Gennem tlf) at armen er ok, og at barnet bare er træt.

-Malin har sovet igennem siden hun var 2 mdr, og er aldrig vågnet om natten før.

Næste morgen kørte jeg promte til egen læge, som med det samme opdagede at albuen var gået af led!

Hvad sagde din egen læge, da du ringede til hende og fortalte hvad vagtlægen havde fundet ud af?

forståat du er gal.

Har oplevet det samme som Stella har. Erik har også været døv i starten fordi han havde væske i ørerne og læggerne sagde bare ingen grund til ørelæge alt er superfint, selvom jeg spurgte flere gange. Det var SP der rådede mig til at tage til ørelæge hvilket vi også gjorde og ja vores stakkels lillemand havde væske og ondt i ørerne, men også ørelægen var bare dum han sagde det skulel vente tre måneder selvom han kunne se at han havde haf det længe. Men da blev det for meget og jeg må have været en så strid kælling så han da vi gik derfar havde aftalt at Erik fik dræn og idag går det bare så godt emd ham.

Hyggehejsa
Renana

Anima: Hun sagde undskyld, og at det var hun meget ked af

Og så var hendes kommentar, da jeg sagde at det burde være ren rutine at kigge feber børn i ører og hals: "Jamen gjorde jeg ikke det??? Vi havde også så travlt igår"

Hmmm. Men jeg er glad for jeg ringede til hende. Så kan det da være hun får noget tænke over

Lillian

ja de læger er sq ikke noget at råbe hurra for

Dengang Tobias fik feberkramper tog jeg jo til lægevagten, som sendte os videre til holbæk, hvor hende der indlagde os også sagde feberkramper... dagen efter da en anden læge udskrevos, sagde hun det bare var feberrystelser..

Jah sikkert - nu er jeg godt nok ikke læge men jeg er dog trods alt vokset op med en lille bror som har haft feberkramper, så snart temp. nåede over 38 grader så jeg ved sq godt hvordan en feberkrampe arter sig

Bedre var det ikke da jeg selv fik lungebetændelse i efteråret, min egen læge tøvede med at give penicillin, fik det dog dagen efter jeg var hos hende, for da begyndte jeg at hoste tykt gult/blodigt slim op...

Penicillinen hjalp bare ikke og jeg fik det værre... Kontaktede så vagtlægen som bad mig komme op... hvorefter han kaldte min lungebetændelse for en forkølelse, gav min vægt skylden for de elefant fødder jeg fik på 15 min, og begyndte at lege lommepsykolog; om jeg ikke bare led af angst og var ensom

KÆFT ET FJOLS!

Først da jeg var så dårlig at Jan måtte ringe til vagtlægen fordi jeg næsten ikke kunne få luft og ikke selv kunne rejse mig, blev vi taget alvorligt og jeg blev sat op i dosis + hvis det blev den mindste smule værre, skulle jeg straks indlægges...

Jamen hallo... Jeg havde fået stilleten diagnose og jeg har faktisk en af de bedste psykiatere i DK, til at diagnosticere ogmedicinere mig, så hvis ham fjolse nu havde passet sit arbejde, var jeg måske ikke nået at blive så syg

dengang jeg var lille , kunne min mor ikke forstå hvorfor jeg ikke var begyndt at snakke, ligesom de andre børn var begyndt det!

LÆgerne/ørerlægen sagde at det kom nok.

Senere kunne han godt se at jeg ikke kunne hører så godt , men sagde: "Jamen, Nanna skal jo alligevel ikkke var statsminister" ... - og hvor i alverden vidste han det fra?

Min mor er pædagog så hun vidste der var noget galt og jeg kom til sygehuset/børneklinikken - det viste sig at jeg var Middelsvært hørerhæmmede...

Mine forældre kontaktede senere ørelægen og sagde at jeg så var middelsvært hørerhæmmede - fik først mine hørerapparater som 3 årig!

Han undskyldte meget og var meget flov!

Idag hilser han altid på min mor, og jeg tror han er blevet bedre til at undersøge folk ordentlig!

Jeg har ham stadig og for nyeligt havde jeg hul i trommehinden - og han tjekkede mig løbende over 1½ månede og sendte mig derefter til repration for at få det lappet ...

så læger KAN blive bedre med tiden

bare en lille hirstorie fra mig

For 14 dage siden blev vores lille pige på 7 mdr syg og jeg tog til eget lægehus, da hun trak vejret underligt, var udmattet og ingen appetit havde. En virus og bakterieinfektion lød diagnosen og fik en recept for penicilin. Ikke noget i vejen med lungerne, trods mors ængstelige indvendinger...

Næste dag var barnet MEGET sygt. Det var lørdag, så det blev vagtlægen i Odense og så en akut indlæggelse på Odense hospital, med fremskreden RS-virus og lungebetændelse. Søndag en sammenklappet lunge, med to efterfølgende operationer og fire dage på intensive. 8 dage på hospitalet og en bebs der stadig ikke er helt rask nu 14 dage efter indlæggelsen... DET var en hård omgang.

Summa summarum: Tro ALDRIG blindt på læger. Erfaringer fortæller mig, at man skal være om sig. Brug hovedet og tag selv ansvaret for dit barn (eller dig selv, hvis det er dig det drejer sig om). Læg ikke hele ansvaret i lægens hænder. Få en eller flere meninger om sagen - brug alternativ undersøgelse om nødvendigt. Sæt dig ind i barnets tilstand og symptomer og undersøg selv gennem bøger eller på nettet. Læger har (for) travlt og er på ingen måde ufejlbarlige. Og nogle er direkte dårlige til deres job, nøjagtig som tusindvis af andre mennesker, der er havnet på den forkerte jobhylde!

vil lige sige at:

selvfølge føler jeg med jer, men en RS-virus er en almindelig forkøelse, som kan sætte sig til lungebetændelse.

børn over 6 mrd. har normalt ikke problemmer med selv at komme over den.

min datter fik RS som 2 mrd. vi var på børneafd. fredag, der var hun RS. neg. dagen efter fik hun meget høj feber, og vi tog til lægevagten. han sendte os på børneafd. og denne gang var hun RS. pos. og vi blev indlagt.

At din læge i første omgang siger virus/bakterie er jo ok. lungerne kan skam også lyde ok der.

Din læge gør jo det rigtige ved at give jer pencilin.

at det så dagen efter har sat sig på lungerne, kan din læge jo ikke gøre noget ved.

min datter var for en md. siden ved lægen for et sundhedstjek, da hun blev ved med at skrante, her fandt han ingenting i vejen med hende og erklerede hende rask. dagen efter lagde hun sig med hoste og feber, jeg tog igen til lægen, og denne gang havde hun lungebetændelse.

Børn kan blive syge fra det ene øjeblik til det andet.

Bortset fra det, lyder det meget ubehageligt det der er sket for jer, og jeg håber at hun kommer sig helt.

håber ikke at du tager dette som en kritik, for det er det ikke ment som

Jeg er lægesekretær og jeg kan da også i mit daglige arbejde se, at det i højeste grad betaler sig at bede om fx second opinion på andre sygehuse.

Det er lidt uhyggeligt.

ja ok når du skære det ud i pap, forstår jeg bedre, men som sagt din egen læge har ikke udstyret til at tjekke om det er RS-virus, men skulle da også efter mit hoved ha reageret.

Jeg forstår dig udmærket, men håber at du kan forstå hvad jeg mener, for i dit første indlæg læser JEG (kan jo være det kun er mig) det som om at du klager over at din læge ikke reagere på RS-virus, hvilket jeg ved at lægen ikke kan tjekke om det er, men ja han/hun burde have reageret på de symtomer din datter havde, og jeg var selv blevet tosset hvis jeg stod i din situation.

Jeg stoler heller ikke 100% på min læge, og mn læge ved at jeg kommer igen eller tager lægevagten hvis jeg er itvivl om noget...

1 - min lillebror på 9 år falder i skolen. Armen hæver og ser underlig ud. Sektretæren nægter at give ham en tid hos lægen samme eftermiddag, for hun mener at det bare er et blåt mærke!

Min mor vælger derfor at tage derned uden tid, tramper ind til lægen og hov, armen er sørme brækket to steder!!!

2 - jeg får nogen voldsomme smerteanfald med trykken for brystet, svimmelhed, snurren i arme og fingre. Første gang en tur med ambulance. De næste 5-6 gange til læge/vagtlæge, som siger det er stress og at jeg har mavesår.

Går derfor på mavesårsmedicin hele sommeren - uden at anfaldende forsvinder. Til sidst kontrollerer de anfald hele mit liv, da jeg ingen steder kan tage og ikke tør være alene med mine børn. Får desuden gulsot et par gange, hvor lægerne igen siger at det er stress der får leveren til at svigte.

Kimer lægen ned indtil han modvilligt sender mig til scanning - resultat: en million (ok næsten) små galdesten der har sat sig i galdevejene og har nedsat leverfunktionen.

Fik fjernet galdeblæren i januar og er nu helt symptomfri - havde jeg ikke protesteret var jeg nok stadig på mavesårsmedicin.

3 - Mikkeline (dengang 6-9 mdr) vågner 8-15 gange hver nat, falder i søvn efter et par minutters amning. Sådan kører det i helt op til et halvt år. Kontakter lægen, besøger lægen, snakker med sp, tager til valgtlæge - og turen rundt igen.

Svar: Du er en pyldremor der bare har givet hende dårlige vaner med din amning!

Da hun er 10 mdr ringer jeg til ørelægen og svaret var: Enormt meget tykt puds, voldsom trykken for ørerne og trommehinder der har skiftet form og udseende pga. trykket!!!

2x dræn, skydninger, og et flydeøre senere har vi en glad og frisk datter!

Kan flere endnu - men skal ud og have noget morgenmad

med at smile! Men, sjovt er det jo i virkeligheden ikke!

Denne her er fra min tid i England. Joo, lægerne der kan skam også...

Jeg besvimer på arbejdet og kaster derefter op i min kontorspand (mmm). Min mand henter mig og vi kører straks til vores nye læge. Første og eneste gang hos DEN læge. Læge (sidder på den anden side af skrivebord og rører mig ikke, endsige kigger på mig)- "Frue, De har en virus der har sat sig på balancenerven i øret. Jeg skriver en recept."

Mig - "Øøh, kunne det evt være noget andet???"

Læge - "Hvad for eksempel?"

Mig - "Det ved jeg ikke - hvad nu hvis jeg var gravid?"

Læge - "Er De da det, Frue?"

Mig - "Ikke hvad jeg ved af, men det er da en mulighed".

Læge kravler modvilligt rundt om skrivebordet, nærmer sig frygtsomt og stikker et par fingre i siden af mit venstre bryst, mens han kigger den anden vej (det ER jo England, mine damer og herrer). "Nææh, det tror jeg nu ikke De er, men man kan jo ikke være sikker".

Mig - (venter på at blive tilbudt en blodprøve el. lign. for at checke evt. graviditet)

Læge - "Nå, men her er så recepten..."

Mig - "Hvad nu hvis jeg ER gravid, kan jeg så godt tage den medicin på recepten?"

Læge - "Godt spørgsmål - lad mig lige checke i min meget tykke bog". "Næh, det kan man faktisk ikke".

Mig - Måber...

Læge - "Hvad så, vil De ha' recepten eller ej? (For jeg har travlt og skal videre til næste offer)"

Mig - Haster ud af konsultationsværelsen uden recept og går på apoteket efter en graviditetsprøve, som straks efter toiletbesøget viser de famøse to streger...

Det er utroligt hvad der kan komme ud af en virus der sætter sig i øret. Vær varsom piger - i mit tilfælde blev det en (dejlig) dreng! Godt det ikke var en dobbeltsidet ørevirus - det kunne have blevet tvillinger!

De læger er ikke noget at råbe hurra for. Mindes faktisk at der har været en tvudsendelse om problemet. Mener at det var noget med at vagtlægen ikke tjener så meget på at hjælpe patienter.

Vi har også oplevet en af de grove. I efteråret begyndte Nicolai på 5 at beklage sig over at han havde ondt i øret. Da det var en fredag aften, ringede vi til vagtlægen og fortalte om vores mistanke om mellemørebetændelse. Vi blev kontant afvist med begrundelsen om at der alligevel ikke var noget apotek der havde åbent, så vi måtte vente til mandag og kontakte egen læge. Så Nicolai måtte døje med ørepine en hel weekend og han havde virkelig ondt. Jeg var rødglødende af raseri. Jeg var sku kørt til Nordpolen for at finde et apotek der havde døgnåben, hvis det skulle være! Men der var ikke noget at gøre.

Sidste år blev min gamle veninde på 67 løbet ned af hendes unghest.
Hun have flænget det ene øjenbryn, og havde ondt i brystet, hånd/arm og bækken. Vi kørte hende på skadestuen, hvor de efter at have kigget lidt på hende, blot sagde at hun var blevet "en smule forslået" på trods af at hun havde meget voldsomme smerter. De lage en bandage på hendes hånd og gav hende et par panodiler.

2 dage efter kunne hun ikke udholde smerterne længere og gik til sin egen læge. Her fandt han ud af at hun have brækket 3 ribben, og et par knogler i hånden, samt fået en alvorlig hjernerystelse.
...der skulle nok lidt mere til end et par panodiler til at kurrere det!