oliver var 16 mrd, og han kom så sent afsted pga pladsmangel.

daniella var 8 mrd, og det var pga at jeg trænkte til at komme igang med at arbejde igen, og fordi olivers DP fik en ledig plads

tjaa jeg synes 6 mdr. er tidligt, men hvis man ikke har andet valg så er der jo ikke noget at gøre ved det.

Mine drenge var 1 år da de startede, og jeg synes da ikke det gjorde noget at de var lidt meget mor syge

Men det bliver jo sværere og sværere at ha de små med i stalden.

Amalie bliver 8 mdr når hun skal starte, det synes jeg også er tidligt, men min skole starter der og jeg er også allerede ved at blive sindsyg af ar gå hjemme

Sebastian var 7½ mdr. og det fungerede perfekt for alle parter.

synes jeg at 6-7 måneder er alt alt for tidligt - men, hvis både du og han er klar, ja, så er der vel ingen problemer i det?

Ida kom i DP da hun var 11 måneder gammel, mest af den årsag at jeg selvfølgelig skulle tilbage på arbejde (hvilket jeg så ikke kom alligevel), men også fordi at der var hun klar til at der skulle ske noget mere end at glo på sin mor.

Vi havde ingen problemer overhovedet med at køre hende ind i DP - hun hyggede sig og nød det

Jeg har bedt om DP plads til Viktor fra han er 10 måneder - for jeg skal bruge lidt seriøs tid på at finde mig et nyt arbejde (Min gamle arb plads eksisterer ikke mere) Og så har jeg god tid til at køre ham ind som jeg selv vil have det, så han kan få en stille og rolig opstart..

Så for mig går grænsen altså ved 10 måneder, og det synes jeg faktisk også er lidt tidligt, men, man må jo se på sig selv og sit barn, og vide om det er nu

Alexander var 13 måneder, da han startede i vuggetsue - Hvilket var meget passende.

Laura bliver kun 10 1/2 måned - Hvilket jeg synes er tidligt.!

Bevares - Jeg trænger i den grad til at komme ud igen, men de er jo dog små så kort tid.

Kan bedst lide, at aflevere et barn som kan spise, drikke og bevæge sig rundt selv. ( Og syntes nu, at det er optimalt, om man kan lære det af sin mor ).

Men der er jo intet facit - Man skal vel bare gøre, hvad man føler for..

( Har netop helt bevidst ikke forlænget denne barsel, da jeg efter 2 * barsel i rap, trænger til at se voksne igen )

VH Anja.

Jeg ser ingen problemer i, at aflevere ved 6-7 måneders alderen sålænge det kun er et par gange om ugen i et par timer -det vil være godt for barnet at komme lidt ud og blive stimuleret...

Jasmin skal i vuggestue om et par uger når hun er 8 måneder -hvilket jeg bestemt ikke synes er tidligt!! Hun skal kun være der 5 timer om dagen - da min mands og mit arbejde hænger meget godt sammen...

Min holdning til mor- og farsyge, er at det ikke er særligt godt for barnet, da det på den måde viser at være utryg ved andre mennesker -og det kan da ikke være det man skal lære sit barn

Jeg skal overhovedet ikke gøre mig klog på børnepsykologi, og ej heller ønsker jeg, at lave en større "emne" ud af dette..

Men "morsyge" er det ikke bare en fase - Som er helt naturlig?

Ja, jeg ser altså intet problem i dette - Snarere tværtimod.

???

VH Anja.

Jeg skrev forkert - Sebastian var 8½ mdr, da han kom i dagpleje.

Han kom afsted der, da jeg fik tilbudt drømmejobbet, og samtidig virkede det, som om han kedede sig godt og grundigt hjemme hos mig. Han havde ikke på det tidspunkt udviklet den store fremmed-angst og samtidig er han utroligt udadvendt, så derfor gik det aldeles smertefrit med at køre ham ind - og han eeelsker hver dag at være sammen med de andre unger som er nogenlunde jævnalderende med ham.

Et barn i den alder er jo ikke totalt hjælpeløst, så jeg synes på ingen måder, at det er synd - hvis barnet altså også rent mentalt er klar. Sebastian havde lige netop lært at kravle og kunne spise det meste mad, så han gav ikke vores dagplejemor det store ekstra arbejde.

magnus startede direkte i børnehave, som 3 årig. Det var en stor fejl, for han var næsten et halvt år om at falde til.

Det gik meget nemmere for hans lillebror, der startede i dagpleje som et års.

Lille viktorkommer til at starte som 10 mdr´'s men ikke så mange timer.

Det er hårdt at aflevere dem, måske især for os mødre, end for barnet

tidlig, min datter er fra før barselen blev forlænget til et år, så det var i dagpleje som 6 mdr, og det har bare fungeret super.

Og hvis det er en kun er et pargange og få timer af gange så syntes jeg da bestemt du skal gøre det.

Jannie

Jeg tror at man kan mærke når ens barn er klar til at komme i dagpleje. Min søn er lige startet 1 jan. lidt over 9 mdr gammel og HAN trængte virkelig til at komme ud.

Han var sur og tvær når vi var hjemme, kunne ikke komme nogen vegne og var bestemt ikke interesseret i sit legetøj (selvom julemanden havde givet mange nye ting) Han ville hellere være ALLE andre steder i huset, selvom han ikke kunne kravle, men møve sig frem.

Jeg var ved at køre sur i det, for han var sur hele dagen. Jeg prøvede at være positiv og ikke lade hans humør smitte af og prøvede at stimulerer ham med sanglege og "gymnastik", men ligemeget hvor psykologisk jeg var, lige lidt hjalp det.

Efter han er startet i dagpleje er han fuldstændig livet op og blevet en glad lille dreng, der efter 1 par dage kunne kravle og rejse sig op af ting. Jeg har ikke afleveret et barn der har været ked af det og han har slet ikke grædt hos DP endnu, så det er bare en mors drøm:o) Han elsker at der sker noget og der er andre børn som han kan observere og efterligne.

Det er et meget svært spørgsmål. Nogen de kan allerede være klar ved 6 mdr.s alderen og andre først ved 10. Jeg tror du har bedst ved at bedømme om det er tidligt eller ej, udfra Olivers trivsel og udvikling.

Jeg giver "anja1420" helt ret i at "mor-farsyge" er en fase som de fleste børn er i gennem mere eller mindre. Så at holde ham længere hjemme burde være et spørgsmål om din egen fornemmelse.

Kan du mærke om han keder sig, mangler han udfordringer eller er han tilfreds nok. Hvordan er han med de andre børn i mødregruppen hvis du er i en? Har han angst eller VIL han gerne de andre børn (selvom der måske er større aldersforskel i en DP,men det ser jeg blot som en fordel at de IKKE har nogenlunde samme alder.)...Det kan man jo lige overveje...

Da min lillesøster for 15 år siden skulle i DP, der var barselsorloven vist kun ½ år eller måske mindre (I må ikke hænge mig op på det), men der kom de fleste jo i vuggestue/DP da de var 6 mdr. og jeg tror bestemt ikke at det har den store betydning for de fleste mennesker idag.

Så gør hvad du synes er rigtigt for ham, men hvis du ikke føler at han er klar, så vent 1 måneds tid (der sker meget på 1 måned) når du nu har mulighed for det. Og så se om han begynder at kede sig hjemme osv.

Jeg håber at du finder frem til den løsning der passer på Oliver.

Held og lykke.

førhen da min ældste var lille havde vi kun 24 ugers barsel, det er jo så lavet om da man har fundet ud af at det var alt for tidligt at sende så små børn ud..

min mening er at en baby på kun 6 mdr er alt for lille til at komme ud i fremmede hænder, en baby er efter min mening ikke klar til at komme ud - de har brug for det trygge hjemme hos sin mor eller far. Når man så er nødt til at sende dem afsted, så mener jeg de bør være omkring et års tid, da de jo der er meget mere sociale end en på 6 mdr.

Det helt optimale for mig, er at de først kommer ud når moderen skal i arbejde, og ikke bare fordi hun skal have lidt fri.. fri for sit barn... hrmf.. ikke at det er det du skal overhovedet... , men det kender jeg flere som praktiserer...

Mette

den overbevisning at man godt kan have et liv selvom man tilfældigvis har født et barn, i en alder af 26 har jeg altså ikke tænkt mig at ende som mange gør, sælger hesten, dropper interesserne, vennerene og sidder hjemme og glor dagen lang, når så ungen er blevet større går det ligepludselig op for dem at de smed det hele væk.

Tit, når man snakker heste, komme mange mødre med den der : "nå ja jeg har også redet meget og haft hest og bla bla" når man så spørger hvorfor de stoppede er svaret altid ens:

"jaaae så fik jeg børn og såååe"...

Jesus, man KAN da godt foretage sig andre ting selvom man har et barn.

Og JEG synes det er HELT iorden at man efter graviditet og 6 mdr bundet på hænder og fødder, tager sig muligheden for at pleje sig selv lidt også.

Jeg er da også nået til den konklusion at hvis jeg stadig føler for at Oli skal afsted når han er 6 mdr, ja så kommer han det.

jeg tror mange mødre opbygger en ambivalent følelse til deres børn fordi de opgiver alt, det ville JEG ihvertfald gøre hvis det eneste dagene gik ud på var at passe min søn.

Opfat nu ikke det her som at jeg er ligeglad med Oli for det er jeg bestemt ikke, men jeg er heller ikke ligeglad med mig selv.

og vil nødigt ende som den mor der gennem barnet er nød til at udleve sine egne drømme fordi hun aldrig selv gjorde noget ved det.

Ja jeg ligner et ?

Hvorfor pokker sende sine børn i DP, inden barsel er overstået.. ???

Barselorloven er da netop forlænget så meget, for at de små poder IKKE skal afsted for tidligt... Herligt

Nyd dog, at have din søn hjemme, mens han er lille, så må stalden passes af en anden..

For hvis du bare vidste allerede nu, hvor hurtigt din søn er om, at komme og sige: "Hejsa, jeg flytter hjemmefra nu..!"

Så ville du simpelthen søge alle de forældreorlover du overhovedet kan..

Kan godt følge, at man skal huske sig selv..

Den fælde falder jeg også somme tider i..

For syntes også, det er lidt komisk, når poderne får lækkert nyt tøj, selvfølgelig bliver klippet regelmæssigt, besøger tandplejen som de skal, får den bedste flyverdragt, de bedste sko etc etc..

Og hov - Der står en "udslidt" mor bag. ( Ofte mig selv )

ER derfor nu begyndt at bruge penge på MIG, og vil begynde at bruge barnepige - Med ( næsten ) god samvittighed, så mor får lidt andet input, og dermed er en gladere mor.

Når det er sagt, så vil jeg aldrig aldrig kunne forstå en 6 måneders baby´s behov for dagpleje. Mener bestemt det er moderens behov - Og det er så reelt nok. Så gavner det jo også barnet.

Tror nu ikke de tager skade på nogen måde.

Men sådan er vi jo så forskellige. Syntes det var mærkeligt, at sende min 1 1/2 års i vuggestue, da min barsel startede.

Underligt at gå hjemme - Og så skal nogen andre passe min søn..

Så han havde mange fridage - Men bestemt også dage, hvor han skulle ned og lege med andre børn, jeg skulle drikke kaffe med en veninde, nyde min nyfødte " i fred " etc..

VH Anja.

Ja ligeså mange som der er mennesker til.

Marius starter i dagpleje d. 1 februar, der er han 7 måender.

Jeg ville da rigtig gerne gå hjemme med ham til han var 1 år eller længere, men det kan ikke lade sig gøre. Jeg skal færdiggøre mit studie som sygeoplejerske, og jeg bliver færdig til Juni.

Jeg får su mens jeg går hjemme, det er der ikke mange penge i, så økonomien spilelr en rolle for os. Samtidig starter der kun semestre op 1. februar og 1. september, og der er alt for lang tid til september, så bliver jeg jo først sygepelejrske om et år.

Jeg har valgt at forkusere på de gode ting ved Marius starter i dagpleje nu:

Han er ikke bange for fremmede.

Han vil elske at se på de andre børn

Han bliver hurtig til at kravle osv. han vil suge til sig fra de andre børn

Han vil ikke skrige når jeg afleverer ham, godt for mit hjerte.. Han er glad bare der er en kærlig person omkring ham.

Vi har mødt vores dagplejer, hun er bare alletiders, lige efter mit hoved.

Kunne jeg have gået længere hjemme, men nu kan det ikke være anderledes.

Jeg har det ok med det, men Marius vil ikke komme til at have lange dage i dagplejen. Jeg vil sørge for at han ikke får længere dage end ca. 5 timer, men selvfølgelig indpasse det med hans middagslur, den skal han da ha lov at sove inden han kommer hjem hvis det passer ind i krammet.

Så selvom alle jeres indlæg fik mig til at føle mig som en dårlig mor, så synes jeg det er det rigtige vi har vlagt, og jeg ved vi vil trives med det. Trods Marius unge alder, er han klar til at være omgivet af andre børn.

Sådan var det heller ikke ment!!

Og havde faktisk nok taget samme beslutning, hvis jeg stod i samme situation.

- Og du har ret i alle de plusser du nævner!

Tror da faktisk også, det er mindre "tragisk" at starte som 7 måneder end 13 måneder ( Alexander var da svær at køre ind ).

Skal man tilbage til et "vigtigt" job, en uddannelse der betyder meget for en, bliver mor tosset af at gå hjemme, eller hænger økonomien bare ikke sammen.. Jamen så er det jo sådan.

Man skal da gøre, hvad der virker for en.. Og ens familie og situation.

VH Anja.

Langt de fleste steder kan de ikke komme i DP før de er 6 mdr gammel. Det fandt vi ud af med katja.

.

Jeg havde planer om at starte på jobbet igen når Katja var 6 mdr gammel. Resten af min barsel skulle så fordeles ud over de næste 2½ år så jeg kun er på 31 timer.

.

Nå men altså, der er (som så mange andre steder) venteliste i Skanderborg kommune (tidligere Galten kommune). Og så var der pasningsgaranti. Men den garanti gælder først fra når barnet er 6 mdr gammel, og da der er 1 mdr pasningsgaranti er det reelt først når barnet er 7 mdr gammel man kan forvente en plads i DP'en. Der ud over så er det de ældste børn på ventelisten der får plads først. Det bevirker så at uanset hvor tidligt man tilmelder sit barn, så skal man ikke forvente plads før barnet er 7 mdr.

.

For os lykkedes det at jeg startede da Katja fyldte 6 mdr og 1 dag. Min mand gik så hjemme ydligere 1 måned. Katja kom i DP da hun var 6½ mdr. Det gav så os 2 uger til indkøring, hvilket vi langt fra havde brug for.

.

Det positive ved at Katja er startet så tidligt i stedet for nu hvor hun er 9 mdr er

• Hun er ikke afhængig af sin mor/far som 6 mdr gammel, hvilket gør man slipper for skrig og skrål når der afleveres.
• Hun sover det meste af dagen, hvilket hun lige så godt kan gøre hos hendes DP i stedet for hjemme
• Jeg kan holde tidligt fri i 2½ år, frem for at stresse hjem, hente barn, lave mad, handle ind, fodre heste mm
• Jeg bliver ikke sindsyg af at gå hjemme med babygylp og l... bleer uden anden kontakt end kvinder der er i samme situation
• Om de lærer at gå/kravle hurtigere - det tror jeg nu ikke.
• De helt små elsker at sidde og kigge på de store børn som leger

Det negative er

• Man skal lære ens barn at spise grød/mos eller at tage flaske før det anbefales som normalt.
• God idé hvis ikke ens barn skal have mad flere gange i løbet af natten, da man skal passe sit job.

For os passede den fint at Katja kom i DP som 6½ mdr gammel. Hun var klar til at der skulle ske noget mere, og da jeg havde gået sygmeldt halvdelen af graviditeten trængte jeg også til at komme ud og lave noget igen.

Marlene: Hvordan kan du sige, at vi alle får dig til at føle dig som en dårlig mor??? Der er da netop flere, der forsvarer det at sende sit barn tidligt i DP og mange, der skriver, at det netop er forskelligt fra familie til familie, hvornår det rigtige tidspunkt er.

Jeg tror da ikke, at der er nogen herinde, der vil stemple dig som dårlig en dårlig mor - jeg kan slet ikke forstå, hvorfor du føler, at du er det???

Denniz var knap 9 mdr da han startede i DP. Han startede fordi jeg skulle starte i skole og min barsel udløb. Han blev kørt ind i løbet af en uge, havde så en uges juleferie og startede derefter på "fuld tid". Dvs når jeg var i skole, så det var ikke 42 timer om ugen. Det var omkring 20.

diskutere, hvornår det er for tidligt, og om man skal bruge 1 års barselsorlov (hvor en ret stor del af året jo rent faktisk foregår på dagpengetakst, så "rigtig" barselsorlov er det jo altså ikke). Desuden vælger man jo selv, hvor lang barselsorloven skal være, man behøver ikke tage hele året på én gang. Men nu kommer jeg lige med et indspark alligevel, da jeg jo har været en dårlig mor og sendt mit barn alt for tidligt afsted.

Nogle mennesker har det godt med at gå hjemme, og for dem er det guld værd, at nogen har fundet ud af, at et helt år på barsel skal være en mulighed.

Andre mennesker har brug for at komme hjemmefra og koble af (heriblandt undertegnede), og jeg kan altså ikke forstå, at man så skal føle sig som en dårlig mor af den årsag, bare fordi andre har det anderledes.

Min datter begyndte så småt i dagpleje, da hun var 5½ måned. Da hun var 6 mdr. var min barselsorlov med fuld løn nemlig slut. Jeg trængte i dén grad til at komme på arbejde i stedet for at gå hjemme og tusse rundt, og min datter, mente jeg, havde godt af at komme ud blandt andre børn, fordi hun jo altid var helt alene sammen med mig. Det kan da ikke være sundt for nogen

I starten var hun kun afsted en time eller to, da hun blev lidt ældre i længere tid, men hun sov i flere måneder det meste af tiden, hun var afsted; afsted kl. 7, en formiddagslur fra 8-10, en middagslur fra 12-14; dvs. i alt 3 vågne timer.

Det har været en kæmpe fordel, at hun er startet så tidligt. Der har aldrig været bøvl, når vi har afleveret hende (jo, da hun for første gang skulle i gæstepleje som næsten 1-årig), og ellers aldrig.

Desuden er hun meget tæt knyttet til sin dagplejemor, og hun elsker hende bare - så når hun ser hende, lyser hendes ansigt op, næsten som når hun ser mig eller sin far - og det kan da ikke være en dårlig ting???

Min datter var 9 mdr og det synes jeg var alt, aaalt for tidligt, men det skyldtes en masse personlige årsager, som fx. at min arbejdsgiver ikke ville give 1 års barsel selvom jeg havde krav på det.

Jeg vil lige tilføje, at jeg bestemt ikke synes at man er en dårlig mor fordi man sender sit barn afsted i dagpleje når de er 6-7 mdr.

Og som Lykke siger, skal man jo ikke droppe alt andet fordi man bliver mor.

Jeg solgte heller ikke min hest fordi jeg fødte et barn. Var hun ikke aflivet, havde jeg da stadig haft hest den dag idag, for det er da vigtigt også at holde fast i det der er ud over barnet.

Lykke: Jeg synes da at det lyder som en fin ide at sende Oliver afsted nogle gange om ugen. Han har da også kun godt af at lære at der er en alm hverdag. Og det gør da også at han ikke bliver alt for mor-syg (kan man da håbe )

Har aldrig oplevet at Denniz har været ked af det når jeg afleverer ham. Han har slet ikke tid til at sige farvel, før han er drønet ind på legeværelset. Og det er ligemeget om det er hos dagplejeren eller gæstedagplejeren...

Mikkel skal starte i dp den 1 marts og han fylder 1 år den 24 marts (som tiden dog flyver afsted), så han bliver lidt over 11 mdr når han starter!

Jeg vil ikke gøre mig til dommer over om det andre folk gør er korrekt, jeg ville bare aldrig kunne aflever ham som 6-7 mdr, jeg har nydt at gå hjemme sammen med ham og se ham vokse, men nu kan jeg godt mærke at vi begge trænger til at der skal ske noget mere!

,,,at et 6 måneders barn har "behov" for at der skal ske noget andet end bare at være hjemme hos mor - den holder ikke. Børn har ikke noget socialt behov i forhold til andre børn før de er omkring 1½-2 år. At de så inden da synes det er enormt spændende at kigge på andre børn - det har ikke noget med behov at gøre. De har heller ikke behov for at se fjernsyn, selvom rigtig mange babyer elsker at se på alle farverne og bevægelserne på skærmen.

Hvorvidt det er rigtigt eller forkert at sende sit barn i dagpleje, når det er 6 måneder, det kan man kun selv afgøre. Men man skal ikke gøre det for barnets skyld. Og argumentet med at det er nemmere at aflevere en 6 måneders end end 13 måneders er også lidt noget vrøvl, for det kommer helt an på hvilket barn man står med. Hos vores DP er der en pige på 7 måneder, som græder hele dagen fordi hun savner sin mor. Der er også en 7 måneders pige, der fint accepterer at blive afleveret. Nogen børn har større behov for tryghed end andre og sådan er det bare. Og de børn, der har et stort behov for at finde tryghed og være sammen med mor, dem gør man absolut ikke en tjeneste ved at sende dem i dagpleje som 6-7 måneders.

Jeg har nydt at gå hjemme med mine. Og har fint formået at have et liv samtidig med at jeg er mor. Men min mand er selvfølgelig også meget god til at hjælpe til og til at sørge for, at jeg også får den tid, jeg har brug for - eks. til ridning eller hundetræning.

Men nu skal jeg snart afsted på job - når Silje er 6½ måned gammel. Og så skal far hjem og tage den sidste orlov. Jeg gruer for at skulle afsted og sige farvel til ungerne og vide, at Richard er hjemme til at se de første kravl og de første skridt og han får alle de daglige oplevelser med ungerne - og jeg går glip af det! De bliver så hurtigt store og man går i forvejen glip af så meget, så hvorfor man vælger at sende sine børn afsted hvis man har mulighed for at have dem hjemme lidt endnu - det forstår jeg ikke. men det behøver jeg jo heller ikke. Vi gør hver især hvad der føles rigtigt for os.

Du spørger hvad vi synes...jeg synes, at det ville være for tidligt for mig at sende mine børn afsted. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at de ikke skal afsted før de er 1 år. Hvad der er rigtigt for dig kan du kun selv svare på.

Camilla

Jeg sidder lige og tænker på en sætning Himmelfjer skriver.

.

CITAT START: De bliver så hurtigt store og man går i forvejen glip af så meget, så hvorfor man vælger at sende sine børn afsted hvis man har mulighed for at have dem hjemme lidt endnu - det forstår jeg ikke. CITAT SLUT

.

For mit eget vedkommen ser jeg jo min datter lige så meget som den mor der sender sit barn af sted i DP som 1 årig, trods det at Katja er kommet i DP som 6½ mdr. Min tid sammen med Katja er jo bare strukket ud over længere tid. Sådan er det jo med flex barsels orlov. Men time/minut er det det samme.

.

Jeg mener jo ikke at timerne sammen med barnet, når barnet er 1 år gammel er mere værd end når barnet er 5 år gammel eller 9 år for den sags skyld. Da det jo er der flex barslen skal være afholdt for at man ikke mister den. For vores/mit vedkommen var det bare at finde den bedst mulige ordning der ville give os mest overskud til at hygge med Katja. Og der er det genialt at man kan starte tidligt på jobbet og så fordele resten som det passer bedst.