Tillykke med det, det er jo helt vildt stort, og kan godt huske følelsen af ville dele det med hele verden.

Første gang jeg var gravid fortalte vi det allerede i uge 6 tror jeg det var. Det endte desværre i en spontan abort.

Anden gang (3 mdr. senere) fortalte vi det i uge 12, så var jeg ovre det mest kritiske punkt.

Jeg kan se både fordele og ulemper ved at fortælle det tidligt og sent, men gør hvad i finder mest rigtigt.

hmm første gang udspurgte min mor mig, da jeg kun var 6-7 uger henne - hun blev bedt om at holde mund, men ikke desto mindre vidste hele byen det inden for 1 uge, hvilket jeg var lidt ked af, da jeg var bange for alt det der nu kunne gå galt - vi fortalte det ikke til nogen selv...

mine svigerforældre som bor i samme by, vidste dog ingenting, på trods af at alle andre vidste det, og det er jeg noget glad for, da min kæreste er enebarn, og dette ville derved blive deres første barnebarn...

så da vi ved 12-13uger havde været til termins scanning, tog vi ind forbi dem og viste dem billederne...

sjov reaktion...

farmor: hvad er det?

mig: scanningsbilleder!

farmor: det kan jeg godt se, men fra hvad?

mig: prøv at se teksten!

farmor: gud!!!

lidt efter kom farfar hjem fra arbejde helt uvidende.

farmor: du skal være farfar...

farfar: det er jeg da ikke gammel nok til...

De blev meget glade, og idag er det deres lille guldklump...

Denne gang (er pt. 36+3) fik alle 4 bedsteforældre det at vide allerede omkring uge 6-7, da jeg havde den værste omgang gener, man kan læse sig til, og derfor ikke kunne passe mit nye arbejde (og blev fyret), og så kunne jeg ligeså godt melde klart ud hvad grunden til det hele var...

havde jeg ikke haft disse gener og kunnet passe mit arbejde, så ville jeg have satset på at fortælle det med scanningsbilleder igen...

denne gang var det dog en stolt farmor der var med inde til termins scanning...

Så hvis det er muligt ville jeg nok vente lidt, idet der er en hvis risiko endnu, men mødre (og svigermødre) plejer jo at være gode til at læse signalerne... og man for nogle helt specielle "vaner", hvilket man også kan se ved andre nye gravide (der ikke er synligt gravide), når man selv er blevet mor - holdning, hænder, blikket, ja mange ting...

Men held og lykke herfra...

Ved nakkefoldsscanningen. Ville ikke sige noget før hvis nu det skulle vise sig at ende i en abort. Tænkte der var større chance for at baby blev der efter de første 3 mdr.

-Randi

det ligeså snart jeg havde testet positiv ved lægen. Der var jeg i uge 6 mener jeg.

Tillykke!!! Åhh den der følelse, den kan jeg godt skrive under på - det er SÅ vildt

Vi fortalte det til familie og venner da vi fandt ud af, at der var gevinst, og det var i uge 8... Jeg synes bare det var så dejligt, at vi kunne dele det med nogen. Der ud over var det bare så dejligt at gøre de kommende bedsteforældre helt vildt lykkelige .

Al mulig held og lykke med det hele, og endnu engang tillykke.