|
|
| Min fødselsberetning (meget langt) |
| Forfatter: |
Cruella76 |
| Dato: |
10-07-2005 17:37 |
|
Nå venner - hvis der er nogen der orker at læse lidt i denne hede 
Nu er det snart en måned siden at jeg fødte, og jeg har fået det hele lidt på afstand!!
Jeg synes det var en forbandet hård omgang, selvom de på fødegangen sagde at jeg havde en god og normal fødsel, og at jeg rent faktisk var god til det! 
Som sagt, så tør jeg slet ikke tænke på hvordan en "dårlig" fødsel er - uha - føler med andre der har været sådan en igennem? 
Lad mig starte med at sige: AL MAGT TIL KVINDER DER HAR FØDT!
De første par dage efter fødslen, havde jeg simpelthen lyst til at trykke alle de kvindemennesker jeg talte med i hånden og sige: Godt gået!
Nå - men jeg startede jo så småt onsdag morgen kl. 5 præcis, med en lille smule tegnbl´ødning, og små veer.
Disse småveer fortsatte HELE dagen, og kl. 18.30 aften forsvandt de ligeså pludseligt som de var startet. Hele dagen var de hamrende uregelmæssige - dvs. alt fra 5 min. imellem, til 35 min. imellem. så jeg gik jo og kørte mig selv lidt op til at NU skulle det snart være, og ventede bare på at veerne skulle tage til i styrke. Det skete bare ikke.
Så vi gik i seng ved 23 tiden. Kl. 24 vågner jeg med et sæt, og skal på toilettet. Her er det meget tydeligt at slimproppen er gået, og der er atter tegnblødning. Men ingen veer, og ingen ubehag, så jeg gik i seng igen.
Vågner torsdag morgen præcis kl. 5 (som dagen før).
Og så skal jeg ellers lige love for at der var veer. De tog fuldstændig pusten fra mig - og allerede ved 3. ve, måtte jeg simpelthen lade tårerne trille, så ondt gjorde det (skulle ellers mene at jeg har en rimelig høj smertetærskel, men jeg blev vist klogere) 
Kl. 6 må jeg stå op og gå i bad. Der er ca. 14 - 18 min. imellem veerne, og de er bestemt ikke så regelmæssige at man kunne stille uret efter dem.
Jeg beder Benno om også at stå op, og beordrer ham i bad, da jeg synes at veerne tager til.
Kl. 7.30 ringer han til fødegangen (det var jeg ikke i stand til selv, heller ikke imellem veerne).
De beder os blive hjemme til der er 3-4 min. imellem veerne, og de er 100% regelmæssige. TILLYKKE MED DET MAND!
Jeg var ved at gå ud af mit gode skind. Begynder også at kaste op hver gang der kommer en ve
Formiddagen går, og jeg har det ad helvedes til! De gør bare så fandens ondt, og jeg kan hverken spise eller drikke eller sove.
Kl. 11 er der stadig op til 10 min. imellem veerne, men de begynder at blive regelmæssige.
Jeg giver Benno ordre på at så kan vi godt køre til sygehuset, og at jeg iøvrigt er fløjtende ligeglad med at der stadig er lang tid imellem veerne, for jeg KAN ikke mere! Han forstår budskabet (formentlig udfra min meget bestemte og hvæsende tone, og starter bilen op).
Kl. 12.30 er vi på fødegangen hvor vi kommer på overvågningsstue, bliver undersøgt og får kørt strimmel. Som lyn fra en skyfri himmel, er der nu 4 min. imellem veerne, og de er hamrende regelmæssige (det må være køreturen).
Jeg er 4 cm åben, og kommer direkte ind på en fødestue.
Jeg får tilbudt at komme i badekar, og siger ja tak. Får først lavement (oh skræk) godt man kun skulle "holde" på det i 5 min 
Kommer i badekar. Ligger der ca. 20 med de ondeste veer, og kan høre den kvinde på fødestuen inde ved siden af skrige som en gal. Bliver faktisk bange, for gad vide HVOR langt i fødslen hun er??
Efter 20 min. i vandet skal jeg bare op, for det blev ALT for varmt.
Kommer ind i sengen, hvor jeg kun kan ligge på siden. Sådan fortsætter det i et par timer.
Bliver tilbudt akupunktur og siger ja tak. Glem det, det hjalp overhovedet ikke på noget tidspunkt.
Jeg kommunikerer stort set ikke med JM, det stod Benno for. Han kunne ligesom læse på mig om jeg samtykkede eller ej til det hun sagde....
På et tidspunkt spørger hun om jeg vil have epidural blokaden. DESVÆRRE er jeg ikke i stand til at tage en beslutning, og får kun grådkvalt fremstammet at "det ved jeg ikke"!
Jeg var fuldstændig kvæstet, og tror udfra det jeg kan huske, at jeg befandt mig i en eller anden choklignende tilstand.
Kan i hvert fald huske så meget at jeg følte en eller anden form for sindssyge - og jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig om hvad der foregik omkring mig.
Så jeg fik IKKE den epidural - og GUD hvor jeg fortryder nu hvor jeg har hørt fra alle der har fået den at den er himmelsk!
Kl. 16.30 begynder jeg spontant at presse (det faldt mig åbenbart naturligt på det tidspunkt)
Efter næsten en time med presseveer (hvad sker der iøvrigt, presseveer er da for syge) får jeg vestimulerende drop! Jeg var for træt til at få hende ud selv - kunne lige nøjagtig presse så meget at de kunne se toppen af hovedet, og så måtte jeg give op så hun "smuttede ind igen" hver gang
På et tidspunkt siger JM til mig med den mest pædagogiske stemme jeg nogensinde har hørt: "kære Christel, jeg tror hun er ude indenfor den næste time".
TIME?? Hun kunne ligeså godt have sagt ÅR, så jeg undlod overhovedet at kommentere det! Pressede bare alt hvad jeg kunne. Ve-droppet hjalp dog godt til det sidste stykke tid, og kl. 18.14 får jeg endelig presset guldklumpen på 3450 gram ud 
Oh hvilken fryd, hvilken lettelse....Og hvilken dejlig lille skabning.
10 min efter kom moderkagen (som så ikke var hel), og så blev jeg syet. 3 steder! (Havde overhovedet ikke skænket syning en tanke, så jeg blev helt mundlam da hun sagde at det var nødvendigt)!
Ud kom hun jo - og jeg tør den dag idag godt sige at det gør jeg ALDRIG mere 
Ingen kunne have forberedt mig på hvilken smerte der er i veer, og hvilken smerte det er at føde. Og så ved jeg godt at der kommer noget fantastisk ud af det - men alligevel....
Benno insisterer jo på at vi skal have en til på et tidspunkt...Meget muligt siger jeg, men så skal jeg i fuld narkose 14 dage før, og 14 dage efter fødsel, og så skal det iøvrigt være ved kejsersnit Og jeg mener det.
Så lad mig slutte af med sige igen: Al magt til kvinder.
Håber ikke i faldt i søvn undervejs...zzZ..zzZ |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Åh gud |
|
|
kan man nå at fortryde nu?
Jeg har 10 dage til termin og jeg har ingen idé om hvilken smerte der venter mig.
Jeg har måske fået en lille forsmag efter at have læst din beretning.
PANIK PANIK!!!!
Louise
Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves
Hellere lykkelig af dumhed end klog af skade.
At undre sig over noget er hjernens første skridt mod opdagelse
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Bare rolig.. |
| Forfatter: |
Lisbeth & Alex |
| Dato: |
10-07-2005 18:05 |
|
Jeg falde ikke i søvn.
Når jeg læser din beretning, så kan jeg se at den var meget i stilen med min.
Jeg havde dog veer fra kl 22.00 d. 20 september og så til lillemanden kom ud kl. 23.59 d. 21 september (Han ville åbenbart ud d. 21 )
Min JM var også meget optimistisk, og mente helt bestemt at han ville være ude inden d. 21 var overstået. Ja, godmorgen kvindemenneske. Dén tror jeg ikke på!  At hun så fik ret var en anden snak
Jeg gik så ikke i stykker, utroligt nok, sagde JM da hans hoved var meget stort, og det undrede hende at jeg ikke var gået i stykker.
Han vejede så 3830, selvom jeg var sikker på at han ikke vejede mere end 1 kg 
Jeg fik også ros, og fik af vide at jeg jo var så god til det Det kan godt være, men jeg skal dælme ikke igennem sådan en omgang igen.
Alex vil gerne have flere, hvor jeg bare har kommenteret at så må han føde barnet selv 
Thorowgood Maxam 17,5" sælges. Se nærmere på præs.
† Hvil I Fred Frk. Stjerneskud †
* ??-??-1999 - † 09-05-2005
Elsket og Savnet - Altid
Hendes Mindeside
Regnbue broen
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Futte/Lisbeth |
| Forfatter: |
Cruella76 |
| Dato: |
10-07-2005 18:14 |
|
Futte: Jeg havde læst MANGE fødselsberetninger, både gode og dårlige synes jeg selv. Netop fordi jeg gerne ville prøve at danne mig et billede af hvad det var jeg skulle igennem.
Men om jeg så havde læst 1000, så havde det stadig ikke kunne forberede mig på hvordan det rent faktisk var!
Så du behøver ikke at panikke For heldigvis er der mange som føder, og har glemt det hele 5 minutter efter, og alligevel ikke synes det var så slemt.
Jeg var dog overrasket over det hele, selvom jeg synes jeg var klar og havde forberedt mig godt
Lisbeth: Ja, jeg har også sagt til Benno at vi kan få alle de børn han ønsker sig, den dag MÆND kan føde |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Stor respekt |
|
|
for jer mødre, og tak fordi du Christel, lige har overbevist mig om, at børn, det er noget jeg IKKE skal have Det lyder som en hård omgang, og jeg kan kun sige, stor respekt til dig og alle jer andre mødre.
Lige et spørgsmål, hvorfor skulle du syes?
Sasser
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hejsa..... |
| Forfatter: |
Vibeke |
| Dato: |
10-07-2005 20:30 |
|
Og tillykke med den lille prinsesse.
Ja det var da en hård omgang. Lyder lidt som min søsters første fødsel. Men hun har nu fået nummer to alligevel.
Min første datter var 25 timer om at komme, gjorde dog ikke særlig ondt. Men anden gang var det overstået på 7 timer.
Håber at du har det bedre. Og at hun tager varmen pænt.
MVH Vibeke
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Sasser.../Vibeke |
| Forfatter: |
Cruella76 |
| Dato: |
10-07-2005 21:15 |
|
Ja, hvorfor skulle jeg syes? Det spurgte jeg også om
Og som JM lidt befippet svarede: "fordi du er sprunget!"
Jeg kunne på det tidspunkt slet ikke skelne smerterne, jeg synes jo bare alt var fryd og gammen, fordi hun endelig var ude, veerne var holdt op, og jeg synes jeg havde det fint (lige indtil jeg kom op og stå et par timer senere) SMERTEEEE igen!
Men heldigvis fik jeg ikke et mellemkødsklip som var min største frygt - faktisk var det forbudt bare at sige det ord 2 måneder før fødslen herhjemme - fik simpelthen myrepatter på armene bare af at høre ordet
Jeg har det heldigvis godt igen - og prinsessen overlever varmen, selvom hun godt nok har været lidt pyldret de sidste par dage. Men det er der jo ikke noget at sige til. |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| tak for historien... |
| Forfatter: |
klara |
| Dato: |
10-07-2005 21:23 |
|
Jeg kan mærkeligt nok godt lide at læse fødselsberetninger.
Men jeg tror faktisk ikke, du kan sammenligne det med noget som helst andre - apropos den der med din ellers høje smertetærskel. Jeg er sådan een der går på arbejde, når jeg er syg - med mindre det smitter. Jeg har tit både redet og cyklet med armen i gips (har haft brækket håndleddet tre gange) En gang trådte min hest mig på hånden... men jeg gik lige ud og satte noget hegn inden jeg tog på skadestuen, brugte bare venstre hånd det mere fordi højre var temlig tyk...
Men allerede fire timer inde i mit ve-arbejde bad jeg jordemoderen om at forklare nøjagtigt hvor skadeligt pethidin er for barnet - for var det ikke nogen stor risiko kunne jeg skisme godt tænke mig sådan noget!! Jeg blev også underlig og verdensfjern og brølede som en ko og brækkede mig på dem alle sammen mens jordemoderen forklarede mig om aktiv fødsel og jeg kunne jo bare bruge min vejrtrækning!! for fanden kælling, du kan vel se, jeg nærmest er død!!
Og så min svigermor som fødte på en time og siger, hun hellere vil føde end have lavet en tand... (???)
Jeg fik så en epidural, men var desværre en af de hele 20% der kun fik meget begrænset effekt af den. Næste gang skal jeg bare have en dygtigere læge til at lægge den!! Og jeg siger næste gang, for jeg vil gerne igen.
Om kejsersnit... ja, risikoen for dig for komplikation bagefter er rigtigt meget større end ved en vaginal fødsel. I DK dør een ud af ca. 2.500 kvinder under eller efter kejsersnit. Til sammenligning "kun" een ud af 10.000 under eller efter vaginal fødsel, det vil sige risikoen er fire gange større ved KS. Risikoen for komplikationer for barnet er også meget større.
Der er også større risiko for en efterfødselsreaktion. Jeg har ikke haft problemer med tilknytning og moderfølelse, men jeg har det alligevel som om fødslen ikke blev færdig. Der er noget uafsluttet. Det er som om kroppen ikke ved, jeg blev mor. Det er jo en operation. Derfor løber mælken også senere til, kroppen ved ikke den er mor.
Jeg har stadig smerter af såret her 4 måneder efter. Ikke hver dag længere, men i de første 2 1/2 måned havde jeg ondt hver dag. Og jeg kunne ikke sidde rigtigt med ham i starten.
Jeg ved ikke, om jeg vil kunne føde almindeligt næste gang, men jeg håber det sådan. Jeg nåede at være 10 cm åben og have veer en helt nat efter at være nået dertil, men han lå med issen mod livmoderhalsen (hvilket ingen kunne mærke fordi hans hoved allerede var temlig hævet af mange timers veer) og derfor kunne han ikke gå gennem bæknet. Jeg har ladet mig fortælle at smerten føles anderledes og mere meningsfyldt, når man kan presse med og det ville jeg gerne opleve.
Men jeg ved det ikke - får jeg sårsmerter i næste graviditet, eller skønnes barnet meget stort, så vil jeg højest sandsynligt skulle have planlagt kejsersnit. Jeg ved også at arret kan briste til stor fare for både barn og mor - og jeg ved ikke om jeg vil gå i panik midt i det hele, hvis jeg begynder at få smerter i det område specielt. Men jeg ville ønske, at jeg aldrig behøver at få kejsersnit igen.
Det var godt, at jeg fik det for det reddede jo både mig og drengen. Men det har sin pris, både psykisk og fysisk.
Desuden kan man mærke indgrebet. Jeg havde smerter, fordi de brugte den dårligt lagte epi-blokade til at bedøve gennem. Så snart drengen var ude, fik jeg morfin og så var alt godt igen. Men selv planlagte kejsersnit, hvor bedøvelsen virker rigtigt kan man mærke at de skære, at de presser barnet ud og bagefter rækker hænderne ind og delvist presser, delvist trækker moderkagen af. Man kan mærke det, men uden smerter. Det er ikke nogen spændende oplevelse.
Jeg er bare undrende overfor den opfattelse der siger at kejsersnit ikke gør ondt. Det gør ikke nær så ondt imens det sker - men det gør til gengæld mere ondt bagefter - og i meget længere tid. Den eneste fordel er at mine kønsorganer er de samme som før, jeg slap for sprækken og syen, som mange jo også får men af.
Jeg vil gøre det hele igen... underligt nok. Men hvad med dig?... adoption måske?
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Christel, |
|
|
jeg har læst din fødselsberetning og sikken en omgang du har været igennem !
Jeg har ikke været igennem så en voldsom omgang som dig, da jeg jo blev igangsat og 6 timer senere sluttede det i et akut kejsersnit. Min fødsel skulle gå tju bang hurtigt selvom det var 3 uger før termin. Men jeg måtte ikke ligge og føde i for lang tid, ja ja.....
Men før, til fødselsforberedelse, var der en jordemoder der bad os alle sammen at skrive en ønskeseddel/forventningsseddel for fødslen. Der skrev jeg at jeg helst så min fødsel uden smertedækning men skulle jeg have vé-drop (S-drop) skulle jeg have en epidural lagt. Da mine blodkar er meget små i armene fik jeg sygehusets bedste narkoselæge til at komme. Hun lagde en perfekt epi på mig som heller ikke gjorde ondt. Det eneste var at presseveerne føltes som om jeg skulle s***** min dreng ud, sådan kunne jeg mærke det selvom jeg havde epi. Men med den korrekte vejrtrækning (som jeg fokuserede meget på og som jeg fik ros for) kunne jeg holde pressetrangen nede og da overlægen sagde kejsersnit slukkede de for S-droppet forsvandt følelsen......
At være nybagt mor OG operationspatient er altså ikke lykken. Jeg var ked af det og utroligt skuffet over at min fødsel gik på denne måde......... jeg er den eneste og første i min (og min mands familie som er STOR) familie der fødte ved KS.
Jeg lovede mig dengang at jeg ikke skulle have flere børn, men nu er jeg desværre skruk som bare fanden
Snak med folk om dit fødselsforløb, og flere gange man får det fortalt får man det mere bearbejdet. Og skulle du komme ud for en ny fødsel og lav den ønskeliste for smertedækning, så jordemoderen har noget at holde dig til når du er helt væk i smerter.
Knus og foriøvrigt tillykke med den dejlige prinsesse.
Beagle.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| hejsa!! |
| Forfatter: |
bm |
| Dato: |
10-07-2005 22:01 |
|
Ja uha sikke en fødsel, man plejer at sige det går hurtiger anden gang.....
Da jeg havde fået mit første barn med sugekop og 6 nætter uden søvn, jeg var så træt til sidst at jeg hylede bare jeg snakkede med jm.
Men skal hilse at sige da han blev taget med sugekop var jeg ikke ret hellig, av hvor gjore det ondt.
Jeg var overbevist om at jeg ikke skulle have flere. men da han blev 1 år skulle det bare være.
Det var da jeg var gået i fødsel ved nr 2, at jeg virkelig huskede hvor ondt det gjore, men det var dog en meget bedre fødsel, jeg fik "bistik" gør vildt ondt men hjælper der gik 75 min så var hun født, uden sugekop eller andet hjælp, fik selv lov til at hive hende ud, stor oplevelse.
Ja og nu er jeg gravid med nr 3 (hvis alt går godt)
Men en stor tillykke her fra.
Bodil
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Pyha.... |
| Forfatter: |
Gsims |
| Dato: |
10-07-2005 22:03 |
|
Jeg er glad for, at jeg ikke læste din fødselsberetning, før jeg blev gravid, for så var jeg nok ikke blevet det nu...
Den vigtigste årsag til, at jeg ikke har villet have børn før nu er, at jeg frygter fødslen og egentlig havde sagt, at jeg ikke skulle have børn, med mindre jeg kunne adoptere dem. Så var jeg fløjtende ligeglad med, om barnet var sort eller rødt eller gult og ingen var i tvivl om, at jeg ikke selv havde født det - bare jeg slap for at føde!
Men nu skal jeg så alligevel have barn og hører nu den ene forfærdelige historie efter den anden - plus nogle få gode, som jeg (med vilje) lagrer meget dybt i min hukommelse og hele tiden tænker på, når jeg bliver bange (det er tit)...
Men som du selv siger "godt gået!!!". Jeg sætter også min lid til, at min mand kan aflæse, hvad jeg mener, for jeg bliver sikkert enten meget stille eller meget ubehøvlet. |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Christel |
|
|
Kære Christel,
Ja sikke en omgang, jeg fornemmer at det værste for dig (ligesom mig) var overraskelsen over, at det kunne være så voldsomt. Jeg kunne lige føle mine egne veer, een gang til, da jeg læste din beretning. Puha.
Jeg havde også en rigtig træls fødsel, og gik også nærmest i chok (eller det gjorde jeg rent faktisk) under fødslen. Jeg har her efterfølgende gået til psykolog i 2 måneder for at få bearbejdet det chok. Det kan anbefales, i hvert fald at få en samtale med den JM som fødte med dig. Jeg er nu kommet på den anden side, og skal selvfølgelig have flere børn. Det skulle jeg ikke, hvis du spurgte for 1 måned siden.
Ja det er voldsomt at føde, det gør ondt og det er hårdt. Jeg pressede i 3,5 time efter veer med 2 min imellem i 16 timer, men synes presseveerne var vand i fht de rigtige veer. Heldigvis, ellers var jeg sgu nok gået helt i spåner.
Tak for din beretning, læser dem med glæde.
Kh Katja aka. Castor the Champ.Se vores føllebasse 2005 i tråden her
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Ve drop |
|
|
gør altid veerne slemmere end de ellers vil være..
Min første fødsel var med ve-drop da jeg skulle have tvillinger og kroppen automatisk holder op med at danne veer når nummer 1 er kommet ud. Jeg synes den fødsel var nem, indtil jeg fik den mindste.
Min anden fødsel var på ganske normal vis, og ud fra det jeg har læst og egne erfaringer, så har din fødsel IKKE været nem eller lige efter bogen. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det er at have så ondt i så mange timer.
Og det er da heldigvis langt fra alle fødsler der er så slemme som den du lige har været igennem, min den sidste som allerede ligger 3 1/2 år tilbage, ja den startede med jeg om natten til den 11 januar fik nogen trælse plukveer, men ikke noget seriøst. Jeg stod op og gav mine tvillinger tøj på, som dog tog længere tid da jeg af og til fik en ve. Min mormor hentede de store og min mor var så hos mig til vi skulle køre, der var veerne regelmæssige ca kl 7.
Ind på sygehuset som lå 25 km væk, og da jeg havde været en time derinde gik det lidt i stå, så jeg kunne gå rundt og hygge mig. Fik også et lavement og var ved at rende min dejlige jordemor ned. Hun undersøger mig kl 12,30 og siger; du har født om en time og får en pige.. Ja ja, når hun siger én time, så er det ihvertfald 4 timer og alle undersøgelser og spådomme havde sagt jeg skulle have en dreng.
Præcis kl 13,30 den 11 januar fødte jeg så min pige, jeg havde presseveer i 15 min, og nåede aldrig at få noget bedøvelse.
Så en rigtig god ide for dig, vil være at få snakket med din jordemor og få bearbejdet din voldsomme oplevelse og så ellers bare nyde din skønne datter.
Miniature hingsteplag avlsemne sælges.
Dk´s mindste avlsgodkendte miniaturehingst tilbyder bedækning sommer 2005.
Miniature hoppeplag sælges.
Mini-knabstrupper hoppe sælges.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| avs for en omgang... |
| Forfatter: |
p-sille |
| Dato: |
11-07-2005 08:26 |
|
Er der sådan at en af jer her inde har lyst til at føde for mig  Jeg har termin. d 1 august og skal føde på Holstebro sygehus
Ej spøj til side... Det lyder som en hård omgang, stallek, jeg tager også hatten af for alle de kvinder der har født (el. fået kejsersnit for den sags skyld), Jeg frygter "den store dag" i sær efter dette indlæg Men du kunne klare det og fik en smuk smuk datter ud af det, så kan jeg vel oz ?!
Held og lykke med hende, hun ser dejlig ud
P-sille
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Det lyder som |
| Forfatter: |
Lisab.(Juul) |
| Dato: |
11-07-2005 09:07 |
|
En nem fødsel Synd du ikke fik noget som kunne lindre lidt på smerterne..
Ja for dælen det gør ondt, men det er ikke en smerte som jeg ikke ville kunne klare en gang til..:)
Da jeg fødte Tobias kom han ud med den ene arm oppe ved hovedet, de sagde han lignede supermand he he..
Tillykke med pigen Christel
Ja alt magt til os kvinder, jeg tror mænd ville gå helt ned efter sådan en omgang.. Hi Hi
. |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hold da op |
| Forfatter: |
Maria C |
| Dato: |
11-07-2005 10:04 |
|
Hej Christel
Sikke en omgang. Det må have været hårdt at have ondt så længe SÅ: GODT GÅET!!! Og stort tillykke med prinsessen
Jeg har fået KS alle 3 gange så de eneste veer jeg har prøvet er efterveer og DE var edd.... lede var de. Så hvis veer er der hen ad sådan generelt så havde jeg råbt efter smerte stillende
Det er godt du får skrevet og snakket om din fødsel det hjælper at få sat ord på når man er lidt i "chok" bagefter. Jeg har selv haft to af mine tre fødsler der var nogle hårde bananer. Og jeg tror også jeg havde det som dig at man føler man er i en slags chok tilstand.
Men øhhhhhhhh altså jeg har jo alligevel gjort det tredie gang på trods
Kram Maria |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Puha....arghhhhh |
| Forfatter: |
KarinaKnudsen |
| Dato: |
11-07-2005 10:13 |
|
Sikke en omgang, og ja imens kan jeg så tænke på, at der nu kun er 1½ måned til det bliver min tur. Har ellers længe fortrænt tanken om at skulle føde, da jeg også altid har været helt vildt bange for at skulle føde.
Og samtidig skal det så siges, at jeg absolut ikke har en høj smertetærskel, så jeg kan kun sige åh skræk åh veee........
Gsims, altså vi ligner sku hinanden mere og mere
Christel, jeg føler med dig, det må have været skrækkeligt. Jeg har ventet længe på din beretning, men kan nu godt forstå, hvorfor der er gået så lang tid, inden du har været klar til at fortælle. Tager hatten af for dig, det er sku godt klaret.....
Karina
Stærk fortaler for organiserede avl.
Citat Kons. J. Finderup fra LR:
"Husk, at der er store chancer for at få et godt afkom på gode moderdyr, og at gode moderdyr er en afgørende forskel på succes og fiasko."
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Du overlevede |
|
|
Jeg havde en virkelig nem fødsel. 7½ time og fødte 37 min. efter vi ankom til hospitalet (incl. 10 min i venteværelset fordi den jordmoderstuderende ikke troede jeg var så tæt på). Fik intet smertestillende og havde heller ikke brug for det.
Desværre sprækkede jeg også (lidt). Syntes fødslen var småting i forhold til at blive syet - aldrig har jeg oplevet lignende smerte. AV!!! Bare det at blive bedøvet var ved at tage livet af mig.
Syntes det var en fed oplevelse at føde og ville gerne gøre det igen - men næste gang skal jeg vist lidt tidligere på hospitalet
Går det, så går det, og går det ikke, så går det nok
"I virkeligheden som i drømme er intet helt som det synes"
Parter søges - se min præsentation
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| puhha jamen |
|
|
dog , du høre vist til en af de uheldige med at føde.
din stakkel...
det var dog ganske forfærdeligt du skulle ligge og gå så længe med alle de smerter .
Og kan sku godt forstå du vil føde ved ks næste gang--
sikke dog en omgang. har hlet ondt af dig,..
knuzz fra Lotuzz
ELSK SOM DU SELV GERNE VIL ELSKES
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Oh ve oh skræk |
|
|
For dælen da.
Var ved at besvime mens jeg læste, så jeg blev nødt til at lægge mig på sofaen.
Har heller ikke læst alle svar.
Jeg får da vist aldrig børn.
Køb billigt herMedlem af "smårytternes" klub
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Stakkels dig!!! |
| Forfatter: |
Mouschonnie |
| Dato: |
11-07-2005 18:41 |
|
Føler med dig!
Heldigvis havde jeg det lige omvendt, smerterne var glemt 5 min. efter Johan var født.
I nov-dec 2002 fik jeg galdesten, når man spurte mig hvor ondt det gjorde, sagde jeg:"Så hellere have veer, det gør 10 gange mere ondt at have galdesten." Var på et tidspunkt indlagt, da en sten skulle passere, men havde sat sig fast, en lille uge i smertehelvede, så hellere en fødsel. Har heldigvis fået fjernet galdeblærene idag, så det sker ihvert itilfælde ikke igen.
Dette er ikke skrevet for at nedgøre din smerte, Christel, det nev i mig at læse din beretning, men for at fortælle jer andre gravide, at der findes værre smerter.
Og Christel: Forhåbentlig har du glemt det om nogle år, også skal lille Ida have en lille søster/bror.
Nu 25+5
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| hejsa!! |
| Forfatter: |
bm |
| Dato: |
11-07-2005 21:45 |
|
Ja Pia det vil jeg give dig ret i at galdestens smerter gør mere ondt end veer, jeg var gravid samtidig med jeg fik anfald, så jeg kunne ligge i op til 8 timer med smerter inden de gik over igen uden smertestilling, det var bare frygligt.
Da jeg havde 4 uger tilbage ringede jeg til min læge efter at have lagt i 8 timer med smerter, og sagde at nu var jeg lige glad hvad de gjore med det barn jeg skulle bare have noget til at tage smerterne, og så kunne jeg pludselig få nogle mofinpiller.
Det var måske derfor jeg gik med ret kraftige veer i 7 timer inden det gik op for mig (efter jeg havde snakket med en jd) at jeg måske var ved at føde.
Bodil
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Svar svar svar |
| Forfatter: |
Cruella76 |
| Dato: |
11-07-2005 22:25 |
|
Tusind tak for alle jeres svar.
Jeg har haft rygende travlt idag, med prinsessen og shopping med veninde. JEg har læst alle jeres svar, men har ikke tid eller overskud lige nu til at svare. Vil se om jeg ikke kan få det gjort imorgen.
Der er ingen tvivl om at jeg skal få talt ud om min fødsel. Når jeg læser det jeg har skrevet her til jer, kan jeg se at der er en undertone af humor idet (kender jo mig selv ret godt), og det er ikke bevidst. Nok nærmere fordi jeg stadig prøver at fortrænge (glemme) hvordan jeg synes det hele var!
Kan også se at jeg har glemt mange ting, bl.a kom Ida også ud med en hånd oppe ved hovedet er jeg kommet i tanker om (og har læst på papirerne fra fødestuen), og det var jo nok derfor at jeg sprang så meget at jeg skulle syes tre steder. Men se, allerede det havde jeg "glemt"!
Det er fandme rart at have HN, hvor man får så mange søde kommentarer, men ikke mindst støtte
Sådan oplever jeg det i hvert fald.
Nå - men jeg håber at få lidt mere tid imorgen, så jeg kan sætte mig ned og koncentrere mig lidt om min fødsel og alle jeres dejlige svar |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| @!#$... |
|
|
Jeg har 4,5 mdr til termin og er næsten panisk for at føde nu.... Er i forvejen blevet laserbehandlet og har fået de værste "keglesnit" fordi jeg har haft celleforandringer... Hvilket,så vel også gør at min hud ikke er så smidig mere.. Så jeg er MEGET bange for at revne, blive syet dernede og generelt med smerter der har med underlivet at gøre..... Suuk, orker det næsten ikke...
Hilsen Kyllingen |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| hejsa!! |
| Forfatter: |
bm |
| Dato: |
12-07-2005 10:59 |
|
Et godt råd hvis du er bange for at revne under fødslen, hvis du kommer i vand under fødslen og først kommer op lige inden du føder, er huden mere smidig.
Første gang jeg fødte hvor han blev taget med sugekop og jeg nåed ikke at komme i vand revnede jeg hele vejen (en læge var inde for at tjekke om jeg var revnet helt om til endetarmen) var dog heldigvis ikke.
Anden gang var jeg i vand indtil jeg lige var ved at føde ca 15 min før ( jeg havde også kun ca 3 gode presseveer så var hun født) revnede jeg faktisk ikke blev kun syet med 1 eller 2 stæng.
I skal ikke være så bange for at føde, tænk på hvad der kommer ud af det, det største øjeblik i jeres liv er når i ligger der med den dejligste baby i verden, på maven for første gang og kan klar hele verden.
Det er simpelhen det HELE hver.
Bodil
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| p-sille... |
| Forfatter: |
alleos7 |
| Dato: |
13-07-2005 19:59 |
|
du siger bare til, så skal jeg nok klare fødslen for dig...
Jeg er en af de der "dumme" kællinger, der har "smuttet mandler"....
Marie: Kl. 5.20, gik vandet, med et gevaldigt plask.
Da det var 5 uger før tid, og barnet ikke stod fast, skulle jeg indfinde mig på sygehuset med det samme, hvilket jeg gjorde..
Blev undersøgt, og var 3 fingre åben, uden at ha haft en eneste ve....
Kl. 6.50 troede jeg at jeg skulle s.k.i.d.e. mem JM sagde jeg skulle presse, hvilket jeg ikke ville da jeg var overbevist om at jeg skulle på wc.
Næste presseve, brugte jeg, og en mere, og kl. 7.00, havde jeg født.......
Kedde: en fornemmelse fik mig til at ta til vagtlægen, jeg havde ikke haft ondt, eller veer eller noget, men en fornemmelse af at noget var galt....
Ankommer på sugehus kl 20.45, og bliver undersøgt, og pludseligt går det stærkt.
Jeg er i uge 31, og barnet ligger på tværs og jeg er fuldt åben. Vandet går og jeg får presseveer. Akut kejsersnit, kl 21.29 er Han født....
Et par aborter og meget tidlige fødsler, som også er nogen lyn og torden sager, senere, er Anna så på vej, og det er den hårdeste fødsel jeg har haft....
Anna: kl. 13.45, går vandet, og jeg kommer på fødestue (er indlagt i forvejen).
Kl. 14.40 får jeg en ve, og bliver panisk, det gør jo p....ondt. Efter 18 min. klinger den af, og jeg presser spontant en gang og kl. 15.00 er Anna født....
Sååååååå en fødsel er ikke noget at skrive hjem om.
Men den smerte der er når mælken render til, og min A-skål bliver til en D-skål, det er slemt.............
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Det gik jo godt |
| Forfatter: |
mumling |
| Dato: |
14-07-2005 17:51 |
|
Hehe, det er jo let for mig at sige, efterosm jeg ikke har børn, men altså, efter at have læst din beretning Christel, så vil jeg nok mene at du har haft en ret normal og forholdsvis nem fødsel. Jeg har hørt temmelig mange mere eller mindre vilde fødselsberetninger, eftersom min mor er jordemoder...
Tillykke med den lille, og lad os nu se om du ikke om et par år lige pludselig er helt vild efter at få en til. Sådan går det tit.
Varmehilsener Signe
Stutteri Engbakke opdrætter varmblodsheste i handy format og med SUPER temperament.Gotlandsruss - hvad ellers?!2 års SMUK hoppe til salg.Engbakkes Gotlandsruss 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Ja hold da op... |
|
|
sikken en "historie" og så fra det virkelige liv.
Jeg er nok den eneste her på HN som har haft en fantastisk fødsel.
Jeg havde veer i 3 timer før vi tog på hospitalet og da var de faktisk ikke særlige slemme syntes jeg, selvom der var reegel mæssige 5 min imellem.
Og da vi kom til fødegangen havde jeg da også åbenet mig 5 cm. Jeg kom også som dig i karbad og ja det var også kun rart i starten. Jeg ville også op for jeg blev dårlig af varmen. Og syntes ikke rigtig det virkede for mig.
Da jeg var kommet op af vandet åbnede jeg mig 5 cm på 35 min og derefter tog de vandet og 40 min efter kom presseveerne og 10 min efter var Magnus ude..
Jeg fik også af vide at jeg var genial til det med fødsler, for jeg gjore jo som de sagde. Jeg fik intet smertestillende og er ellers en lidt pivet....siger min kæreste.
Men føde børn er jeg sgu god til, og syntes egentlig ikke det var så slemt endda. Havde nok forestillet mig et lidt større smertehelved.
Som jeg har sagt tidligere var jeg egentlig meget fasineret over den måde kroppen arbejder på og må sige at den som kan arbejde imod, må sgu være spuerwoman.
Jeg fødte på 3½ time fra jeg kom til fødegangen til Magnus var ude. Så jeg klager ikke.
Det skal lige siges at jeg var førstegangsfødende, og fik meget strenge ordre på at hvis jeg skulle have flere børn, så skulle jeg komme med det sammen, næstegang. For da er det ikke sikkert at der går hele 40 min fra vandet går.
Det var min fødselsberetning. Håber jer som skal føde at i har fået modet tilbage. Og til jer som ikke vil have børn pga. fødslen, kan jo læse at det ikke er alle som bruger 40 timer på at føde.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Af en eller anden årsag... |
| Forfatter: |
Cruella76 |
| Dato: |
16-07-2005 21:35 |
|
Kan jeg slet ikke komme igang med at skrive/svare mere i denne tråd...lige nu!
Kan ikke rigtig hitte ud af hvorfor, for der er så mange af jeres svar jeg gerne vil kommentere eller uddybe, men det er som om at jeg lige nu slet ikke har overskudet til at tale mere om den fødsel.
Håber på jeres forståelse, for det er altså ikke fordi jeg ikke vil - har måske bare brug for lidt mere tid? (føler mig lige pludselig som et eller andet mentalt "tilfælde", men blot til jeres info står det altså ikke så slemt til ) |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| drøm brast.. |
|
|
Min drøm om 3 børn engang er hermed brast.. av av..
Har hørt at det skulle være sværre for dem som har redet at føde. Man udvikler åbenbart muskler i sit bækken som gør det sværre at føde....
Balu - elsket og savnet....Der er 2 ting som dyreejer: Enten så vil man det, eller også vil man det ikke....Medlem af SmåRytternes Klub....Ønsker alle H-Ænder en dejlig sommer...Min hjemmeside
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Jeg tror jeg bliver... |
|
|
en af de kvinder som kun får ét barn... (med mindre jeg kan tilbydes et kejsersnit til nr. 2)
Vil ti gange hellere skæres i end at skulle føde.. faktisk lidt trist jeg har det sådan - for sådan har jeg aldtid haft det. Jeg gruer for den dag jeg ønsker at blive gravid.. (vil gerne ha' børn engang) men føde.. nej tak *suk* Og kan snilt forstille mig jegh blive rne af de kvinder der fra den dag jeg opdager jeg er gravid vil gøre alt for at præge JM om kejsersnit, tror sågar jeg ville være klar til at smide de 30.000,- en kejsersnit koster det offentlige! Jeg bliver garenteret sådan en der tigger og plager om det..
Cruella: Du er en sej kvinde - sammen med alle de andre som har født.. Jeg fatter ikke i turde.. *piv*
Hygge - Lise
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Lise D... |
| Forfatter: |
klara |
| Dato: |
17-07-2005 22:58 |
|
ikke for at stjæle dine illusioner... men så fedt er kejsersnit heller ikke. Jeg har prøvet det og vil gøre alt for at forsøge at føde vaginalt næste gang....
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| KS enig :-) |
| Forfatter: |
Maria C |
| Dato: |
18-07-2005 16:53 |
|
Klara: Kan kun give dig ret efter 3 ks synes jeg seriøst heller ikke det er det mest spændene Meeen uanset hvordan man føder så er det en del af at blive mor.
Der ER desværre ingen "let" udvej KS ell ej
Cruella: forstår godt hvis du lige skal have dig selv og din fødsel på plads Du er ikke noget "tilfælde" Du er såmænd "bare" nybagt mor hvilket vi andre også sagtens kan huske. Dersker meget med en og i en både før og efter en fødsel.
Nyd du vejret og din skønne prinsesse og væn dig til du nu er mor
Kram
Venlig Hilsen Maria C
Medlem af Hygge Gumpernes Klub
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Klara... |
|
|
Det vil jeg godt tro - bare tanken om min brystreducering nr. 2 som blev fortaget i lokalbedøvelse for kort tid siden, huu ha det var altså grimt!! Og jeg har faktisk svoret jeg ALDRIG vil opereres i lokal igen så.. jeg modsiger vist mig selv når jeg beder om KS.
Jeg er bare så bange for smerte.. og for at jeg ikke vil kunne have 100% kontrol over min krop: læs; jeg kan lide at have kontrol
Hygge - Lise
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hvad fanden?? |
| Forfatter: |
Cruella76 |
| Dato: |
24-02-2006 23:19 |
|
Har jeg gang i?? Årh mand - inspireret af en anden fødselsberetning jeg lige har læst, fik jeg trang til at finde min egen frem igen.!! Bad idea! Har ikke kigget på den siden dengang tråden var oppe... Idag kørte jeg forbi Næstved sygehus, og min hals snørede sig bare sammen ved synet af den onde bygning  Tænk, at jeg nu, kun 8 måneder efter denne oplevelse, er gravid igen! Se, det fatter man jo ikke en levende bønne af? Jeg er da et underligt kvindemenneske... Nå - men selvom jeg har læst hele min beretning igennem igen, så skal jeg selvfølgelig føde normalt denne gang også. Ingen KS til mig. Tænk hvor er det syret at jeg gør det. Må vist have et alvordsord med mig selv  Jeg HAR altså ikke glemt  |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Pudsigt nok |
| Forfatter: |
PernilleKrake |
| Dato: |
24-02-2006 23:30 |
|
tænkte jeg, da jeg så tråden, at bare det ikke var dig selv, der havde fundet den frem igen. Men som beroligende, siger man så ikke at det er lettere 2. gang? Håber det for dig... |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Muahahaha... |
| Forfatter: |
Himmelfjer |
| Dato: |
25-02-2006 00:08 |
|
...tænk at køre terror på dig selv på den måde! At genlæse din egen fødselsberetning, som du skrev mens alle rædsler og smerter stadig var i frisk erindring! Men skal vi ikke bare satse på, at nu HAR du jo oplevet noget nær helvede på jorden gennem din første fødsel, så nu har du fortjent en diametral modsætning? At det denne gang bliver legende let og en god oplevelse? I hvert fald har du nu lidt erfaring og kan skrige "SMERTESTILLENDE! NU!" i hovedet på JM, hvis det bliver lige så slemt igen. - hvilket det SELVFØLGELIG ikke gør! Denne gang får du en superfødsel med vé-storm i to timer, 35 minutters pressevéer og en smuk lille prins dumper ud, perfekt og nuttet og sund og velskabt på alle måder! Tadaaa! Er du holdt op med at kaste op hele tiden? (ikke her - men nu er jeg ved at være total god til det...og jeg spiser kun ting, der er nemme at få op igen! *griner hysterisk*) Camilla
- NU MED HUND!!!
Festsange forfattes. 200 kr. pr. sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Christel.. |
|
|
Jamen du er jo bare en nysgerrig person, du skal liiige se opm det nu også var så slemt lidt ligesom når børnene smækker fingrene på det man lige har sagt til dem er brændvarmt (man kunne måske også sige du er mindre lærenem *gg*) pjat... de timer/dage i smertehelvede er vel det værd, jeg forstryder ikke jeg gjorde det ihvertfald men gør det ikke igen  |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| og det magiske ord er... |
| Forfatter: |
klara |
| Dato: |
25-02-2006 09:01 |
|
EPIDURAL!!
Det vil jeg personligt øve mig i at gale for stor volumen selv med munden fuld af opkast eller midt i en ve, der tager alt åndedrætskraft.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Uhada da |
| Forfatter: |
Reginella |
| Dato: |
25-02-2006 09:05 |
|
Hejsa Christel og allesammen
Jeg sidder her og er gravid i uge 25, og må ærligt indrømme at jeg fik lidt koldsved af at læse denne fødselsberetning.
Jeg læser ellers interesseret alle fødselsberetningerne herinde, og lader mig ikke skræmme, men synes at netop denne rørte noget ved mig. Jeg har ellers helt fra starten af min graviditet prøvet at tænke anderledes på fødslen end som noget skræmmende ukendt noget. Jeg tænkte på at det var en glædelig dag, hvor vi endeligt skulle forenes med vores længe ventet lille barn, som vi glæder os til. Og at fødslen bare skulle overståes, og at jeg skal koncentrere mig om at holde hovedet koldt.
Men som tiden går, så fylder fødslen mere og mere i tankerne. Min veninde er et godt eksempel på en dejlig nem fødsel, og hun bliver ved med at sige til mig at det er ingenting( det kan hun jo sagtens sige, fordi det gik så let for hende:-)
Og så nogle gange tænker jeg på kvinderne nede i Afrika som bare føder uden hjælp eller ligende i 40graders varme. Så burde vi være taknemmelige her for alle de hjælpemidler vi har.
Må jeg spørge om noget? hvad er det der Pethin som mange snakker om? og hvilket bivirkninger menes det at have???
Hav en god dag {>
Knabstruppere er vidunderlige og unikke
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| christel |
|
|
Du er ikke rigtig klog Christel, nu får du jo os allesammen til at tænke på den rædsomme oplevelse det er at føde! (Pjat) Jeg havde også selv en træls fødsel, men så dum som JEG er så glæder jeg mig til at prøve det igen!! (???) Ja underligt nok så tænker jeg at det umuligt kan være lige så slemt igen, og glæder mig til at (forhåbentligt) få en anden oplevelse af det. Tænk hvis jeg prøver at være vågen når barnet kommer ud, tænk hvis jeg har overskud til at blive glad, tænk hvis vi bare kan komme hjem uden at barnet skal flåes fra een og ligge alene i en kasse i lang tid, tænk hvis det bare lige siger SMUT og så er det ovre. Nøj det ønsker jeg. På den anden side er der folk der er udsat for meget mere alvorlige ting, sååå mon ikke vi klarer det? Jeg kender godt følelsen af at det snører sig sammen i halsen, men vi har heldigvis været til mange kontroller på herning sygehus hvor vi går forbi fødegangen. Første gang begyndte jeg at tude, nu kan jeg gå fordi med kun en lille frygt. Måske det er en ide at tage ind og besøge dem, så man prøver en god oplevelse?? |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Reginella... |
| Forfatter: |
Himmelfjer |
| Dato: |
25-02-2006 11:39 |
|
...tag bare en dyb indånding og slap af. Det er langt de færreste, der opleveler at få så dårlig behandling som Christel fik. De fleste jordmødre er gode til at tilbyde smertelindring, når de kan se, at det trækker ud for længe og for meget. Men lær af historien, at stole på dig selv. Din krop VED, hvad den skal og du VED, hvad du har brug for, og selv om det kan være ubehageligt, så må man af og til råbe højt og være bestemt for at få dem til at lytte. Men det er heldigvis sjældent, at det er sådan. Du spørger til Pethin...mener du Pedithin? Her er, hvad netdoktor siger om det: Morfika
Pethidin og Morfin kaldes også morfika. Der findes endnu ingen samlet registrering over brugen af morfika ved fødslerne i Danmark, men op til cirka 10 procent af alle fødende får morfika under fødslen.
Morfika ophæver den angst og spænding, som mange fødende oplever. Morfika hæmmer ikke ve-aktiviteten, men fremmer tværtimod fødselsprocessen, så den går hurtigere.
Pethidin gives som regel ved en indsprøjtning i lårmusklen i doser mellem 50 og 100 milligram, hvorefter der er god effekt efter omkring en halv time. Morfin gives på samme måde, men dosis er 10 milligram. Brugen af morfika ved fødsler varierer meget fra fødested til fødested, hvilket ofte skyldes jordemødres og lægers personlige holdninger til disse præparater.
Camilla
- NU MED HUND!!!
Festsange forfattes. 200 kr. pr. sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Heh ja de siger godt nok anden gang |
|
|
er nemmere ... Det troede jeg også på, og så frem til en nem fødsel, da min første ikke var alt for sjov kort fortalt endte det med over 20 sting og en flækket ringmuskel. Nå men anden gang er nemmere ... og jeg skulle jo kun have et lille pus på 3200 g ... Riiight... selv om jeg blev ved med at sige han var større jeg kunne mærke ham over alt, men det mente de var fordi det var anden gang så var livmoderen mere slap så føltets det større ... Aha .. Jeg kom ind på fødegangen kl godt 8. efter mine veer havde været igang siden kl 5.30 ca. de syntes jeg skulle komme så hurtigt derind da min første fødsel( da den gik i gang ) gik meget hurtigt og nummer to er jo nemmere ... Nå men jeg lå med udvidelses veer til godt 14.30 og udviedet mig ... alt var fint.. så kom jeg ind på fødestuen og havde udviedet mig 8 cm. dejligt tænkte jeg .. så kan der jo ikke gå lang tid, den sidste kom jo hurtigt efter jeg var åbnet 8 cm. nå men en time mere 9 cm ... dejligt dejligt tænker jeg... en time efter 9 cm og mine veer bliver mere og mere aggresive... en time efter lille jeg og hyler ... stadig 9 cm ... den vil bare ikke den sidste cm og stadig værrere og værrere veer, nå så skal du have vedrop siger JM og jeg hyler endnu mere ,,, jeg er paniks angst for nåle .. nå men vedrop kom i og mine veer blev stærkere og stærkere ... men stadig 9 cm ... så siger Jm at hun li må "Hjælpe" min livmoderhals på vej... Ved i hva det vil sige ??? jow klør fem op om kring ungens hovede og hver gang jeg havde en ve´ pressede hun åbningen ned over hans hovede ...i 3 FORP*LET kvartet lå jeg med veer med hendes hånd oppe om hans hovedeisse ... nå men så kom han også ned og ligge hvor han skulle, vandet var prikket og jeg lå og ventede på mine dejligt presse veer, da jeg husker fra sidste fødsel at de var gudsgave til den fødede kvinde ... de giver et boost som giver en dejligt , dog smertefuld presse lyst ... MEN tror i de kommmer NEeeeEj de gør ikke ... jeg var udmattet og græd og ja ... troede aldrig ungen ville komme ud ... seriøst han sad fast-... nå men JM mener nu må jeg prøve at presse så kan de være mine presse veer kommer, istedet for de stadig mere og mere smerte fulde udvidelses veer men de kommer aldrig ... så efter 1½ times pressen og kramper og hylen og jeg var tæt på at tage kniven selv og skære ham ud , ringede de efter en læge så ville de tage ham med sugekop/ tang eller hva ved jeg ... det kom han sq .. lidt over 20 ... uden tang/sugekop eller presseveer .. min lille dreng på 3200 g vejede 4075 og var 58 cm have plads nok til to i moderkagen og over en meter navlestreng med sig ud så alt det tøj jeg havde med til det lille pus kunne han ikke være i .. han var for lang Nå men hendes "hjælp" gav mig tre flænger indeni så lige en håndfuld sting og så var mor frisk ... Skal jeg have flere unger ... hrmmmn ik sikkert ... men skal nok .. men jeg vil bedøves fra det sekundt jeg træder ind på fødegangen Nå men det blev lidt langt og rodet ... Men ikke alle anden gange er nemmere end første ... jannie |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Endnu engang |
| Forfatter: |
Cruella76 |
| Dato: |
25-02-2006 13:38 |
|
Er i sgu så søde herinde Jeg ved heller ikke hvad der for i mig da jeg absolut skulle læse min beretning igen. Nok som Sjanna skriver, at jeg er så forbandet nysgerrig, at jeg måtte ind og læse om det nu også var så slemt som jeg huskede det Og jo, det var det sgu. Men, det jeg husker aller bedst, det er jo lige netop, at jeg kom igennem det! Sjovt nok. Kom igennem det... Sidse - jeg har faktisk overvejet at få tatoveret EPIDURAL henover min gravide mave jeg SKAL og VIL have smertestillende denne gang, uanset om jeg så kan tale eller ej. |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Ps. Himmelfjer |
| Forfatter: |
Cruella76 |
| Dato: |
25-02-2006 13:59 |
|
Nej, jeg ørler også stadig lystigt  Er godt nok ved at være træt af det. (7-9-13) - og bank under bordet, så har det dog ikke været i døgndrift de sidste par dage, mere i etaper i løbet af dagen. Så lidt bedring er der måske på vej. Til gengæld, er jeg nu blevet angrebet af en migræne lignende hovedpine! Av for den lede, det er næsten ligeså slemt som at kaste op Christel - 10+2...Og et *bløb*fnis |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| billeder |
|
|
Gud er du allerede i uge 11, nu skal vi snart se billeder! Det er sjovest når man ser med fra starten. Den der hovedpine kender jeg godt, den havde jeg i 2 mdr konstant med Ea, den er DRÆBENDE! Det går heldigvis over, jeg tror det er noget hormonelt da jeg har haft den igen under mens her efter fødslen.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| kontrakt... |
| Forfatter: |
klara |
| Dato: |
26-02-2006 09:55 |
|
jeg håber på selv at kunne føde, hvis der bliver en næste gang. En scanning sidst i graviditeten vil vise hvor stort barnet er og om jeg så har en chance. hovedmål over 37 så bliver det planlagt KS der er ligesom ikke noget at rafle om. Men får jeg nu bygget et normalt størrelse barn, som kan gå gennem mit bækken, så vil jeg forsøge selv. Jeg vil forinden have en samtale med læge og eller jordemoder på afdelingen... der skal det gøres klart at jeg ikke ønsker ve-stimulanser ud over 4-5 timer. Jeg ønsker ikke at der går mere end en-to timer mellem 10 cm åben og pressetrang (den ventede vi fra kl 2 til kl 8:30 på med Søren - man kunne måske have set at noget ikke var helt i orden, hvis der havde været personale på arbejde om natten! ??) Og jeg vil godt have en god narkoselæge til at undersøge mig på forhånd... så jeg ikke igen ligger med en epidural, der lammer mine ben uden at smertelindre i maven og livmodermunden.
De ting skal bare skrives ned og så skal dennis kunne det udenad, så han kan være ambassadør for mig hvis jeg ikke selv kan sige det, eller ikke selv ved hvad klokken er.
Det er jo egentlig lidt af et mirakel, at Søren holdt til alle de veer over så langt et forløb uden at få men af det... *gyser*
Jeg tror bare, at man skal til fadet.Det dur ikke at man ser tiden an og tænker at bare der er flinkere folk på arbejde den dag jeg går i fødsel. Det skal tales igennem med afdelingen, så man er klar og alle ved hvilke aftaler der ligger og hvorfor! Man er så vældigt sårbar, når først det går igang og man ved så lidt. Jeg ved da bare, at næste gang skal der ikke komme en jordemoder og hænge endnu en ny droppose med ve-medicin op, når jeg allerede har ligget 10 cm åben og kæmpet i fem timer... gu vil jeg da ej, det er ikke rimeligt!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hørt Klara |
| Forfatter: |
Cruella76 |
| Dato: |
26-02-2006 21:43 |
|
Jeg skal også have en seriøs snak med min JM når jeg skal derop første gang her om et par uger. Jeg synes egentlig ikke jeg er panisk tænkende omkring den næste fødsel - et eller andet sted, så tror og håber jeg på, at jeg vil være "bedre" til det næste gang, netop fordi jeg nu ved mere eller mindre hvad det er jeg skal igennem. Jeg vil helt sikkert lave et "brev" som JM på fødegangen får lige med det samme vi ankommer, og den skal bare hæftes på fødselsjournalen med det samme, i tilfælde af at der vil være vagtskifte under min fødsel. Din fødsel, er mit skrækscenarie. Du har bare været den ondeste tur igennem. Øv. Men, jeg er også sikker på, som du selv skriver, at næste gang bliver det også bare anderledes for dig, for nu er både du, din mand, men også den givne JM opmærksom på at der er nogle ting ved dig der bare skal holdes øje med. Når jeg tænker tilbage nu, så var det faktisk nogle ret søde mennesker som omgav mig under min fødsel, især den JM som var med mig under hele selve fødslen. Det var jo f.eks ikke hendes skyld at jeg ikke kunne finde ud af at sige JA TAK til epiduralen. Skulle det ske at det var hende jeg fik ved næste fødsel, så tror jeg ligefrem jeg ville blive glad HA HA - så kender vi jo hinanden Jeg har ro i sindet, undtagen når jeg kører forbi Næstved sygehus |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| *LOL* ... kan godt genkende det du siger... |
| Forfatter: |
klara |
| Dato: |
26-02-2006 22:44 |
|
om fornemmelsen af at halsen snørrer sig sammen og man får galopperende puls og kolde hænder af at køre forbi hospitalet. Jeg ved bare, at jeg ikke har lyst til at føde på samme stue igen - den vil jeg aldrig se indvendig side af igen! så vi tager til Aalborg i stedet, hvis der bliver en næste gang.
Jeg synes også, der var søde mennesker omkring mig - egentlig bebrejder jeg dem ikke noget, for selve det stykke arbejde der blev gjort med plejen af os var okay. Men nogen skulle have kigget i den journal og begyndt at undre sig over hvorfor den der "overgangsfase" mellem åbningsfasen og pressetrangen strakte sig udover hele natten. Pressetrangen kommer, har jeg senere lært, når barnet er passeret ned gennem bæknet. Så man kunne ret snildt meget tidligere have tænkt sig frem til at barnet nok sidder fast, sidder drejet, sidder forkert og så have undersøgt nærmere i stedet for bare at fylde på med vedrop. Men det er organisatorisk at noget er galt. Når man i løbet af et døgn på en fødegang møder ni forskellige jordemødre, der løber fra den ene til den anden, så er det da let at se hvordan det bliver svært for dem at overskue hvilke forløb, der er på hvilke stuer.
Jeg følte mig vældigt ladt alene, og jeg er overbevidst om at forløbet ville have været et andet, hvis det havde været eftermiddag, hvor der var læger og kiruger på vagt - så havde jeg fået det KS meget tidligere. Bad timing simpelthen, og så kan jeg kun være glad for at jeg sidst på natten kun var delvist og glimtvis klar nok til at fatte hvad der foregik.
Imens min fødsel stadig "gik godt"... he he- altså mens jeg havde vearbejde var jeg overrasket over hvor voldsomt det var og hvor ondt det gjorde. Men det ved vi så altså til næste gang... at sådan er det og det er ikke fordi du er ved at dø eller blive rykket midt over. Så på den måde tror jeg det kan blive lettere. Vi ved også at det tager lidt længere tid end bare en-to-tre pres (ligesom på film - voldgriner manisk når jeg ser det nu... vandet går og vips er der født!) Personligt tror jeg også jeg vil have nemmere ved at sige -hey hallo! i lovede mig et varmt karbad og et tv på stuen, men hvor filan bliver det af?
Mit "held" og det der også gør, at jeg godt tør prøve igen, er at jeg er stensikker på at blive fulgt tæt fordi min første fødsel var KS, så skal der simpelthen ekstra bemanding til mig og der er en øvre grænse for veernes voldsomhed og varighed. Jeg ved dog også at for ca 60% af de 2. gangsfødende, hvis første gang var KS ender med KS efter forsøg på fødsel anden gang...men det er da også skønnere at vide at risikoen er der og at det ligger som en mulighed... end at være blind døv og i chok, når man ankommer på operationsgangen.
Forresten - i den samtale jeg efterfølgende havde med min søde konsultationsjordemoder, som læste hele fødselsjournalen (13 sider) med mig - der sagde hun at 2. gang statistisk set går meget hurtigere end første - specielt hvis man ikke venter for længe. Vævet er blevet mere elastisk og blødt efter første fødsel så selve udvidelsesfasen går hurtigere og lettere. Det gælder heldigvis også for mig, selv om det endte med KS for jeg var jo helt åben inden. Men når nu du er så kvik til at være på den igen, så skulle døren nærmest stadig stå på klem!!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Mine fødsler |
| Forfatter: |
spender(tino) |
| Dato: |
27-02-2006 00:00 |
|
Ja jeg vil også være med- og har ingen fornuftig forklaring på hvor jeg gør det IGEN!?? Men til Juli går det altså løs igen for 3. gang.. Måske er kvinder virkelig dumme når de gang på gang udsætter sig for det? Min første fødsel gik jeg 10 dage over tid, uden NOGEN tegn på at der var en fødsel nært forestående. Pludselig ved fem tiden kommer der en ve- den overrumpler mig totalt, men jeg får da ringet efter min mor der skulle med til fødslen, og de får hurtigt arrangeret transport. Der er ellers kun en lille kilometers penge hen til sygehuset, men jeg kunne slet ikke holde mig oprejst under mine veer- som ligger så tæt, og er så kraftige at det ikke føles som om der er en eneste pause imellem dem. (Så min ide med lystigt at spadsere hen til fødegangen blev sgu droppet) Omkring klokken 17.30 ankommer jeg til sygehuset, og veerne gør bare SÅ ondt... Vandet er ikke gået, og jeg føler der står en tønde i "udgangen", fremfor et barn. De stikker mig også et vestimulerende drop- ikke om jeg aner hvorfor, for jeg havde jo for pokker ingen vepauser, og troede nærmest jeg skulle dø- nåede jo ikke at trække vejret før den næste var over mig ( overlappende veer der vil noget) Tror veerne var af et til 2 minutters varighed- hvilket jeg var ligeglad med, for jeg mærkede kun EN STOR VE. omkring 20.30 tror jeg det var forbarmede de sig over mig og gav mig et skud pethidin.. pga. den smerte der kørte i min krop mærkede jeg vel effekt af det i 15-20 minutter, så var det væk!! På det tidspunkt var jeg vist 6 cm åben, og de mente der ville gå mange timer inden jeg ville føde. Omkring klokken 22 prikkede de hul på vandet- og NØJ hvor det lindrede.. ikke mere nogen fornemmelse af at skulle føde en tønde, og for første gang i det forløb slappede jeg en smule af. De mente stadig der ville gå laaang tid inden jeg fødte, så min mor smuttede lige hjem efter et kamera- der var jo ingen hast. Omkring 22.45 fik jeg presseveer, og de opdagede at jeg faktisk var åben ( de sagde jeg ikke måtte presse.. men det SKULLE jeg altså, så de tjekkede mig og gav grønt lys..) det var simpelthen den fedeste oplevelse ved hele fødslen.. Jeg pressede godt med på veerne, og klokken 22.55 så Thor dagens "lys". 3600 gr og 54 cm- og helt perfekt. Min mor ankom i cirka samme minut som han blev født i øvrigt. Jeg var hverken revnet eller gået i stykker- men for pokker hvor var jeg udmattet- og SVOR at det ville jeg ikke igen.. Dagene efter var frygtelige. Jeg fik en slags virus som de mente kunne stamme fra fugle ( og jeg havde bare ikke været i nærheden af så meget som en undulat i min graviditet) Så jeg lå altså med 40+ i feber i 3 dage, og kunne næsten ikke løfte mit smukke barn. ØV en oplevelse!! 2. fødsel: Vi havde planlagt at jeg skulle føde hjemme, og havde bestilt fødekar hos foreningen "forældre og fødsel". 8 dage over tid var der intet sket- og jeg var mildest talt utålmodig ( mine børn gider altså bare ikke ud), så tog et smut op forbi fødegangen hvor en jordemoder "løsnede hinder" ( hvad det så end skal sige). SÅ tog vi ellers ind til byen for at købe lidt ind, og da vi ankom til byen i bil kunne jeg mærke sådan en fornemmelse man får hvis man pludselig får mens... Fandt et toilet, og ganske rigtigt var der kommet en klat blod. Tog jeg mig ikke mere af, for vi havde jo lige lidt vi skulle have ordnet.. Det fik vi så også, og jeg havde det stadig fint.. ingen murren eller plukveer. Vel hjemme igen omkring klokken 17.30 sagde det pludselig PLASK, og det væltede ud af mig med fint klart vand.. Jeg var IKKE i tvivl om at det var vandet der gik, og gik... og gik.. og jeg vadede rundt i huset med en hale af vand efter mig, og et håndklæde under mig.. faktisk enormt grinagtigt.. jeg morede mig ihvertfald riiigtig meget. Min kæreste derimod ( mine børn har ikke samme far) gik nærmest i panik, og gik straks igang med at fylde den swimmingpool.. undskyld.. det fødekar vi havde lejet for at jeg kunne komme deri. Vældig hyggeligt, men jeg havde jo ingen veer. Omkring klokken 22 om aftenen begyndte de første veer at melde sig- og de var bare SÅ meget anderledes end dem jeg oplevede første gang. De kom og gik, og jeg trak vejret, og alt var fint. Syntes det var rigtig dejligt at være hjemme, og slappede meget bedre af. Min kæreste ringede efter en jordemoder som kom for at bistå fødslen- og hold da kæft hun var en kælling.. Tror lidt det var derfor mine veer gik lidt i sig selv igen- hun var simpelthen en HEKS!! Så vi blev enige om hen på natten at jeg skulle prøve at gå ind og få sovet lidt. Det fik jeg da også, og ved vagtskifte stod så den jordemoder der havde bragt Thor til verden  Det var en mærkelig fornemmelse, men følte alligevel jeg var i bedre hænder hos hende. Jeg ville ikke rigtigt udvide mig, og hun konstaterede så at det var pga. min livmoderhals havde arvæv efter keglesnit, og besluttede sig så for selv at trække den større... og AV FOR SATAN OG IND I HELVEDE- jeg var så tæt på at sparke hende begge gange hun gjorde det- det var da sindssygt smertefuldt!! Omkring klokken 10 mente hun jeg måtte foretage et valg- enten blive hjemme med en fødsel der kunne trække meget længe ud, eller komme på sygehuset hvor de kunne gøre mere. Jeg valgte sygehuset, for jeg var ved at være udmattet ( jeg er nemlig en vatarm.. er bedre til at holde på mine børn end at føde dem tror jeg) Omkring 10.20 ankom vi til sygehuset, og der blev IGEN lagt vedrop ( mon de har en kvote?), og ca. 20 minutter efter informerede jordemoderen mig om at mit barn ville være ude indenfor en time. På det tidspunkt var jeg så forpint at de måtte have skåret det barn ud uden bedøvelse, men det gjorde de da heldigvis ikke. Omkring 11.20 var jeg fuldt udvidet, og pressede og pressede, men det var et meget stort hoved, og det stod og slog mod mit bækken- så hver gang hovedet blev presset lidt frem røg det tilbage igen. Omkring 11.35 blev en læge tilkaldt til at assistere med sugekop. Den første læge fattede hat, og kunne sgutte få den sugekop på, så de blev nødt til at have fat i en mere erfaren læge... Denne læge ankom 11.43, og 11.46 var Patrick født. Han vejede så også lige 4190 gr og var 56 cm lang. Hans hovedmål var 38 (41 ved hævelsen fra sugekoppen). På et eller andet tidspunkt havde de klippet mit mellemkød ( og det havde jeg nok bare IKKE opdaget ), men syes det skulle jeg.. Og jeg lå der som en lalleglad idiot og nynnede BT reklamens "lalaj lalaaaj" ( den med ham på den øde ø hvis nogen mindes den). Momentan sindsyge tror jeg!! Og så til slut et billede af farmand, storebror og lillebror ca. ½ time efter fødslen.  Nu må vi så se hvor meget drama der kommer til juli når lillebror/søster ankommer- håber det kommer til at gå godt, og at han/hun vil være så venlig at holde sig UNDER de 4 kg!! Christina |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Har kun læst |
|
|
Christels første indlæg, og jeg er nu kureret for at skulle have børn i et par års tid Jeg sidder med kvalme og bliver småsvimmel bare med beskrivelsen. FLOT Camilla at have det sådan på arbejdet. Mvh Camilla
*************** Successful people will do what unsuccessful will not.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hehe... |
| Forfatter: |
Himmelfjer |
| Dato: |
27-02-2006 12:54 |
|
...Camilla! Men så slemt er det jo ikke. Det lyder voldsomt og beskrivelserne er voldsomme, men...selv om man er blevet smidt af hesten og har slået sig, så kravler man jo op igen... Det er det samme med fødsler. Selvom det gjorde ondt og man måske havde en dårlig oplevelse, så er det et spørgsmål om ubehag i forholdsvis kort tid. Ikke noget, der kan afskrække en rytter, der gang på gang er blevet kylet af en eller anden tosset hest og har brækket flere ribben, fået hjernerystelse, knust en fod, flækket halebenet, rykket knæet af led, brækket armen, rykket skulderen af led plus fået diverse småknubs og skrammer! En fødsel er det rene vand ved siden af! Mine to fødsler: første gang havde jeg småvéer i 21 timer (phø - ingen betydning!), udvidelsesvéer i 1½ time (AV for ind i satan!) og pressevéer i 45 minutter (ah, hvilken befrielse at kunne arbejde smerterne væk!) og plop! Et vidunderligt pigebarn! Anden gang: Småvéer i ca 3 uger (kan det for filan ikke snart blive til noget ordentligt?!), udvidelsesvéer i 35 minutter (AVAVAVAVAVAVAVAVAVAV!), pressevéer i 25 minutter (@!#$, hvor var det hårdt! Ingen pause imellem! Men befriende!) og plop! Et vidunderligt drengebarn - blå i hovedet og med navlestrengen rundt om halsen, men helt fin i løbet af 30 sekunder. Næste gang satser jeg på 12 timers småvéer, en times udvidelsesvéer og 10-15 minutters pressevéer! Fødsel nummer to VAR nemmere end nummer et, men for mig var den også voldsommere fordi det gik enormt hurtigt, så kroppen arbejde på højtryk konstant. Jeg følte næsten ikke, at jeg havde tid til at trække vejret! Men jeg har helt sikkert haft to rigtig gode fødsler og håber, at nummer 3 (som bliver den uigenkaldeligt sidste!) bliver ligeså god. Camilla
- NU MED HUND!!!
Festsange forfattes. 200 kr. pr. sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hm... Jeg kan slet ikke forestille mig... |
|
|
-hvordan jeg skulle kunne overleve det? Jeg kaster op bare jeg har mens-smerter!!! Men at falde af hesten, trykke ribben og den slags, det er ikke så slemt... Tine, der ikke er skruk længere! |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| jamen Tine |
| Forfatter: |
spender(tino) |
| Dato: |
27-02-2006 16:19 |
|
Jeg kunne heller aldrig finde modet til at springe en SB, men har da hoppet højt alligevel. Selvom fødslen er noget man vil huske resten af sit liv ( svigermødre husker dem gerne som rosenrøde, problemfri og nemme ), kan du jo se at folk gør det igen alligevel. Vist gør det ondt- men resultatet når der ligger et smukt smukt spædbarn på din mave er så overvældende at det ikke kan beskrives. Og når alt kommer til alt er en fødsel jo faktisk noget af det mest positive og livsbekræftende jeg kan komme i tanke om- og de tårer jeg har grædt lige efter har været rene glædestårer. Christina |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Christina... |
|
|
Tja, det bliver i hvert fald svært at få sin egen "skrig-unge" uden fødsel... (Kejsersnit er slet ikke mig!) Så en dag kaster jeg mig vel ud i det! Altså når jeg har overtalt kæresten og klaret bare 500 af de 1000 ting jeg synes jeg skal nå først! Tine |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| SpenderTino |
| Forfatter: |
Cruella76 |
| Dato: |
27-02-2006 19:17 |
|
Føj, du har da i den grad også haft din tørn med fødsler Og ja, du gør det så gerne igen HA HA HA - vi er vist ikke helt normale i knoppen os kvinder! God fornøjelse, for hver dag der går, bliver jeg mere og mere rolig omkring næste fødsel, med det for øje, at jeg KOM jo hel igennem det Men, nu er det også et par dage siden jeg er kørt forbi sygehuset  |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Ja hvad kan jeg sige |
| Forfatter: |
spender(tino) |
| Dato: |
01-03-2006 07:12 |
|
Der MÅ være en defekt et sted i vores hoveder når vi gør det igen og igen ( det med fødsler). Synes det er rart at få fortalt om sine fødsler, og selvom det virker voldsomt i bakspejlet- så er det jo kun et minde i dag.. og jeg ser jo resultatet af det hver dag.. En stor dreng der siger til mig hver dag at jeg er smuk og at han alsker mig, og en lille spasmager der elsker at lave pruttelyde på min mave, danse rundt om sig selv til han bliver rundtosset, og siger moar så fint. Og du har HELT ret- man kommer jo igennem det, på den ene eller den anden måde, og jeg er ikke skræmt ( det venter jeg med til selve fødslen ) Tænk at sygehuset kan skræmme dig.. siger det "BUH". hi hi. Jeg har ikke det mindste sygehusskræk.. det er jo ikke sygehuset der tvinger mig til at føde og have smerter Men puha hvor bliver der meget at se til de næste måneder- kan slet ikke overskue det.. Christina |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|
