Jeg er ca. midt i min graviditet nu og er endelig begyndt at kunne nyde det. Har også mærket lillemanden sparke et par gange.
MEN, de sidste uger har jeg måttet være vidne til, hvordan mystiske hår skyder frem overalt på min mave. De er heldigvis lyse, så det kan jeg godt leve med..
Hvad der er derimod er langt værre, er at jeg forleden aften til min store rædsel opdagede at denne hårvækst havde bredt sig til mine baller
Jeg hylede op, at Janus straks skulle komme ind til mig i soveværelset, da jeg var ved at få pels... Min hårdt prøvede, men meget tålmodige kæreste, måtte herefter trække sengelampen helt ned til min bare mås, så jeg kunne blive grundigt undersøgt. Han fik ikke lov til at gå tilbage til sofaen, før han havde sværget på, at "Nej, hårene var ikke sorte" og "Nej, man lagde overhovedet ikke mærke til det".
Det svar var jeg godt tilfreds med, men alligevel... Hvor sexet er det lige, man føler sig med en halvlang paryk på ballerne???
Hvad med jer, har I også oplevet mystisk hårvækst på steder, hvor der ikke bør være hår (medmindre man er en mand)??
Mvh halv-aben Stine