ja jeg tog testen..
den viste negativ..
men havde den været posetiv havde jeg beholdt barnet da jeg ikke vil igennem en abort igen..
jeg gik med nerver på hele dagen og var begyndt at vænne mig til tanken om at nu skulle jeg altså være mor.
Og da jeg så tog testen blev jeg helt skuffet,, forstå mig ret, jeg er glad for jeg ikke er gravid da det er en ung alder at få barn i, men man kan vel sammenligne det lidt med at man skal ud og kigge på den her hest som man har sat næsen op efter fordi man bare tror det lige er HESTEN og når man så ser den er den bare slet ikke det man havde forventet..
Jeg snakkede meget med min kæreste om det i løbet af dagen og han blev bare ved med at sige at det nok alt sammen skulle gå hvis jeg var gravid og vi skulle nok finde ud af tingene..
han tog det faktisk så roligt at det skræmte mig..
men det jo kun dejligt at han tager det så roligt som han gjorde.
så ved jeg også han er ikke er typen der løber skrigende ud af døren den dag jeg er gravid ligesom min X kæreste gjorde.
jeg var til lægen igår og han tjekkede mig og fik en gynekæologisk (staves?) undersøgelse og han sagde der ikke var noget og at jeg var sund og rask.. men hvorfor har jeg så kvalme og ondt i maven 
.
Men han sagde også at jeg ikke var gravid..
men kan man virkelig se det eller mærke eller hvad det nu hedder efter kun 3-4 dage??
da jeg var gravid for nogle måneder tilbage var jeg i 10 uge da det gik op for mig at jeg rent faktisk var gravid havde ingen tidsfornemmelse og havde slet ikke tænkt over at jeg ikke havde fået min menses..
Jeg fik bare en underlig følelse da testen viste negativ.
fordi jeg virkelig følte at det var nu.
men det kan jo også vre indbildning når jeg gik med tanken hele dagen.. jeg ved det ikke..
hvad siger i?
